Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til at lave indsamlinger på nettet

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Højbjerg
Tilmeldt 21. Aug 11
Indlæg ialt: 163
Fra  YouMe Shopping Skrevet kl. 19:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer,

I YouMe Shopping, foreningen hvor jeg sammen med 25 andre iværksættere arbejder frivillig og ulønnet, er vi på udkig efter et system/en partner til at lave indsamlinger på nettet. Er der nogen, som kender et sådant?

Vi er en velgørende, 100% non-profit forening drevet af ulønnede ildsjæle, og vi hjælper bl.a. CARE Danmark, Dansk Flygtningehjælp, WWF, Foreningen Cancerramte Børn m.fl. Vi synes det er forkert, at hjemmesider (virksomheder) som Caremaker.dk og BetterNow.dk tjener penge på, at folk gerne vil oprette indsamlinger og gøre en forskel. Desuden camoufleres dette ofte så meget, at folk tror alle pengene går til gode formål.

Derfor vil vi gerne etablere et helt gratis alternativ, men vi mangler systemet til dette. Håber I kan hjælpe os!

Bedste hilsner fra Jonathan Løw
Team-Leader hos Kaospiloterne.

Fra København
Tilmeldt 3. Feb 12
Indlæg ialt: 182
Skrevet kl. 20:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det en tjeneste som dette i er på udkig efter?

https://www.caremaker.dk/ 

Der kan du starte en indsamling, til enten et privat- eller velgørende formål.

Bemærk dog at de har et relativt højt administrationsgebyr.


Med venlig hilsen,

Alexander 

Hvis du har en opgave der kræver en professionel fotograf med lave priser, så kontakt os for en uforpligtende snak! 

Tilmeldt 13. Mar 12
Indlæg ialt: 400
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

skal man ikke have tilladelse af politiet til at lave indsamlinger

Tilmeldt 13. Mar 12
Indlæg ialt: 400
Skrevet kl. 20:42
Hvor mange stjerner giver du? :

http://www.justitsministeriet.dk/indsamling.html

Fra Højbjerg
Tilmeldt 21. Aug 11
Indlæg ialt: 163
Fra  YouMe Shopping Skrevet kl. 22:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Alexander Thorsen:

Er det en tjeneste som dette i er på udkig efter?

https://www.caremaker.dk/ 

Der kan du starte en indsamling, til enten et privat- eller velgørende formål.

Bemærk dog at de har et relativt højt administrationsgebyr.


Med venlig hilsen,

Alexander 

Som jeg skrev i tråden, ønsker vi netop at lave et alternativ til Caremaker.dk og BetterNow. Altså en side hvor det ikke er virksomheder, som står bag og prøver at tjene penge på folks lyst til at donere.

Bedste hilsner fra Jonathan Løw
Team-Leader hos Kaospiloterne.

Fra Højbjerg
Tilmeldt 21. Aug 11
Indlæg ialt: 163
Fra  YouMe Shopping Skrevet kl. 22:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Provins:

skal man ikke have tilladelse af politiet til at lave indsamlinger

Nu ønsker vi som forening ikke selv at lave indsamlingerne, men at lave en platform hvor NGOer kan samle ind helt gratis. Det er et værktøj eller en side til dette, vi er på udkig efter. Eller nogle ildsjæle som kan lave det.

Bedste hilsner fra Jonathan Løw
Team-Leader hos Kaospiloterne.

Fra København
Tilmeldt 3. Feb 12
Indlæg ialt: 182
Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jonathan Løw:
Som jeg skrev i tråden, ønsker vi netop at lave et alternativ til Caremaker.dk og BetterNow. Altså en side hvor det ikke er virksomheder, som står bag og prøver at tjene penge på folks lyst til at donere.


Min fejl - Jeg misforstod dit indlæg.
Held og lykke med projektet!

Med venlig hilsen,

Alexander

Hvis du har en opgave der kræver en professionel fotograf med lave priser, så kontakt os for en uforpligtende snak! 

Fra Århus
Tilmeldt 11. May 12
Indlæg ialt: 6
Fra  CAREMAKER Skrevet kl. 23:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Jonathan,

Som direktør og medstifter af CAREMAKER tillader jeg mig, at kommentere dit indlæg.

Vi respekterer det arbejde I laver hos YouMeShopping og synes det er en spændende ide – men fordi vi gør tingene på en anderledes måde, betyder det ikke, at det ikke kommer fra et godt hjerte.

