Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvornår har du sidst testet dit website i forskellige browsere?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra København V.
Tilmeldt 18. Feb 08
Indlæg ialt: 286
Skrevet kl. 14:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

En kunde ringede forleden dag til mig, da han havde et problem med at gennemføre en handel på mit website.
Det var jeg selvsagt meget villig til at hjælpe ham med at få løst.

Problemet var egentlig ret simpelt at løse. Det drejede sig blot om at kunden i sine browser indstillinger skulle tillade brug af cookies...
Men hvordan skulle han vide det?
Der fandtes jo ingen guide på mit website der fortalte ham hvad hans problemer kunne skyldes, og ikke mindst hvordan han kunne afhjælpe dem!

Det er der nu lavet om på, og i den forbindelse brugte jeg lidt tid i Analytics for at blive lidt klogere på mine besøgende og deres brug af browsere, og hvilken øjenåbner af dimensioner det var!

Et par hurtige tal:
Set over de seneste 5 måneder har 25% af mine besøgende brugt Safari som browser. Men kun – og hold nu fast – 0,15% af disse besøgende  har rent faktisk konverteret! Sammenlignet med eksempelvis 6% af mine besøgende som bruger Internet Explorer, eller 5% for henholdsvis Chrome og Firefox.
Med andre er det jo ikke raket videnskab at konstatere, at der er noget helt galt ved brugen af mit website i Safari. At jeg ikke har været opmærksom på det er jo helt sort. Vi snakker jo 25% af mine besøgende! Jeg får det helt dårligt af at tænke for meget på det…

At denne ene kunde rent faktisk kontaktede mig er jeg taknemmelig for, det er der desværre MANGE der ikke har gjort…

Jeg har derfor nu lavet 4 guides for henholdsvis Internet Explorer, Safari, Chrome og Firefox, til hvordan man skal indstille sin browser vedr. cookies, for at mit website fungerer korrekt.

Det skal blive spændende at følge konverteringsraten for brugere med Safari.
Hvis den bare nærmer sig konverteringsraten for de øvrige browsere, er de par timers arbejde jo givet godt ud.

Hvornår har du sidst testet dit website i  forskellige browsere? Hvor mange potentielle kunder spænder du ben for?

Se at få det gjort!

Med øvelokale.nu kan du leje øvelokale på timebasis. Så betaler du kun når du rent faktisk skal øve, og slipper for de faste månedlige udgifter. Du kan booke online hele døgnet rundt. Se øvelokaler i dit område i øvelokale oversigten.
Fra Ølstykke
Tilmeldt 18. Jul 09
Indlæg ialt: 1604
Fra  Better-Web ApS Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Chano,

Jeg har også før oplevet nogle helt hen i vejret på grund af at ingen har testet forskellige browsere af på hjemmesider.

Jeg har et godt værktøj jeg bruger til at teste forskellige versioner af IE (primært ved javascript & CSS udvikling).

Det hedder IE Tester og lader dig bruge gamle versioner af internet explorer op imod nye versioner.

Fra København
Tilmeldt 30. Oct 06
Indlæg ialt: 588
Fra  Mogenshoj.dk Skrevet kl. 14:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Safari er automatisk indstillet med en rimelig restriktiv cookie indstilling der gør at den kun - per default - accepterer cookies fra det domæne du besøger (1. parts cookies). Da din booking side ligger i en iframe som peger på et andet (3. parts) domæne, bliver cookien derfor afvist af Safari.

Der er forskellige måder det kan omgås på, men det skal implementeres af udbyderen af dit booking system (cyberbooking.dk), så den bedste løsning opnår du nok ved at kontakte dem - hvis de vil/kan rette det.

Hvis man er lidt teknisk, kan man læse mere ved at google 'safari iframe cookies'.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)