Hej Nicolai
Der er mange tilgange til at starte en forretning, jeg er mest fan af at man holder sig relativt fleksibel så langt som man kan, mens man leder efter hvad kunderne leder efter og hvordan det skal sælges til dem.
En webshop, er helt klart oplagt som en af de veje du bør udforske, jeg har lidt tid siden oprettet et tilbud som måske er noget for dig: Vinderen af Aminos Webshop Priskrig
Men jeg syntes også du skal udforske nogle af de kanaler, som ikke har med web at gøre.
Jeg har selv løbet marathon for nogle kilo siden (næste år er jeg tilbage), når man køber sko som løber er det en større affære, man prøver typisk 4-5 forskellige par, så løber man på løbebånd og bliver filmet. Det er super godt, man føler virkeligt man vælger rigtigt og bedst af alt så er man faktisk fuldstændigt ligeglad med om skoen koster et par hundrede ekstra. Kunne du gøre det samme med ketchere? kunne man lave en køb ketcher dag i klubberne ?
I forhold til klubberne, som jo sikkert sjældent har for mange penge, kunne du jo opstille forskellige modeller der gjorde at deres spillere støttede dem når de købte ketchere.
I forhold til varelager, ville jeg i dine sko til at starte med lade vær med selv at købe ind, en aftale med nogle sportforretninger, vil give dig et større ideelt set komplet udvalg, så du kan se hvad der sælger og hvad der ikke gør.
Held og lykke med forretningen!