Vi SKAL bande noget mere...

Lars - TRY.dk:

Ejvind:

det er et udtryk for at man ikke har magt over situationen

Just precis, Ejvind;) Og når dømmekraften vakler er det nemt at såre sine omgivelser - og det var så den dialog!

BH

Lars

Min kone er ok med at jeg siger "Hold kæft jeg elsker dig skat". ..... har lige spurgt hende :)

Boysen:

Min kone er ok med at jeg siger "Hold kæft jeg elsker dig skat". ..... har lige spurgt hende :)

Det er også bedre end: "Jeg elsker dig. Hold kæft, skat".

- men hvorfor er forstærkeren nødvendig? Det er jo et meget kraftfuldt verbum, du bruger (elsker). Jeg forstår ikke helt, hvorfor det ikke giver styrke nok til budskabet i sig selv.

Og hvis du endlig vil lægge mere styrke i budskabet, så er det da langt mere kraftfuldt at slå over i det poetiske, som når Kim Larsen siger: "Du ved jo, jeg elsker dig, så det plasker." Det er fandme, så smukt at man må græde.

Nå - det blev til en kriti - det var egentlig ikke meningen - elsk du bare din kone og hold kæft, hvis det passer dig :-)

Venlig hilsen

Hans

Jo jo - man kan da godt - specielt i samtale sprog bande med lidt elegance. Det man kan mundtligt sammen med nogen man kender og kender virkningen af banderi på, fungerer ikke nær så godt skriftligt - og heller ikke i fora hvor alle skal hænge med.

Boysen og jeg - slipper sikkert fint fra at sige, "hold kæft hvor jeg elsker dig til vore koner" (forudsat han gør det til sin og jeg til min) men det virker ikke lige så godt med en overskrift herinde med f.eks. "hold kæft noget lort Amino laver" - lige som det ikke altid er smart at sige "hold kæft dit fjols og lad mig tale" til chefen ved større møder i organisationen.

Fingerspitzgefühl - og skriftligt mere mådehold end mundtligt.

Så kan jeg måske lige få en lille ekstra med (og det er ikke vendt mod enkelt brugere her), jeg er heller ikke vild med SMS sprog, i andet end netop SMS - f.eks "ik" i stedet for ikke.

Nå men fred, godt at der er plads til de fleste formuleringer i alle fald

vh

Det kan gøre lidt ondt når man hænger i en engle i pole stang og den er spin så man drejere rundt . så er det  tilladt nogle gange at sig av fuck

Ha ha, Michael! Det med polestang lader vi dig om;)

Ja Michael - lige i den situation skal der bandes igennem, den var go' ...

ztrong:

Hvad er din holdning?

Jeg har det fint med at der er plads til at bande, og gør også selv brug af at det er en mulighed jeg har.

Faktisk er jeg i den helt modsatte grøft. Jeg er ved at være ualmindeligt træt af at alt skal være så pænt og korrekt, og at vi konstant skal vægte vores ord inden vi siger dem. For tænk hvis man nu støder nogen?

Jeg kan huske den gang man godt måtte sige sigøjner, uden at hele Roma samfundet var på barrikaderne. Eller en person fra Afrika var.. Ja jeg er jo nærmest i tvivl om jeg er gået for langt ved at skrive Afrika.

Idag kan vi jo ikke sige noget som helst, uden at nogen føler sig stødt. Vi har endu ikke anerikanske tilstande, men vi er godt på vej. Og det er lidt ærgerligt. Hvis alle konstant skal være så korrekte bliver sproget og livet trist og kønsløst. Selvfølgelig kan og skal man ikke sige hvadsomhelst nårsomhelst, og det er også mange tidspunkter hvor det er upassende at bande. Men generelt er min holdning, at der skal være plads til det. Alt andet er for trist.

Men det er bare min holdning :o)

Godt at du udtrykker din holdning. Dit indlæg fik mig til at tænke på, at vores grænser for hvad der er acceptabelt bliver mere og mere usynligt/udvisket.

Igen er vi ikke helt enige, men det ville også være trist :o)

Jeg er enig i at mange grænser rykkes. Men jeg føler også at mange bliver trukket skarpere op, især med sproget. Og vi skal helst allesammen på ned i den samme lille kasse, ellers er vi forkert på den. Og kassen er bare ved at blive for lille til at jeg har det godt i den.

Men eksemplerne med bl.a eb.dk er jeg enige i. Der bliver sproget lige en tand for friskt efter min smag.

igang:

Jeg kan huske den gang man godt måtte sige sigøjner, uden at hele Roma samfundet var på barrikaderne. Eller en person fra Afrika var.. Ja jeg er jo nærmest i tvivl om jeg er gået for langt ved at skrive Afrika.

Rigtig fin pointe.

Ord som sigøjner og neger er jo kun nedladende, hvis de er ment nedladende af den, der siger dem. Man kan sagtens være respektfuld omkring disse mennesker, selvom man ikke kender det aktuelt rigtige ord. Jeg har hørt en dansk neger omtalt som "afroamerikaner" - det synes jeg faktisk er værre. Og man kan sagtens tale om romaer og mennesker med anden etniks oprindelse end dansk med præcis den samme foragt, som hvis man brugte den nedladende udgave af de to ovenstående ord. Raceproblematikken er nemlig ikke en sproglig problematik, og det er latterligt at tro, at man kan løse den ved at bruge finere ord.

Man har også siden 70'erne fosøgt sig meget med erstatningsord for det, der dengang hed åndssvage. Man mente at ordet åndssvag var forkert, fordi disse mennesker jo ikke nødvendigvis var svagere i ånden end andre, og derfor var det respektløst at kalde dem sådan. Så fandt man på ord som mentalt retarderet, udviklingshæmmet og sent udviklet. Ideen i det sidste begreb er vel noget i retningen af: "De er lige som os, men de skal bare bruge længere tid til at udvikle sig til vores niveau." Men det er jo løgn. De er ikke lige som os. Det er derfor, vi har brug for et begreb til at beskrive dem med.

Da jeg arbejdede på Arbejdsformidlingen (der tidligere hed arbejdsanvisningen, og nu er blevet forfinet til at være et jobcenter), var det populært at bringe begreber fra virksomhedskulturen ind i offentlige kontorer. Det blev noget rod: De ledige var kunder. Men det var arbejdsgiverne, der afgav ordrer. Og man lukkede ikke en ordre ved at aftale med en arbejdsgiver, at vi skulle levere en bestemt arbejdskraft. Næh - man lukkede ordren, når leverancen var gennemført. Og i øvrigt - hvis man er en arbejdsformidling, så formidler man vel arbejde. Men hvis ordren er arbejdsgiverens bestilling, så var vi vel egentlig en arbejdsKRAFTformidling - men det kan man jo ikke hedde, for det vil jo være respektløst blot at se på de ledige som arbejdskraft. De var jo mennesker med behov (som vi så blev instrueret i at - ja nu skriver jeg det - skide højt og flot på). Og når man ser på, hvordan dette fine system behanldler de ledige (der bestemt ikke er klienter) i dag vil jeg tillade mig at anføre, at man burde gribe opgaven anderledes grundigt an end ved blot at finde på et pænere navn.

Og alligevel bruger jeg næsten hele min arbejdstid på at tumle med, hvordan sproget kan gøre en forskel. For det kan det altså i mange tilfælde. Det forudsætter bare, at der er en vis sandhedsværdi i det, man beskriver med sit sprog.

Venlig hilsen

Hans