Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Innovation & Vækst

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Gode erhvervsressourcer"

 

Ekspansion i bredden eller dybden?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
Amino-karma 22
Fra København
Tilmeldt 5. feb 12
Indlæg ialt: 4

Kære med-iværksætterer.

Jeg står i lidt af et luksusproblem på nuværende tidspunkt, men på trods af det er det dybt alvorligt og meget vitalt for min virksomheds fremtid.

Jeg startede i foråret Lektiekonsulenterne ApS, som er den eneste virksomhed i Danmark, der har organiseret lektie, opgave- og eksamenshjælp i en samlet virksomhed. Tidligere var det blot private aktører.

Jeg smed min opsparing på 15.000 i og havde som drømmemål, at tjene pengene ind i eksamensperioden. Det viste sig dog, at markedet var virkelig stort og min virksomhed fik i løbet af 1,5 måned en omsætning på 118.000,-. Dette var uden nogen enorm marketingsindsats, men via mund-til-mund metoden, da mit produkt viste sig, at være stærkt.

Jeg skal nu udvide virksomheden og lægger alt hvad jeg har i den. Jeg har dog fået insiderviden om, at der er et firma kaldet Myacademy som kommer ind på det danske marked i løbet af i år. De kører (stort set) efter mit koncept, så¨de vil blive en direkte konkurrent.
Det skal siges, at jeg ikke er i tvivl om, at mit produkt vil være stærkere end deres, da både pris og kvalitetssikring er bedre end deres med udgangspunkt i deres svenske afdelings priser og kvalitetskrav.

Min virksomhed har indtil videre primært opereret i Københavnsområdet, men jeg vil gerne udvide virksomheden, for at udnytte det store potentiale der er. Det skal siges, at det ikke er nogen guldgrubbe, da afkastet pr. kunde ikke er særlig stort, men da jeg er studerende og kun må tjene 9000 om måneden, så har jeg ikke behov for en kæmpe profit (selvom det da ville være lækkert) og det er i øvrigt ikke (kun) det der driver mig.

Mit spørgsmål er: Hvis vi antager at jeg har 100 % arbejdskraft/indsats. Skal jeg så udnytte denne til at udvide min forretning geografisk, til eksempelvis Odense og Aarhus, eller skal jeg bruge al min energi på at udvide mit marked i København for at stå rigtig stærkt ift. den nye konkurrent. Jeg vil gerne høre overvejelser fra jer om dette og generelt ift. situationen. I kan læse mere om virksomheden på. www.lektiekonsulenterne.dk

Mvh.


Andreas S. Weidinger

Adm. direktør

Lektiekonsulenterne

Amino-karma 456
Fra Kolding
Tilmeldt 26. mar 10
Indlæg ialt: 102
Amino Plus

Hej Anders

Spændende koncept - og dejligt at læse, at du er kommet godt fra start.

Nu ved jeg ikke, om dit koncept mest henvender sig til skole/gymnasieelever eller til universitetsstuderende. Hvis du skulle udbyde hjælp til begge grupper, kunne det eventuelt være en idé i første omgang at tilbyde hjælp/korrektur i forbindelse med projekt-eller eksamensopgaver i universitetsbyerne og ellers, som du skriver, udbygger markedet i København for at have et fast ståsted.

Mvh

Kerstin Mogensen

kk-text

Din professionelle tyskoversætter. Oversættelse dansk-tysk og engelsk-tysk.

Se mere på www.kk-text.dk

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)

RSS-feed