Lidt tanker og sparring søges...

Ung pige i min bedste alder (33 år) som er på vej til at blive mor for første gang.

Som Mr Luther King sagde: "I have a dream!"

Min drøm er at bruge mit liv på noget som gør mig glad. Naiv? Blåøjet? Måske...

Men jeg leder stadig med lys og lygte efter min passion - den er desværre ikke dukket op til overfladen endnu. Jeg har en god kontoruddannelse (spedition) med mig som jeg tog som 20-årig og jeg har arbejdet med al slags kontorarbejde (næsten), i hvert fald alt hvad ordet "blæksprutte" inkluderer...

MEN 8-16 arbejde uden frihed og bag en skræm hver dag er ikke mig... Det tog så lige 10 år at finde ud af.... :-)

Jeg har også prøvet at være selvstændig i 3 år som grillbar-bestyrer. God oplevelse men vil ikke den vej igen..Det gav mig en god følelse af at kunne bestemme selv, men "produktet" var bare helt forkert til mig... Firmaet er solgt og jeg røg på dagpenge.... (SUK!)

Jeg har store krav til min omverden og ligeledes store krav til mig selv. Jeg forventer at blive den bedste udgave af mig, så jeg kan leve lykkeligt (giver det mening for andre end mig?)

Nu skal jeg så være mor (ønskebarn) til september og jeg/vi glæder os meget. Alligevel tænker jeg meget over, hvad jeg så skal lave når jeg er tilbage?

Jeg har prøvet gennem de sidste 8 år at finde ud af, hvad min "passion" er, hvad jeg ikke kan leve uden (eller med), alle de tanker som gør at man burde nå frem til et resultat, men ak... Jeg ved det ikke..

Derfor er jeg nu her.. Jeg søger hjælp hos jer for at kunne sparre, få ideer, et spark bagi, råd, tanker... Anything really!

Lidt stikord om mig i vilkårlig rækkefølge:

glad, behagesyg (for meget nogle gange), international minded, kan godt lide mad (at spise det og finde spændende opskrifter, men knap så meget at lave maden egentlig...), meget empatisk og god til at fornemme stemninger, ikke kreativ minded mht. at lave noget med hænderne, elsker blomster men ikke havearbejde, elsker dybe samtaler hvor man finder frem til nogle "sandheder" som gemmer sig i dybet :-)

Har stor forståelse for luksus/jetset-verdenen (er opvokset i Monaco), det gør mig ikke nødvendigvis enig i livsstilen, men jeg har levet med den omkring mig i mange år, så jeg ved hvordan "de rige" tænker og agerer (andre fokusområder osv..)

Har til gengæld ingen forståelse for janteloven her i DK (!?). Jeg tager fuldstændig afstand fra den tankegang, og forstår ganske enkelt ikke hvorfor det er ok at have ondt i r... over, at andre klarer sig godt... Nå, nok om det...

Jeg synes internettet er en spændende verden, har dog ingen forstand eller interesse for hvordan det virker (læs: hjemmesider, SEO og diverse andre "fremmedord" ;-)) Jeg er dog bruger af internettet flere timer hver dag, kan godt lide at "researche" om emner. Jeg har en naturlig nysgærrighed og stædighed som gør, at det er mig familien tyer til, når de ikke liige kan finde dét de søger... :-)

Med andre ord så indeholder jeg en masse godt, men jeg ved ikke hvordan jeg kan/skal kombinere det, eller hvordan jeg skal udforske mig selv endnu mere?!

Jeg ved bare at jeg skal have hjertet med i dét jeg laver, ellers er det en langsom død......

Prust støn! Det blev lidt langt... Håber I har haft tålmodighed til at læse færdigt og ikke er blevet alt for forvirret (Wouldn't blame you...!)

Nogle tanker folkens??

Hilsen fra den vordende mor

Ja det giver mening absolut og jeg tror mange har det som du, men det er for optimistisk i mine øjne, at håbe nogen herinde skulle kunne foreslå dig noget du kan leve af, ud fra det du skriver.

Mange mennesker ønsker at være selvstændige. En del fordi de ikke kan lide at være ansatte, andre fordi de ikke kan få job og der er mange andre årsager. Jeg har ikke helt fundet dit ønske, alene nok fordi du ikke selv har heller, men SEO og affililate virker jo ikke som løsningen. Du skal med andre ord måske nok lave noget der ikke bare er over nettet.

Det koster at starte op, og uden at kende dine muligheder for at investere i dig selv som selvstændig - også at leve uden dagpenge en eller anden periode, med forpligtelser som mor, er det endnu sværere for nogen at råde seriøst. Det koster at starte en real-life forretning op - i manglende indtjening i starten + selve investeringen.

