Jeg har taget en lille "timeout" her i weekenden, og haft fokus på at fylde lidt op med gode oplevelser, da denne situation har varet alt for lang tid ( snart to år ), og det er udmarvende at stå i denne situation.
Tak for alle jeres svar :-)
Allerførst, vil jeg gerne gøre helt klart, at jeg ikke på nogen måde ønsker at snyde, eller lave fordækte aftaler, hvilket jeg altid har ment ikke gavner nogen.
Hvis du tager en person i en løgn, vil du så fortsat tro på at alt andet de siger er sandt? Jeg ville ikke, og har den holdning at løgn og fordækthed skader dig selv mest af alle.
Jeg har forsøgt at få gratis rådgivning, hos diverse gratis rådgivningssteder, men alle steder har jeg fået det svar, at når det handler om firma, så kan de ikke hjælpe mig, bortset fra EalyWarning, hvor jeg havde en samtale, og så blev anbefalet at bruge en kurator som de havde kontakt til. Både EalyWarning og kurator glemte lige at oplyse mig om, at kurator ikke varetager mine tarv, men kun kreditors.
Det indtryk jeg fik af første møde med kurator og rådgiver, gav mig det klare indtryk, at alt skulle gå rimeligt for sig, og at alt skulle løses ordentligt og redeligt, hvilket så viste sig ikke at være tilfældet, men istedet har vi fået en himmelråbende dårlig behandling. Vi taler postspærring uden aftale med skifteretten, graverende fejl, 7 forskellige advokater under hele sagsforløbet, som ikke informerede hinanden, eller os. Listen er lang og grum.
I skifteretten, er jeg blevet oplyst om, at fra den dag jeg blev erklæret personlig konkurs, blev der trukket en streg i sandet, og at hvis jeg herefter optog gæld, så ville jeg ikke kunne opnå gældssanering, men at jeg selvfølgelig måtte bruge min lille indtægt som jeg ville.
Jeg har 7 md efter dekret, købt en bil til en værdi af max 6.000,- dog har jeg kun betalt 1000,- kr for den. Da jeg har en lav pension, har jeg ret til at udnytte min resterhvervsevne, og sætte pensionen på pause, hvilket jeg gjorde da jeg startede firma i sin tid.
Min lille pension er aktiveret igen, og jeg har valgt at have en meget lille hobbyvirksomhed (under 50.000,- om året i bruttoomsætning), fordi jeg mener det er vigtigt at holde sig igang. Jeg har snakket med skat, og de betragter det som en hobbyvirksomhed, hvilket dommeren i skifteretten er enig i, og enig i min betragtning om at det er vigtigt at holde sig igang.
Det skal igen understreges at jeg har RET og ikke PLIGT til at udnytte min resterhvervsevne, og at jeg bliver modregnet i min pension hvis jeg har en anden indtægt, efter gældende regler på området.
For at jeg kan have hobbyvirksomhed, så er det en tvingende nødvendighed at have bil. Alle udgifter til bilen, er faktisk billigere end offentlig transport sammenlagt for hele familien. Derudover, er der andre meget vægtige grunde i familien, til at vi har en bil, som jeg ikke vil komme ind på her.
Det er derfor, at det er så vigtigt for mig, at vide om der er en beløbsgrænse, fordi hvis jeg ikke må eje min bil alligevel, så kan jeg ikke have min lille hobbyvirksomhed, og dermed ikke bevare min kontakt til erhvervslivet, og dermed vedligeholde samt opdatere min viden.