Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  E-handel, Internet & Online marketing

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Internet/E-business hjælp div."

 

Acceptere handelsbetingelser

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
Amino-karma 2.301
Fra Rødkærsbro
Tilmeldt 15. maj 10
Indlæg ialt: 453
Amino Plus

Hej allesammen

Er det krav fra NETS side af at man skal acceptere handelsbetingelserne ved checkout på en webshop?

Kan umiddelbart kun læse mig til at de bare skal fremgå af siden, men er i tvivl om kunden manuelt skal krydse en boks af for at acceptere dem også?

På forhånd tak.

Amino-karma 2.301
Fra Rødkærsbro
Tilmeldt 15. maj 10
Indlæg ialt: 453
Amino Plus
René Sejling
Fra ReneSejling.dk
Skrevet 03-09-2012 kl. 14:08

Nogen der kan hjælpe her?

Amino-karma 8
Tilmeldt 11. maj 12
Indlæg ialt: 2

Toke Mølgaard
Skrevet 04-09-2012 kl. 14:33

Hej René,

Jeg har fået vores chefjurist her hos e-mærket, Caroline Appleyard, til, at kigge på sagen og hun fortæller at svaret er: Ja, NETS stiller krav om, at der skal være aktiv accept af handelsbetingelserne.

NETS følger de nordiske Forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på internettet, hvoraf det fremgår, at man skal acceptere aftalevilkårene:

”6.1.7. Aftaleindgåelsen bør være sådan indrettet, at forbrugeren skal arbejde sig gennem aftalevilkårene for at komme videre i aftaleindgåelsen, fx ved at ”scrolle” ned over vilkårene. Alternativt kan aftalevilkårene præsenteres via et link. Uanset fremgangsmåden skal forbrugeren aktivt acceptere aftalevilkårene, fx ved at klikke af i en boks. En sådan boks må ikke være udfyldt på forhånd.”

Lidt ekstra info:

Når ordet ”skal” anvendes i standpunktet, så følger kravet af markedsføringslovene og eventuelt anden forbrugerbeskyttende lovgivning. Når ordet ”bør” anvendes angiver det en anbefaling. Forbrugerombudsmændene har ikke taget stilling til, om det i alle tilfælde vil være i strid med loven ikke at følge en sådan anbefaling, men vil vurdere dette konkret.

Håber det hjalp dig videre.

Venlig hilsen

Toke (og Caroline)

e-mærket

Amino-karma 2.301
Fra Rødkærsbro
Tilmeldt 15. maj 10
Indlæg ialt: 453
Amino Plus
René Sejling
Fra ReneSejling.dk
Skrevet 04-09-2012 kl. 14:38

Hej

Tusind tak for udførligt svar, det bekræfter det jeg selv havde undersøgt og forventede. :) 

Amino-karma 85
Tilmeldt 28. aug 09
Indlæg ialt: 22

Emil Kielberg
Skrevet 04-09-2012 kl. 15:34

Hej Toke

Lige et spørgsmål fra sidelinien.

Når kunden opretter en profil i ens webshop, må man så lave det sådan at kunden een gang for alle accepterer handelsbetingelserne.

Så behøver kunden ikke acceptere handelsbetingelserne hver gang han handler, eller skal der aktivt accepteres ved hver handel?

mvh Emil

Amino-karma 8
Tilmeldt 11. maj 12
Indlæg ialt: 2

Toke Mølgaard
Skrevet 05-09-2012 kl. 15:46

Hej Emil,

Ifølge Forbrugerombudsmanden er der ikke konkret taget stilling til spørgsmålet, men han vil stærkt fraråde fremgangsmåden idet det er den erhvervsdrivende, der skal kunne dokumentere, at forbrugeren i det konkrete tilfælde er bekendt med de vilkår, der står i handelsbetingelserne. Og det kan selvsagt være svært, hvis det fx er et halvt år siden de er accepteret.

Såfremt det ikke kan dokumenteres, at forbrugeren har accepteret handelsbetingelserne ved indgåelse af den konkrete aftale, foreligger der ikke en aftale. Det er til enhver tid den erhvervsdrivende, der skal kunne dokumentere, at der er indgået en aftale samt under hvilke vilkår.

Sig til hvis du har brug for yderligere. Alternativt slå på tråden til os.

VH

Toke (og Caroline)

e-mærket

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)

RSS-feed
 
E-handel, Internet & Online marketing er venligst sponseret af: