Kære Aminoer :) |
Hej Thomas
Jeg er sikker på at hvis du kan få det til at lykkedes, så bør du helt klart markedsfører internationalt. Det økonomiske motiv er klart.
Det store spørgsmål er selvfølgeligt om du kan få det til at blive en succes.
Her tror jeg der kommer nogle problemer:
- De første er nok at der på selve dit site ikke er nogle referencer overhovedet. Det bliver svært at virke troværdig overfor udenlanske kunder mht. levering af webshops, når der ikke er en eneste reference på tidligere arbejde. Kunden har jo ikke en chance for at gennemskue om det er skidt eller kanel du leverer. Danskere er tilbøjelige til stole på danskere, men på det internationale marked, kan man ikke regne med samme effekt.
- Selve dit website virker ikke vel-designet, det ligner en utrolig simpel købe eller gratis template der lige har fået lidt tilretning af en amatør. Det bliver ikke bedre af at man nederst på siden, kan se at der ikke har været råd til professionelle stock fotos.
Jeg syntes du skulle investerer i at få hjælp af en professionel grafiker, og sammen med hende, få lavet en side der viser at du bare har styr på web, og specielt webshops.
- Mht. dit valg af platform, tror jeg også det ville være fornuftigt at tage en af de mere udbredte platforme som Magento eller Prestashop. Ikke at der er noget galt med at vælge en af de mindre platforme, men der skal være en klokkeklar oneliner, som fortæller kunden hvorfor Avantics er det helt rigtige for dem. I de af dine indlæg jeg har læst, har jeg ikke set en sådan.
Der er som sagt en kæmpe økonomisk gevinst ved at få succes internationelt, men det kræver at man kan sit kram og har styr på site value proposition. Men hvis du ellers er god til at lave webshops og får løst ovenstående, så tror jeg du er relativt godt kørende.