Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan man leje sin virksomhed ud med forkøbsret?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Rødovre
Tilmeldt 7. Jan 06
Indlæg ialt: 339
Fra  Salon Nyah-Beauty Skrevet kl. 23:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Min kone og jeg har haft et lille wellnesscenter kørende i et års tid hvor vi havde en negletekniker og en kosmetolog der lejede sig ind.

Den ene måstte vi opsige efter et lille års tid og den anden valgte at flytte til USA og starte sit eget der.

Så vi har over den seneste måned ledt efter nogle andre der evt. ville leje sig ind eller købe det hele.

Vi har så fundet en som gerne vil købe det, men ikke har råd og derfor gerne vil leje det i et års tid og så evt. købe det om et år, så vi tænkte at vi skulle lave en kontrakt som havde noget med forkøbsret i, men kan man overhoved det, når selve stedet ikke er ejet eller en andel, men bare lejet, så det eneste der købes er inventar, website, navn og logo samt kundeportfølge?

Og hvis så, hvordan udformer man sådan en paragraf i lejekontrakten?

Fra Aalborg
Tilmeldt 15. Jan 09
Indlæg ialt: 857
Fra  Lejenspand.dk Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

I laver en kontrakt mellem jer, om at hun har forkøbsret, hvis virksomheden bliver sat til salg.

Hun kan enten købe virksomheden til en pris i fastsætter nu, eller at hun kan købe virksomheden til samme bud som højest bydene. 

Virksomheden i sælger er jo alle jeres aktiver, og ikke det lokale i selv har lejet. Ny ejer af virksomheden kan jo så forhøre udlejer, om denne kan overtage lejemålet.

Tilmeldt 11. May 12
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas.

For at I overhovedet kan sælge retten til de lejede lokaler, er det afgørende at I har afståelsesret i jeres kontrakt med udlejer. Har I ikke det, har I ikke mulighed for at sælge retten til lejekontrakten med, når I sælger jeres virksomhed.

HVIS I har afståelsesret, kan I afstå (altså sælge) lejemålet til en køber, men det kræver udlejers accept. Udlejer har altså ret til ikke at acceptere den nye lejer, hvis hendes økonomi eller branchekendskab ikke er godt nok. Når I laver aftalen om salg af virksomheden, er det derfor vigtigt, at I får udlejers accept på den.

Når I så er kommet så langt, at I kan lave en aftale, så er I til ret frit stillet. I kan godt aftale, at der først betales efter et år eller at hun sidder til leje hos jer (det forudsætter så, at I i kontrakten med udlejer har ret til fremleje). I kan evt. aftale, at hun fremlejer et år hos jer og at en del af hendes lejebetaling går til afdrag på købet af virksomheden.

I skal blot sikre jer, at I kan tage alt tilbage ige (også inventar, goodwill mv. ) hvis hun ikke betaler.

Og så skal I selvfølgelig være sikre på, at det er det bedst opnåelige salg i det aktuelle marked. Hvis det på nogen måde er muligt, vil jeg selvfølgelig anbefale jer at sælge mod kontant betaling. Du ved, fuglene på taget er ikke altid alverden værd.

Jeg vil gerne hjælpe jer videre. I kan kontakte mig direkte på kit@sagfoererne.com

Held & Lykke med det.

De bedste hilsner

Kirsten Therkelsen, advokat

Fra Rødovre
Tilmeldt 7. Jan 06
Indlæg ialt: 339
Fra  Salon Nyah-Beauty Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak skal i have.

Vi havde ikke tænkt os at sælge retten til lokalerne, men har forhørt os at de kan overtage lejemålet, så de ikke kommer ind med falske forhåbninger.

Da vi kun er 1 år gamle er der ikke meget goodwill, men der er da en kundeportfølje med kontkatinformationer og så er der maskinerne ligesom der er website, Iphone og android app og den slags aktiver, som er det vi sælger.

Så jeg kan måske bare lave en ekstra paragraf i lejekontrakten om at "Efter 12 måneders leje vil lejer have ret til at købe virksomheden for xxx kr."?

 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)