Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Danske Banks frivillige forlig og uigenkaldelig salgsfuldmagt - Skal jeg underskrive?

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 8. Jul 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 21:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg lånte i foråret 2008, 270.000 kr til en bil. Jeg var da freelance konsulent og alting gik godt. Jeg havde meget at lave og måske var der derfor banken ville hjælpe mig med et billån.

Men så ramte finanskrisen mig og med et blev min indtægt reduceret til dagpenge.
Jeg har dog holdt fast og indbetalt 4.500 pr. mdr. på mit billån.

Jeg kunne ikke betale mit månedlige afdrag og søgte om henstand/nedsættelse af mit billån Og Danske Bank var også forstående og foreslog 3 mdr. nedsættelse til 2000 kr. pr. mdr. som jeg modtog med glæde.

Men jeg begyndte igen at betale 4.500 kr. på lånet. Men I juli i år måtte jeg kaste handsken i ringen og stoppe med at afdrage. Jeg har ikke råd til det.
Jeg havde da betalt troligt i 4 år på lånet. Og det er til en rente på 18 %. dvs at jeg reelt høvler 6500 kr af mit lån pr. år. Lånet er pt på 320.000 kr. altså 50.000 mere end jeg lånte. Var der nogen der sagde grådighed? Jeg vil med glæde aflevere nøglen til bilen.
Jeg er en mand på 58 år som er ved at miste min dagpengeret og måske ikke kan få et arbejde i gang igen.

Danske Bank har nu opsagt lånet til betaling straks. De har bedt mig underskrive et frivilligt forlig samt en uigenkaldelig salgsfuldmagt på at sælge bilen.

Skal jeg underskrive det frivillige forlig? Hvad betyder det at forliget ikke er omfattet af kreditaftaleloven?
Hvad med salgsfuldmagten. Kan de så bare sælge bilen for et beløb langt under vurderingen (ca. 120.000)
Og hvad sker der fremover - fogedret inkasso RKI

Jeg har/har haft mange søvnløse nætter pga dette lån.

Er der nogle som kan komme med nogle råd

Fra Vissenbjerg
Tilmeldt 16. Nov 12
Indlæg ialt: 41
Fra  nemEDI Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Bjarne,

Det var dog en træls situation, du er landet i. Jeg ved ikke det store krediaftaler, men jeg kan simplethen ikke forstå regnestykket.

Hvis du afdrager 4500/måned på dit billån, så skal det jo - -selvom det er til den ganske voldsomme rente på 18% - som du selv skriver blive ca. 6500 mindre det første år, og derefter vil der år for år blive gnavet et større beløb af, efterhånden som renterne bliver mindre.

Hvordan kan lånet så være blevet 320.000??? Du skriver jo at du trofast har betalt af?

Jeg vil tro, at du nok kan få en bedre pris for bilen hvis du sælger den selv, og så selvfølgelig afleverer pengene til banken, men det kræver selvfølgelig en at du aftaler med banken at du gør det. Du slipper selvfølgelig ikke for at hænge på restgælden, og der må du så prøve at få en aftale med banken, som du kan overholde. Jeg ville nok gå efter at få en aftale om en lavere rente, blot 1% mindre i rente ville betyde rigtigt meget.

Prøv at argumentere for, at det er bedre for banken at I kommer frem til en løsning, du kan overholde, således at baneken får sine penge igen, frem for at de står stejlt på deres, og du så ikke er i stand til at betale, så de ikke får deres penge igen.

Hvis du kan få en aftale med banken om restgælden, og du overholder den, så kommer du heller ikke i Ribers.

Jeg er som sagt ikke specialist på området, så dette er blot mine tanker omkring din situation.

Held og lykke med det.

nemEDI leverer billige EDI løsninger til store og små virksomheder

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg har også lidt svært ved tallene. Du lånte 270.000 kr i 2008 - til 18% (lyder jo af en del vil jeg medgive dig men renten kan afhænge af sikkerhed) Dit indbetaling har været 4.500 kr om måneden eller 54.000 kr per år i ?? år 

Selv med 18% på hovedstolen giver det jo desværre heller ikke luft til meget afdrag - og vi ved godt, at fradragene stiger efterhånden som du får hakket af, men jeg synes dit startafdrag på de der ca 6500 om året virker mystisk lavt aftalt for en bil til 270.000 kr.

Hvad jeg leder efter er, at noget må være sket undervejs - nok ud over de 3 mdr nedsættelse til 2.000. Dit stop for betalinger i Juli var 5 mdr x 4.500 eller ca 25.000 så det alene burde jo ikke bringe de restgæld op på 320.000 - et eller andet yderligere stop eller nedsættelse i afdrag eller rente - måske med en endnu højere straf rente til følge må næsten ha været inde over.

Den salgsfuldmagt, er det for at tvinge dig til at sælge, vil de ikke lade dig selv sælge hvis du bare gør det NU?

Har banken sagt hvordan de så vil ha resten af lånet som jo må være 320.000 minus værdien af bilen 120.000 eller 200.000 i runde tal - Det ved de vel godt, at du heller ikke kan klare selv når bilens udgifter er faldet bort. Jeg ville tale med dem om en helhedsløsning så langt det er muligt, så du ikke kommer til at hikke dig gennem den ene nedtur efter den anden her. EN stor samlet forkromet lønsning som banken og du selv kan tro på

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 22:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror jeg ville prøve at vende det med banken igen. - I har oprindelig indgået en aftale, hvor tilbagebetalingen af et billån er 14 år. - Det lyder helt vildt.

