Hej alle. Jeg søger lidt hjælp omkring forældelsesfristen for en faktura. Jeg har kontaktet flere advokater der siger hver deres, så derfor håber jeg der er nogen her i forummet der er mere sikre i deres sag. Sagen er den at jeg i 2008 arbejdede som underleverandør for et andet rengøringsfirma (enkeltmandsfirma) jeg traf her på amino. Jeg udskrev og sendte mine fakturaer efter endt arbejde som jeg plejer, men fik aldrig nogen penge. ca. 18,000 kr. Kun svaret, at jeg ville få pengene fra ham, når han fik penge fra bygherren. Jeg sendte flere rykkere og til sidst inkassovarsel, men fik derefter ingen svar overhovedet. Det endte med at jeg måtte lukke mit firma pga. at nogen vandaliserede min firmabil, så jeg af gode grunde ikke kunne komme rundt. Ej heller kunne jeg købe en ny bil, da jeg med et nystartet firma ikke havde økonomien til det, og specielt ikke da jeg ikke fik mine penge fra det her firma. Hans firma lukkede ned i midt 2009, og jeg har genåbnet mit for noget tid siden men den her sag nager mig stadig, så, spørgsmålet er om jeg stadig kan gøre mit krav om betaling gældende, da der desværre er gået 3 år og 6 måneder siden fakturaen skulle have været betalt? Jeg ved at der pr 1/1-2008 blev ændret i loven om forældelse, der ændrer loven fra 5 år til tre år. Men der er en paragraf om afbrydelse af forældelsen... Da det eneste svar jeg jo fik fra føromtalte firma var" Du får dit tilgode når jeg får pengene af de tumper på byggepladsen." gælder det så ikke som en afbrydelse af forældelsesfristen da jeg godtog hans løgnehistorie? Håber nogen kan være behjælpelige med et svar. |
Siden 1/8-2008 er den 3 år. Hvis skyldner har anerkendt gælden, så udskyder det forældelsen, hvis du ikke har noget skriftligt om det, vil du nok ha svært ved at bevise
Vh