Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tanker om sammenlægning/fælles drift

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Sep 08
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 09:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Jeg er selvstændig konsulent på niende år og har så småt vind i sejlene. Efter 9 år uden plads til sygedage eller reel ferie begynder jeg at spekulere lidt på om tingene kan gøres lidt anderledes. 

Jeg er rigtig glad for min dagligdag og de udfordringer det giver. Men jeg har alt for meget at lave, hvilket resulterer i en del brandslukning.

De første år som selvstændig var meget turbulente og har resulteret i at jeg slæber rundt på en kassekredit som er udnyttet godt og grundigt, men der har trods alt været et lille overskud på bundlinien de sidste 4-5 år.

Jeg mener ikke umiddelbart jeg har råd til at ansætte en medarbejder - selvom der er arbejdsopgaver nok. Jeg har fra tid til anden folk i virksomhedspraktik og har også haft ansatte med løntilskud - aldrig med den store succes. 

Jeg har gennem et års tid haft lidt samarbejde med en lokal "konkulega". Han er, ligesom jeg, selvstændig og har nogenlunde tilsvarende omsætning samt nettoresultat, og vores arbejdsområder overlapper delvist. Vi har derfor ved et par lejligheder drøftet det oplagte i at arbejde endnu tættere sammen - måske fusionere. Men udfordringerne er mange:

* Først og fremmest skal vi hver i sær sikre os i tilfælde af at samarbejdet må ophøre.

* Hvad er vores eksisterende virksomheder værd?

* Hvordan sikres commitment fra parterne?

* Eventuelle "lig i lasten" skulle helst ikke påvirke det nye fællesskab

Vi kan selvf. hyre en revisor til at udregne vores virksomhedes værdi. Jeg frygter dog at vi kommer til at stå med en stor revisorregning samt at mindst een af os vil være utilfreds. Det skyldes først og fremmest at vore "aktiver" er meget forskelligartede (f.eks.: driftsataler, egenudviklede produkter, ekslusivaftaler med garanti for omsætning, patentansøgning, kundedatabaser i forskellige brancher).

Vi ku' også hyre en advokat til at klare formalia (ejer-overenskomst). Umiddelbart gætter jeg på at der skal bruges en del timer på formalia da min "konkulega" og jeg har forholdsvist komplicerede kunderelationer, produkter og ydelser.

En anden mulighed er at lave et helt nyt (fælles) selskab og lade dette selskab betjene nye kunder. De aftaler og forpligtelser vore eksisterende virksomheder har kunne outsources til det nye fælles selskab. Vi kunne herefter aftale en vagtplan og blot lade vore eksisterende virksomheder fakturere det nye selskab for den tid der bruges.

Men det giver en del udfordringer ift. hvor arbejdsindsatsen er placeret. Når der sælges en produkt/ydelse - skal den så sælges i eget eller fælles regi? Hvordan sikres det at vi ikke stjæler kunder fra hinanden? 

En tredie mulighed er at finde finansiering og derefter lade den ene virksomhed købe den anden. Men hvordan sikres commitment fra den overtagede efterfølgende?

Endelig kunne vi måske finde en storebror som ville købe os begge. Men vi står stadig med nogle udfordringer ift. værdisættelse og vil formodentligt blive lagt i håndjern da vore virksomheders værdi er meget afhængig af vores personlige engagement.

Når man tænker over det er det i virkeligheden et rigtigt dårligt udgangspunkt at begge parter står med paraderne oppe allerede inden projektet er søsat. Gevinsten er dog reel, da vore kunder kan sikres betjening hvis een af os skulle være ukampdygtig. Det ville give muligheder for mersalg da kunderne idag er nervøse for hvad der sker hvis man er syg el. lign. Videre kunne man måske sætte næsen op efter at få en reel fridag.

Måske er der nogen af jer Aminoer som har erfaring med lignede? Er i gået all-in og blot troet på projektet eller har i fundet en anden genial løsning på tilsvarende udfordringer?

/Jensen

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)