Har du ikke penge, og ikke nogen der kan gi dig dem eller låne dig dem hvis du kommer op med en god ide, så synes jeg du skulle tage et job der ligger inden for det du mener at brænde for, mad, sælge noget der sælges til de rige/jet-set - eller noget key-account inden for mad/tøj/livsstil/"dimser", noget du kan få tjent lidt ind på og noget der måske kunne dels gi positiv erfaring om det var sjovt - og om det var en linje du kunne tænke dig at være selvstændig inden for, uden direkte at konkurrere med din arbejdsgiver.

Et alternativ er en frisk uddannelse, hvis det speditør du har ikke er noget du kan eller vil bruge - men jeg vil mene det er en god start til mange andre ting. Du skal dog ikke opgive, hvis det i virkligheden er en helt anden uddannelse du vil ha. Det koster, men du kan få SU og måske anden hjælp (boligstøtte f.eks) og det kan du ikke hvis du springer ud som selvstændig

vh

Der er faktisk en anden rigtig god måde at finde din passion på. Jeg kan anbefale dig at læse coach-dig-selv-bøgerne af Pernille Melsted som hedder hhv. "Find din passion på 4 uger" og "Udlev din passion på 4 uger" - ihvertfald kan du jo læse den første bog. Jeg citerer lige forskriften i bogen, som lyder: "Denne bog handler om, hvordan du finder DIN passion - eller helt specifikt: Om hvordan du kommer i kontakt med det, du virkelig brænder for, så du kan definere og skræddersy dit personlige drømmejob". Bogen kan købes hos SAXO. Du kan læse noget på dette link http://finddinpassion.dk/kapitel1/ og hendes hjemmeside er www.pernillemelsted.com

Jeg håber, du finder din passion :)

Hilsen Kirsten

Hej Cookie,

Tak for dit uddybende indlæg.

Du har ret i, at det er dyrt at starte noget op, det er jeg meget opmærksom på.

Jeg ønsker heller ikke nødvendigvis at starte noget op nu og her, men "blot" at finde det rette vej at gå. Hvis først jeg ved hvor jeg er på vej hen, er det meget nemmere at bruge de muligheder, man så har til rådighed, for at nå målet. F.eks. at tage et job for at spare sammen, låne penge, eller tage en ny uddannelse...Jeg vil bare ikke gøre det i blinde.

Jeg har efterhånden prøvet så mange gange, at havne på den forkerte hylde, at jeg godt kunne tænke mig, langt om længe, at finde ud af hvad jeg skal bruge mit liv på.

Nogle mennesker finder først deres "hylde" når de er 40-50-60 år eller senere... Og godt for dem! Men jeg vil bare gerne finde ud af det noget før, så jeg kan bruge mit liv på den rigtige måde!

Krævende? Tja måske.. Men jeg har jo høje krav til mig selv, det kan jeg ikke komme udenom :-)

Tak for din mening :-)

Hilsen Helene

Hej Kirsten,

Tak for dit indlæg.

Jeg kender godt Pernilles bøger. Jeg har dem begge 2, og har læst dem MANGE gange, men uden held, desværre..

Problemet for mig, med hendes måde at finde passionen, er at man skal, ud fra en masse oplysninger, finde den røde tråd, så passionen lige pludselig er tydelig at se.. Jeg kan bare ikke finde nogen rød tråd :-(

Men hendes arbejde er fantastisk, så jeg forstår godt du henviser til det, og tak for det :-)

Hilsen Helene

Hej Redroses!

Ros fordi du tager dit liv alvorligt.

Jeg kan forstå du har læst de anbefalede bøger. Selv kan jeg anbefale "Find dit autentiske jeg" af Philip C. McGraw, ph.d. i daglig tale Dr. Phil.

God fornøjelse med at blive mor som virkelig er en respektabel udfordring.

De bedste hilsner

Hans Peter

Hej, 

jeg fandt da en slags rød tråd i dit indlæg.

Måske er det selve "rejsen" - altså søgen efter nye oplevelser, ny indsigt der er din passion?

Prøv at spørge dig selv: Vil du kede dig i et job/virksomhed i længere tid ligegyldigt hvad det er?

Sådan har jeg det selv og er nået frem til at der ikke er en drømme-"funktion" for mig. Det er selve udviklingen af mig selv igennem oplevelser, bøger, samtaler osv der er spændende. Når jeg kan alle aspekter af et job tager jeg det enten til et nyt, sværere niveau eller kaster mig over  noget helt andet. 

En passion behøver ikke være en endestation/kasse at putte sig selv i :)