Køb et Amino Sponsorlink
Hej alle
Jeg har været væk weekenden, men nu er jeg tilbage med en update Sagen er ikke helt afsluttet, men der er da sket lidt siden i torsdags.
Jeg tog ud for at bese lejligheden i fredags sammen med min elektriker. Der var ikke meget at se, men købers elektriker forklarede problemet og viste den smule frem der var. De talte lidt fagsprog frem og tilbage og min elektriker var helt med på hvad problemet var, så jeg er ikke i tvivl om at det er reelt nok. Det ser ud til, at der på et tidspunkt er blevet isoleret i lejligheden og der er så blevet sat en ekstra væg op. De har så bare ladet de gamle stikkontakter sidde og sat vægge op udenpå disse. Jeg ved ikke om jeg forklarer det godt nok. Jeg kunne ikke rigtig tage nogle billeder for der var ikke så meget at se.
Jeg sagde til køber, at jeg havde forhørt mig hos ejendomsmægler og advokat og begge havde sagt at der var en bagatelgrænse på 3-5% af købesummen. Dette havde hverken køber eller hendes elektriker hørt om. Men de accepterede det tilsyneladende.
Jeg spurgte hendes elektriker hvad han mente det ville beløbe sig til og han sagde omkring 11.000, men han skulle hjem og have en overmontør til at regne lidt på det. Jeg tror faktisk ikke, at det her var købers idé til at begynde med, men måske hendes elektrikers. Køber begyndte at snakke om at dele halv skade. Jeg sagde, at det ikke var fordi jeg ville acceptere det, men jeg ville heller ikke afvise det, men jeg var nødt til at snakke med min advokat først. Vi aftalte, at hendes elektriker skulle sende en udregning på arbejdet og at jeg så ville kontakte køber med hvad jeg var kommet frem til.
Jeg tror, at rent juridisk hænger jeg på den, da der står i købskontrakten at "sælger indestår for at alle elinstallationer er lovlige". Og det er uanset at jeg ikke har foranstaltet problemet. Jeg skal så selvfølgelig sikre mig, at det er det. Så køber ikke kommer igen om et halvt år og vil have mig til at betale for noget mere.
Jeg ved ikke om det kunne være en idé at dele halv skade. På den måde vil køber være tilfreds og ikke begynde at lede efter en måde at få mig til at betale hele gildet på. Jeg var bange for at det måske var noget i "100.000 kr. klassen", men hvis det kan klares med at jeg betaler 5-7.000 kr. er det måske sådan det skal være. Plus at min elektriker sagde, at hvis køber blev rigtig krakilsk kunne det måske også ende med at jeg skulle betale for murer -og malerarbejde for at lejligheden blev bragt tilbage til den stand den var i inden elektrikerarbejdet begyndte.
Hvis der er nogen der yderligere kommentarer må I meget gerne skrive.
Jeg vil kontakte advokaten lige så snart jeg hører fra elektrikeren og så vender jeg tilbage med en konklusion.
Mange hilsner
Anette
Viljen til at ville skaber evnen til at kunne
det er korrekt at der er en bagatelgrænse, mener den er 5% - og hvis beløbet kun er 11.000, vil den klart ligge under den grænse.
Det kan du starte med at skrive til dem, efter du har modtaget den endelige opgørelse fra elektrikeren.
du har sikkert en retshjælps-forsikring, så hvis de ikke accepterer dit afslag, kan du vælge rettens vej, og få afgørelsen til din fordel.
Du kan fastholde din uskyld, og sende sorteper videre din forrige sælger....
Gps trackere til biler • Tilbud på Flådestyring/Elektr. kørebog • Joomla- WP- Templates
Hej alle.
Jeg vil lige skrive hvordan sagen endte.
Jeg modtog et overslag fra købers elektriker på kr.14.875 inkl. moms.
Jeg kontaktede min advokat, som rådede mig til at indgå forlig. Når beløbet ikke var større, synes han ikke, at der var nogen grund til at gøre en stor sag ud af det. Det var rigtigt, at der er en bagatelgrænse på 3-5%, men i og med at det er elinstallationer det drejer sig om, kunne jeg ligeså godt risikere at sagen ikke faldt ud til min fordel, da reglerne vedrørende elinstallationer i forbindelse med salg af ejendom var blevet strammet meget op. Ergo udfaldet kunne gå begge veje. Jeg spurgte ham om, at hvis jeg betalte, om jeg så havde mulighed for at fraskrive mig yderligere ansvar i fremtiden. Han sagde, at det kunne han ikke svare 100% på, idet det var elinstallationer det drejede sig om og at det var noget der blev set med alvor på hvis der var fejl og mangler. Men at jeg da kunne prøve.
Jeg kontaktede køber og sagde at vi godt kunne blive enige om at dele halv skade, hvis hun til gengæld ville skrive under på at så var det det. At der så ikke kom flere krav senere. Det gik hun med til. Da hun fik regningen fra elektrikeren lød den på kr. 17.337,83 inkl. moms, men vi blev enige om, at jeg kun skulle betale halvdelen af det oprindelige overslag, altså kr. 7437,50. Køber havde udfærdiget en aftale som vi begge skrev under på. Der stod bl.a.
"Det aftales ligeledes, at AN efter denne økonomiske hæftelse fraskriver sig yderligere økonomisk forpligtigelse i forbindelse med lejlighedens elinstallationer".
Jeg håber, at det er afslutningen på sagen og at jeg så ikke hører mere fra køber. Det var nogle trælse penge at komme af med, men jeg tror at det var den bedste løsning for mig.
Jeg vil gerne takke alle jer der har bidraget med gode råd og kommentarer. Det var rart lige at få tingene vendt en gang og få nogle gode input fra jer.
Tak for opfølgningen.
SCORM2004 learning management system LMS