Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad skal jeg tage for transporttiden til mine kunder?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Sep 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er freelancer (programmør) og skal nogle gange bruge toget for at mødes hos en kunde. Jeg er timelønnet pr. faktura.

Jeg får naturligvis refunderet billetten, men er i tvivl om hvordan man ellers almindeligvis afregner:

1. Er det rimeligt at tage timeløn for transporttiden (tog)?

2. Der er nogle skattemæssige transport-takster, kan jeg bruge det til noget når det gælder tog?

3. Hvis turen indebærer overnatning på hotel, er det så rimeligt at forlange et tillæg for det?

Er ude efter hvad der er mest almindeligt at gøre, allerhelst hvis der er en standard-måde.

På forhånd tak,

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46449
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er vel mere et spørgsmål om hvorvidt dine kunder vil betale for det, end om det er rimeligt. Rimeligt er det vel, for du bruger jo tiden, men hvis din kunde kan finde en der bor tættere og spare transport, ja så er det et konkurrence parameter

Som blød løsning ville jeg foreslå halv timepris eller max 200 kr i timen for transport i tog + rejsens pris. (tag computer med og arbejd i toget så du sparer hjemmearbejdstid

Skattemæssigt er der fradrag for togrejsen - men klart nok, at hvis du får den betalt går det jo lige op

Så er der hotel, og her er det vel samme sag. Hvis du laver noget ikke andre kan, så kan du være kæphøj. Ex Dolby som kommer fra det store udland og hjælper med filmlyd - ja de tager for både det ene og andet - men ellers generelt - nej - jeg ville ikke tage timer for hotel opholdet, men hotellet betalt (aller nemmest ved at de booker og betaler det direkte så du slet ikke skal rode med hotelmoms i dit regnskab)

Jeg tror ikke der er en standard, det må afhænge af hvor vigtigt det er for kunden at lige DU bruger togtid og hotel

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 19:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har tidligere arbejdet som freelancer, og der tog jeg halv timetakst for den tid jeg tilbragte i bilen, og statens km-takst for de km jeg kørte.

Hotel overnatninger betalte jeg selv for, men hvis der er så meget arbejde hos en kunde, at det ikke kan klares på en dag, får man jo også en rigtig god sjat penge i kassen, så at betale en overnatning betyder ikke noget.

Hvis jeg var din kunde, ville jeg dog kun betale for den tid det ville have taget at køre i egen bil. At du bruger mere tid ved at tage toget (som oftest er tilfældet) ville jeg ikke dække.

Mvh Carsten

Fra Nørresundby
Tilmeldt 2. Oct 08
Indlæg ialt: 148
Fra  NemTilmeld.dk Skrevet kl. 19:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Et sted mellem 1/4 og 1/2 timetakst plus km takst.

Dertil kan du så lægge udgifter til bro eller færge.

Fra København
Tilmeldt 1. Feb 10
Indlæg ialt: 524
Skrevet kl. 05:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Som freelancer skal du selvfølgelig have betalt for al den tid du bruger. En virksomhed som køber din tid skal selvfølgelig også være enig i at betale for evt transport.

Som udgangspunkt har alle brug for at komme på arbejde og derfor ville jeg foreslå at du giver 1/2 - 1 timer gratis og kun tager betalt hvis kunden er længere væk.

Ligemeget hvordan det er så synes jeg du burde have en standard aftale som du bruger og hvor det er beskrevet hvad du har af takster. Hvis det står som standard i din aftale så er chancen for at virksomheden går med til det meget større end hvis du lægger det på senere.

Resten er et spm om forhandling. Skriv hvis du vil have noget uddybet.

Mvh

Claus 

God økonom/regnskabsmand. Stor erfaring fra mange brancher og lande. Kontakt mig ved behov for regnskab  / økonomistyring til rimelig pris. Også god sparringspartner.

Tilmeldt 27. Sep 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres gode svar. Jeg vil med ro i sindet vælge en blød blanding af jeres forslag. :)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)