Prøv at appelere til deres fornuft.

Og i sidste ende skal du ikke skrive under på noget du ikke forstår til fulde. - Ingen, heller ikke Danske Bank, kan plukke hår af en skaldet. - Og det ved de.

Tilmeldt 25. Nov 12
Indlæg ialt: 71
Skrevet kl. 22:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Regnede lige lidt på det, og går ud fra følgende, du har købt bilen privat, du havde ikke til udbetaling ? Du har lavet et 12 års lån, bilen er faldet væsentligt i værdi, og du kan ikke realisere pengene.

Jeg har ingen relevant udd. Og udtaler mig kun som privat person med en smule erfaring med egen gæld.

Du har et meget stort problem. Du har ingen umiddelbar måde at løse det. Tror du må lade tingene gå sin gang, tage de sure oplevelser og lade dem sælge bilen (eller selv sælge den til en god pris, og give dem Alle pengene)
Så bliver det næste nok et møde i fogedretten. Her må i se om du har mulighed for at realisere pengene eller bare nogen af dem. Hvis du ejer noget af høj værdi så sælger de det.
Tror ikke du kan få gældssanering og tror heller ik du kan få noget ud af en personlig konkurs.
Hvis du på nogen måde kan skaffe 10.000-20.000 så få fat i en god advokat til at hjælpe dig så helskindet igennem som muligt. Fogedretten giver dig formentligt lov til at beholde pengene til det formål, hvis der er noget at sælge.

Vil ikke pege fingre, men lånet er et virkeligt skidt lån, indgået på nogle virkeligt ringe vilkår, og bilen skulle have været solgt samme dag, du ikke kunne betale første afdrag.

Held og lykke med en løsning, håber det bedste for dig.

Fra Århus
Tilmeldt 8. Jul 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 23:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper og alle i andre

Tak for dit svar men jeg vil lige uddybe mit indlæg.

Jeg købte bilen i foråret 2008 - ingen udbetaling

Bilen blev købt i mit firma's navn (en mands firma - personlig hæftelse osv.). Og renten var 12.45 % pro anno

Aftalen var oprindelig 5000,- kr. om mdr. med start fra 1-6-2008
Det betalte jeg så indtil den 1-1 - 2010. Herefter lukkede jeg mit firma og bilen blev overført til mig personligt.

Dernæst opsagde de min private konto i Danske bank. (Jeg var åbenbart en dårlig kunde)

Det betød at jeg ikke kunne gøre brug af en samle rabat så min rente på mit banklån blev forhøjet til 17,45 %.

Desværre accepterede jeg disse betingelser da jeg troede at udviklingen ville ændre sig.

Efter gennemgang af mine kontoudtog kan jeg se at jeg havde en nedsættelse på mit afdrag på 2500 i 6 mdr. samt 3 mdr. afdragsfri ( dvs indtil den 1-9-2010).

Herefter skulle jeg betale 4.500 pr. mdr. det har jeg så gjort til og med den 1-6-2012.

Alt i alt har jeg indbetalt ( 30.000 i 2008, 60.000 i 2009, 28.500 i 2010, 54.000 i 2011 og 27.000 i 2012) dvs ca. 200.000.

Så har jeg da vist min vilje med at tilbagebetale lånet.

Men jeg bliver 72 år inden jeg er færdig med lånet og hvad nu hvis jeg til næste år skal på bistandshjælp.

Men nu til mine spørgsmål:

Skal jeg underskrive det frivillige forlig og bankens salgsfuldmagt.

Eller skal jeg lade det "køre" - fogedret, insolvens inkasso, RKI osv.

I mit brev fra Danske Bank står der at gælden forrentes med den gældende procesrente 7,45 %, Betyder det at denne rentesats skal lægges oveni min rente på 17,45 %?

på forhånd tak

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 00:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Har banken pant i bilen?

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Fra Århus
Tilmeldt 8. Jul 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 00:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja de har pant i bilen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Bjarne,

Prøv at sende mig en mail på mm@mooreinvest.dk så vil jeg vurdere om vi ønsker at køre en forhandlingssag med danske bank for dig. No cure, no pay, naturligvis - altså, får vi ikke en aftale i hus, som du inkl. omkostning til os, er tilfreds med, er det uden beregning for den tid vi har brugt.. Vi har tidligere haft gode erfaringer med at snakke med både realkreditinstitutioner, forsikringer, banker, advokatfirmaer o.lign.

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 00:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Her er hvad jeg ville gøre i din situation, forudsat at jeg ikke ejer noget og har samme alder som dig. Aftale med banken at bilen sælges til højst mulige pris (det må begge parter være interesseret i). Pengene fra salget afleveres til banken. Efterfølgende stopper jeg alle indbetalinger og sparer 50.000 kr. sammen, som jeg gemmer under madressen. Jeg kommer i RKI og bliver indkaldt til fogedretten en gang om året. Ved hvert møde tilbyder jeg at betale 50.000 kr. mod at de sletter restgælden.

Moralske skrupler ville jeg ikke have, da de har fået hele hovedstolen og delvist selv er skyld i problematikken på grund af deres ågerrenter.

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)