i debat
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Start af selvstændig virksomhed

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Hvordan starter jeg selvstændig virksomhed?"

 

Er det muligt at registrere et firma i udlandet for at lave forretning i Danmark?

Side 1 ud af 4 (32 indlæg) 1 2 3 4 Næste >
Amino-karma 18
Tilmeldt 12. jun 12
Indlæg ialt: 4


Skrevet 12-06-2012 kl. 15:45

Jeg er næsten færdig med min bachelorgrad i Buisness and Kinesisk fra CBS og har overvejet på et tidspunkt at stifte eget firma. 

Dog læser jeg om de forskellige nye love og regler der gør livet surt for iværksættere. Bare for nyligt er der kommet en affaldsafgift, iværksætterskat og nu er der en ny lov under opsejling der vil indskrænke retten til at fradrage tab i tidligere år

Derfor har jeg besluttet at jeg ikke vil oprette mit firma i Danmark hvis jeg på nogen måde kan undgå det. Ikke bare de nuværende regler taget i betragtning, men også alle de underlige regler der kan komme fra folketinget når vi for alvor komme til at mangle penge (og det gør vi snart). Der bliver stort set aldrig fjernet love, kun hældt flere på.

Jeg vil dog gerne lave noget forretning i Danmark da jeg har en idé under opsejling. Er det muligt at registrere et firma i Hong Kong, Singapore eller Baltikum hvor der er lavere skat og mindre papirnusseri og så have et "branch-office" i Danmark? 

Hvordan vil det udspille sig med hensyn til skat, papirarbejde? Er der nogen der har prøvet det? 

Er der også nogen der kender en god guide til import/export og transferpricing?

Indlæggets overskrift er sidst rettet af Dommeren
Amino-karma 18
Tilmeldt 12. jun 12
Indlæg ialt: 4

shivan
Skrevet 12-06-2012 kl. 15:49

Måske skal jeg lige skrive opklarende at idéen var en importere noget fra Kina. Men i stedet for at være et dansk firma der importerer som ville jeg operere som et udenlandsk firma der eksporterer.

Amino-karma 22.000
Fra Castiglione Tinella
Tilmeldt 6. dec 10
Indlæg ialt: 3.984
flag

Henrik Koudahl
Skrevet 12-06-2012 kl. 15:56

shivan:
Jeg vil dog gerne lave noget forretning i Danmark da jeg har en idé under opsejling. Er det muligt at registrere et firma i Hong Kong, Singapore eller Baltikum hvor der er lavere skat og mindre papirnusseri og så have et "branch-office" i Danmark? 

Kort svar: Ja det er muligt, men din branch vil i Danmark blive omfattet af alle de pligter som et dansk firma er omfattet af. Så du undgår ikke nusseriet. Tværtom påtager du dig en del ekstrarbejde.  Der skal bl.a. laves regnskaber, skatteopgørelser mv efter danske principper til danske myndigheder. Disse skal tilpasses lovgivningen efterfølgende til det land, hvor dit firma har hjemsted. Dertil kommer transfer-pricing, dokumentation, oversættelse af papirer til diverse myndigheder.....

Nej du - din løsning sparer dig ikke for nusseri - den giver dig meget mere nusseri end du regner med.

/Henrik

Amino-karma 8.375
Fra København
Tilmeldt 7. jun 09
Indlæg ialt: 1.562

Jesper
Skrevet 12-06-2012 kl. 16:08

@Shivan

Svaret på dét du reelt spørger om er: Nej!

Læs denne tråd :-)

Patentdomstol.eu på facebook

Amino-karma 18
Tilmeldt 12. jun 12
Indlæg ialt: 4

shivan
Skrevet 12-06-2012 kl. 16:16

tak for svarene. 
suk, no silver bullet. Hørte bare om hvordan det foregik i f.eks Litauen - lød mere meget simpelt end her! 

Amino-karma 22.000
Fra Castiglione Tinella
Tilmeldt 6. dec 10
Indlæg ialt: 3.984
flag

Henrik Koudahl
Skrevet 12-06-2012 kl. 16:28

Jesper:
Svaret på dét du reelt spørger om er: Nej!

Vrøvl - selvfølgelig kan man det. Det er et spørgsmål om at indrette sig lovgivningens begrænsninger. Herunder måske give afkald på selv at være direktør mv.

Det er eksempelvis helt lovligt efter OECD's modelkonvention (den skabelon som Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler er udarbejdet efter) have et salgskontor i Danmark uden at dette udløser fast driftsted. Det kræver så at vare og faktura bliver sendt fra den udenlandske forretningsadresse.

Hvis man er seriøs omkring sine planer og vil investere de kr. der følger med er mange ting muligt. Man skal bare være beredt på, at det kan koste kroner, at indrette sig i et setup.

