Start i det små :-) Start gerne indenfor et område, hvor du har nogle kompetencer. |
Vi skal nok starte med at få på plads at dine ideer er stort set intet værd, ligesom med mine ideer og Martin Thorborgs ideer.
Hver dag kommer folk på millioner af ideer verden over, men det gør ikke at man tjener nogle penge.
Det vigtigste omkring ideer er selve udførelsen, og det er enormt svært at finde samarbejdspartnere hvis det eneste man bidrager med der ideen og noget administrativ arbejdskraft (ikke specialiseret).
Hvis du skal have investorer til at spytte penge i dine ideer er det vigtigste faktisk ikke ideen, men dig og dine kompetencer. Jeg tror du er på rette vej når du siger du vil uddanne dig indenfor noget programmering eller andre internetrelaterede uddannelser. På den måde får du noget at bidrage med udover din ide, hvis der skal nogen indover som samarbejdspartnere.
Du tænker måske, jamen mine ideer er altså noget værd, for de er så gode, men nej, de er stort set intet værd. En ide er noget værd når den bliver udført af engagerede folk med en solid viden.
Så det bedste råd herfra er at få nogle kompetencer der gør dig interessant som samarbejdspartner. Hvis jeg havde penge at sætte i en iværksætter ville jeg aldrig sætte dem i en der intet kunne udover at komme med ideerne, så kunne jeg jo lige så godt selv stå for det, alle får jo ideer. Hvis jeg skulle sætte penge i en iværksætter, skulle det være fordi jeg viste at den iværksætter havde så gode kompetencer at det havde en stor værdi for udførelsen af projektet.