Køb et Amino Sponsorlink
Hej
I morgen skal jeg møde en investor, der skal skyde mit nyeste projekt
i gang med en ordentlig saltvandsindsprøjtning på et senere tidspunkt.
Hvad gør jeg? Og ikke mindst hvad gør jeg ikke?
Vedkomme har personligt stor erfaring, med netop det jeg skal i gang med,
men fra en lidt anden vinkel.
Første møde er ikke der hvor vi skal diskutere tal og kolonner, men vi skal
se hinanden lidt an.
Skal jeg møde op tomhændet til dette møde, eller skal jeg have noget med?
Jeg er lidt i vildrede, da den mulige investor pludselig har anmeldt sin ankomst efter
mere end et år, og jeg har intet at vise frem med så kort varsel, og derfor håber jeg lidt
på et par gode råd til hvad jeg skal gøre nu. Skal møde vedkomme i morgen :)
Ja jeg kunne selvfølgelig have forberedt mig tidligere, men jeg har haft travlt og har
lidt gemt det nye projekt i skuffen. Det korte af det lange er hvad gør jeg nu?
Mvh,
Lars Larsen
Dit eget tøjmærke - Dansk kvalitet til Asien priser!
Jeg ville lave en oversigt af projektet og prøve at forklare konceptet, indtjenings potentiale, forventede udgifter, forventet programmerings tid x 3.14, antal medarbejdere, mulige udvidelses potentiale, fremtidige samarbejdspartnere til at fremme projektet.
Her er en lille oversigt over de ting, som en potentiel investor som regel gerne vil se:
1. Problemet/behovet i markedet 2. Løsning/produkt/service 3. Hvor I står i dag – og hvad er visionen, hvor vil I hen 4. Strategi og forretningsmodel 5. Markedet og konkurrenterne 6. Økonomi: Nøgletal for f.eks. 2011-2014 på f.eks. omsætning, resultat før skat 7. Virksomheden: Struktur, ejerskab, nøgleord om ledelsen og baggrund 8. Value proposition: Kapitalbehov, hvilke kompetencer søger I hos investor, hvad er værdiansættelsen på virksomheden og exitplanen.
Han vil lære om projektet. Han vil også se dit eget engagement, både initiativ og brænder for det ogndin indsats i timer og/eller egen investering, og vide om du har tanker for hans indtjening, lidt om hvordan og hvornår
Venligst John H http://johnhannover.blogspot.dk/ http://johnhannover.blogspot.dk/p/indholdsfortegnelse.html
Som udgangspunkt investerer investorer ligeså meget i personen/teamet som de investerer i ideen/virksomheden. Forbered et pitch, som kort og præcist forklarer hvad du vil, hvordan du vil opnå det, og hvorfor du er den rette til at gøre det. Hvis du føler dig tryggere ved at have noget på skrift, så lav en 1-sidet beskrivelse, evt. i PowerPoint som du skriver ud. Medbring det, og vis det hvis investor spørger efter noget. Det er for sent at lave en god forretningsplan. Hvis du forsøger bliver det bare noget skidt arbejde på så kort tid. Sælg dig selv først, og giv investor lyst til at arbejde sammen med dig. Det må være målet for mødet som jeg ser det. Mvh Carsten
Stifter af startup virksomheden InspireAnalytics Inc. med base i Silicon Valley, Californien. Officiel launch i foråret 2013.
For at tage et lidt andet standpunkt end de andre i tråden, så kunne du også stille dig en smule kritisk.- 'Investoren' som selv kender en del til branchen har haft din ide liggende i 12mdr og pludselig vil han have et møde angående dit projekt, med meget kort varsel.Måske du blot skulle starte mødet med at afstemme forventningerne mellem jer, herunder evt. diskutere en hemmeligholdelseserklæring og kriterierne for det videre forløb. Der er ingen grund til at ligge alle kortene på bordet ved første møde. Når dette er sagt bør du nok have et ark generelle informationer med til mødet (som de andre i tråden så fint omtaler), så du stadig har mulighed for at give parten et indtryk af din forretningside.
Elbutik - Salg af Fuga Stikkontakter m.v.
Jeg takker for de brugbare svar ;) /Lars Larsen
Hej Lars
Jeg er helt enig med El-manden.Du skal sørge for at sikre dig med en hemmeligholdelsesaftale som du skal have med og som han underskriver inden du begynder at gå i detaljer med dit forberedte materiale (økonomi, udvikling, kunder, forretningsgang osv..)Held og lykke med mødet
Jeg tror, at jeg, uagtet kort eller langt varsel, ville møde op uden noget, udover min computer og en internetforbindelse, hvorpå, som allerede nævnt, at se hinanden an, samt aftale hvad du efterfølgende kan fremsende. Intet powerpoint.
Det er min erfaring, at mange investorer benytter sin mavefornemmelse i første omgang.
Når jeg videresender projekter fra en part til potentielle investorer, så fornemmer jeg, at de benytter deres mavefornemmelse, og hvis de først vil mødes, så kan der være to årsager, især i Bangkok:
1) De er reelt interessserede.
2) De vil blot have fis og ballade og synes, at det er sjovt at føre sig frem.
Hvis den potentielle investor lader dig betale for hele gildet, så er de ofte i kategori 2.
Hilsen, Robert
Rejser til hele verden: book fly og hoteller online - ikke affiliate