Hvis der skal laves et udenlands setup, som ikke bare skal give  mere papirarbejde, så få et af de store revisionsfirmaer på bordet og lad dem udarbejde et responsum på konsekvenserne. Det er megadyrt at få lavet.

/Henrik

Amino-karma 1.516
Tilmeldt 27. feb 12
Indlæg ialt: 290

Banditten
Skrevet 12-06-2012 kl. 16:31

Med fare for flere 1-sterner så mener jeg ikke det er korrekt det du skriver Jesper. Selvfølgelig er det muligt at stifte et udenlandsk selskab med henblik på at drive forretning i DK. Fordelene ved denne manøvre er blandt andet at undgå de danske regler for kapitalindskud ligesom andre fordele også kan opnås. Jeg tvivler på at fordelene ved denne fremgangsmåde opvejer ulemperne for spørger i den konkrete situation, men (teoretisk) muligt er det naturligvis.

Du kan med fordel læse op på emnet i EU-domstolens afgørelse fra 1997 i den præcedensskabende Centros-sag, sag C-212/97, hvor EU-domstolen blåstemplede præcis denne manøvre gennen et tomt UK-selskab.

Anyway, det er ikke det samme som at man kan undgå at betale DK skat eller i øvrigt ikke er underlagt de samme regler som andre DK-selskaber/virksomheder. Under alle omstændigheder vil din filial være skattepligtig til DK og med stor sandsynlighed vil også det udenlandske selskab være skattepligtigt her til landet. Så som Henrik skriver så vil du nok bare rode dig ud i mere papirarbejde end hvis du opererer igennem et DK selskab.

Held og lykke med projektet skulle du komme i gang,

/Banditten

Amino-karma 22.000
Fra Castiglione Tinella
Tilmeldt 6. dec 10
Indlæg ialt: 3.984
flag

Henrik Koudahl
Skrevet 12-06-2012 kl. 16:59

For lige at følge op på debatten omkring fast driftsted:

I art. 5, stk. 4, er opregnet et antal forretningsaktiviteter, som ikke anses for at udgøre et fast driftssted, selvom virksomheden udøves fra et fast forretningssted. Udtrykket fast driftssted omfatter bl.a. ikke:

1. Anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer, der tilhører foretagendet.

2. Opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet.

3. Opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udføre anden virksomhed af forberedende eller hjælpende art for foretagendet.

Hvis det udenlandske foretagendes virksomhed her i landet varetages af en agent (repræsentant), der fra det udenlandske foretagende, som han repræsenterer, har fuldmagt til at indgå handler med bindende virkning for virksomheden, foreligger der dog et fast driftssted her i landet.

Det vil sige, at hvis du i stedet fratager ham denne kompetence og lader ordrebekræftigelse og faktura udsende fra eksempelvis udenlandsk hovedkontor, vil der heller ikke være fasr driftsted i Danmark.

Det medfører heller ikke fast driftsted i Danmark , blot fordi det udøves virksomhed via en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant. Se art. 5, stk. 6.

Så mulighederne for at drive virksomhed i Danmark uden at det udløser fast driftsted og skattepligt er mange. Det er et spørgsmål om at indrette sig.

/Henrik

Amino-karma 8.375
Fra København
Tilmeldt 7. jun 09
Indlæg ialt: 1.562

Jesper
Skrevet 12-06-2012 kl. 16:59

@Henrik og Bandit.

Trådstarter færdiggører sin bachelorgrad.

Tror I trådstarter vil hyre en Hong Kong advokat til at få oprettet et off-shore selskab inkl. bankkonti og derefter havne i et skattecirkus med løbende kontroller fra SKAT og dansk indkomstbeskatning? Mon ikke det er billigere i alle realistiske scenarier for trådstarter at indskyde 80.000 i apartskapital, selvom han så er tvunget til at betale affaldsafgift?

Bemærk i øvrigt vi har bevæget os uden for EU.

Patentdomstol.eu på facebook

Amino-karma 22.000
Fra Castiglione Tinella
Tilmeldt 6. dec 10
Indlæg ialt: 3.984
flag

Henrik Koudahl
Skrevet 12-06-2012 kl. 17:13

@Jesper. Bemærk at jeg gør anstrengelser for at skyde ideen ned i mit første svar. Min reaktion er alene på din påstand om at det ikke er muligt. Der er intet i denne tråd som giver mig grundlag for at bedømme for mange kr. der er i spil her.

Hvorfor skulle han nødvendigvis havne i et skattecirkus bare fordi driften foregår via eksempelvis et Hong Kong Selskab. Det kan gøres fuldt lovligt og hvis bare man sørger for at orden i sin organisation mv . og holder den inden for lovgivningen så ødelægges nattesøvnen.

Som jeg heller ikke har lagt skjul på koster det at lave disse løsninger, men er forretningen stor nok kan der være mange penge sparet i at være i udlandet.

/Henrik

Side 1 ud af 4 (32 indlæg) 1 2 3 4 Næste >

RSS-feed