Vi har i over et år arbejdet med udviklingen af platformen fuld tid og kodet alt fra bunden. Dette, kombineret med udgifter til videreudvikling og optimering af sitet, markedsføring af de offentlige indsamlinger, hosting og support, betyder at vi ikke kan levere servicen uden et adm. gebyr, i vores tilfælde 8,75%. Der skal ganske enkelt noget til at få hjulene til at køre rundt. Vi vil ikke levere et middelmådigt produkt, men en platform, som kan skabe resultater og på den måde gøre en forskel. Denne ambition kræver, at vi MÅ tænke ”forretning” for på den måde at blive ved med at innovere og optimere platformen. Dog opkræver CAREMAKER, i modsætning til andre indsamlingsplatforme, ikke noget abonnement eller oprettelsesgebyr. Der er altså ingen direkte udgifter forbundet med anvendelsen af CAREMAKER for organisationerne. YouMeShopping er naturligvis velkomne til at søge om at blive listet som forening :)

Som kommentar ti

Jonathan Løw:
Desuden camoufleres dette ofte så meget, at folk tror alle pengene går til gode formål
har jeg kun at sige – se den side du omtaler inden du udtaler dig. Midt på forsiden med fed skrift linker vi direkte til vores handelsbetingelser. Derudover skal alle indsamlere og bidragsydere godkende disse inden de kan komme videre i processen.

Vi tror på, at man ved at levere en unik, ambitiøs og åben indsamlingsplatform kan øge engagementet i velgørenhed og i sidste ende indsamle flere midler – det er vores tilgang. 

Held og lykke med YouMeShopping Jonathan, med eller uden indsamlingsmulighed - I gør et flot stykke arbejde.

De bedste hilsner

Søren Nørgaard og CAREMAKER teamet

Fra Højbjerg
Tilmeldt 21. Aug 11
Indlæg ialt: 163
Fra  YouMe Shopping Skrevet kl. 23:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Søren,

jeg tillader mig nu stadig at være skeptisk :-)

Dette af flere grunde:

Søren Nørgaard:
Denne ambition kræver, at vi MÅ tænke ”forretning” for på den måde at blive ved med at innovere og optimere platformen. Dog opkræver CAREMAKER, i modsætning til andre indsamlingsplatforme, ikke noget abonnement eller oprettelsesgebyr.

SVAR: Der var jo også den mulighed, at I etablerede jer som NGO og kørte på de forretningsvilkår. I har jo bevidst valgt at være en virksomhed, eller tager jeg fejl?


Søren Nørgaard:
YouMeShopping er naturligvis velkomne til at søge om at blive listet som forening :)

SVAR: Vi takker pænt nej, men tak for tilbuddet :-)


Søren Nørgaard:
Som kommentar ti
Jonathan Løw:
Desuden camoufleres dette ofte så meget, at folk tror alle pengene går til gode formål
har jeg kun at sige – se den side du omtaler inden du udtaler dig. Midt på forsiden med fed skrift linker vi direkte til vores handelsbetingelser. Derudover skal alle indsamlere og bidragsydere godkende disse inden de kan komme videre i processen.

SVAR: Jeg er helt med på, at I linker til jeres handelsbetingelser. Jeg vil dog så spørge dig: Hvor mange mennesker kender du, som læser handelsbetingelser og vilkår på webshops og lignende, når de køber en vare? Nej, vel :-) Jeg har testet jeres system, og på intet tidspunkt bliver man oplyst om jeres fortjeneste - eller at I er en virksomhed. Det er i mine øjne ikke en etisk måde at gøre dette på - sorry.
Det er jo fair nok, at I er en virksomhed og vil tage jeres cut - det er op til jer. Men så fortæl det dog til brugerne direkte frem for at camouflere det i nogle forretningsvilkår, som ingen læser. Det er ikke transparens i mine øjne.


Jeg vil ikke gøre mig til dommer over jeres intentioner med siden. I er garanteret nogle flinke mennesker - det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg bryder mig ikke om den form for skjult kommunikation, som du henviser til - med vilkår osv. Jeg gjorde BetterNow opmærksomme på det samme, og de har nu ændret praksis. De startede endda med at bruge et .org domæne, hvilket var, i mine øjne, endnu et forsøg på at pakke noget anderledes end i forhold til virkeligheden.

At man vil lave kommerciel fundraising er helt fair. NGOerne ser jo ud til gerne at ville være med. Men så gør det med 100% transparens i de ting, I foretager jer, er mit venlige råd.

Til slut kan jeg kun tilslutte mig kommentaren fra FirstMovers i flere medier: At I vælger at have indsamlinger til større bryster på linje med indsamlinger til fattige mennesker i Indien sender i mine øjne nogle signaler, som er meget uheldige. Uanset hvordan den måtte kunne spinnes rent PR-mæssigt. 

Bedste hilsner fra Jonathan Løw
Team-Leader hos Kaospiloterne.

Fra Århus
Tilmeldt 11. May 12
Indlæg ialt: 6
Fra  CAREMAKER Skrevet kl. 23:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Jonathan, :)

Tak for dit svar. Dine fremtidige spørgsmål og kommentarer til forbedringer, kan sendes til vores support på info@caremaker.dk. Jeg vil til slut også herinde på Amino, sige tusind tak for den store opbakning vi har fået fra både privat personer, foreninger og organisationer, som er igang med at oprette deres sider på platformen. Husk at det vigtigste er at aktivere jeres eget netværk.

De bedste hilsner

Søren Nørgaard & CAREMAKER Teamet

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)