Hvad gør man når nogle laver indsigelser på betalinger?

Det er altid banken som kunden kontakter. Og alle banker bruger jo Nets. Men hvis det er US kort så er det ikke noget nets bemærker ud over de fra banken i US bliver bedt om at retunere det beløb som du har modtaget også igen 250 kr i gebyr til NETS.

Hvis du ikke har aftale med NETS så det Paypal eller hvem man nu har aftale med.

Foretager betalingsformidleren et fraudcheck, eller stoler de blindt på NETS's check? I så fald kunne man vel som e-handler kontakte mellemleddet (i vores tilfælde Quickpay), og bede dem om at blackliste det pågældende kort, adresse, navn etc. - eller hvad?

Det ville i hvert fald gøre det lidt mere vanskeligt for de skruppelløse plattenslagere at shoppe løs, for derefter at gøre indsigelser.

Jeg går ud fra at du har ringet kunden op og fået en forklaring, hvis ja - hvad var denne. 

Selv har jeg ikke en webbutik, men jeg har solgt IT. 

Kunden bestiller hos mig og jeg bestiller hos min leverandør, som sender direkte til kunden. 

Havde jeg en webbutik, så ville kunden bestille direkte i denne og samme leverandør vil få ordren og sende til kunden. 

Jeg havde en kunde som bestille for x antal tusind kr. og jeg fik bekræftelse fra leverandøren at varen var afsendt og jeg sende kunden en faktura. 

Han betalte ikke. 

Vil lige næven at kunden er et firma. 

4 dage efter ringede jeg kunden op og spurgte hvorfor han ikke havde betalt, ganske enkelt - han havde ikke modtage det bestilte fra mig. 

Jeg tror selvfølgelig på mine medmennesker så nu starter der et detektiv arbejde. 

Masser af skriveri og telefonsnak, som ender ud i at leverandøren havde byttet om på 2 ordre i forsendelsen, og da min kunde ventede at der på mine pakker stod mit firmanavn og ikke et andet, havde han selvfølgelig ikke modtaget noget. 

Da jeg fortalte hvem min leverandør var, kunne han bekræfte at han - som han sagde - havde modtaget nogle høreapparater som han overhovedet ikke kendte til, hvor jeg skulle levere noget software. 

Han fik selvfølgelig så sin rigtige vare og sende det forkerte retur - og alle levede lykkeligt til deres dages ende. 

Jeg har gang på gang set at der f.eks. bliver betalt en telefonregning og det på en måde så teleselskabet ikke kan se hvilken regning det dækker. De beholder pengene og sender en rykker. 

Ovenstående historie fordi der kan jo være sket en fejl, så kunden stadig venter på sine vare - derfor er jeg også lidt nysgerrig - hvad sagde kunden da du snakkede med ham om indsigelsen. 

Netop software er jo ekstra besværligt at køre inkasso på, men tab kan begræænses ved først at udlevere en nødvendig licens ved godkendt betaling

Det ville være meget nemmer hvis NETS var påkrævet at oplyste hvem som laver klageren så man kunne finde uf af om det er den samme kunde.

Der var en tråd for nogle uger siden med en butik som havde fået fratrukket det som kunden havde betalt udover de 4000 dette var Nordea som gjorde dette og det havde de været udenfor 2 gange.

Jeg har prøvet det med Banken 1 gang og 1 gang var det via nettet hvor de kom og hentede varerne i butikken kort tid efter. Det lærer man af og laver regler.

Ingen skal over 4000 i butikken og net varer kan ikke hentes eller hvad man nu gør. Nogle kunder blev sure men når man forklarede kunderne hvorfor var det også forståelse.

Men det kunne være godt hvis quickpay osv epay osv lavede en service hvor man kunne anmelde disse kunder og der kunne ligge en bemærkning ved betaling med dette kreditkort men det må man nok ikke ifgl. Datatilsynet.

igang:

Cookie:

Tudekiks at vente bankerne tager tabet.

Det afhænger nok af hvilke briller man har på. Nu ser du det jo med bankens briller. Jeg ser det med shopejerens briller, og kan ikke forstå hvorfor det er mig der skal tage tabet når der snydes i vores shop.

Det er Bankerne/Nets der udsteder kortet, det er dem der godkender transaktionen når der handles, og det er dem der har mulighed for at udvikle sikkerhedssystemer så der ikke kan snydes. Jeg har som shopejer ikke en chance for at gøre hverken til eller fra, men må stole på at når transaktionen er godkendt, så er alt i orden.

Så synes jeg at det er helt horribelt at dem der udsteder, godkender og har mulighed for at lave sikkerhed holdes 100% skadesfri, mens jeg som shopejer skal tage hele tabet. Yderligere skal jeg oven i købet betale en dummebøde fordi det system de "tvinger" mig til at bruge, ikke fungerer.

Det kan godt være at jeg skal tage en tudekiks. Det gør jeg også gerne, hvis Bankerne/Nets ville tage det ansvar man med rimelighed kunne forvente af dem..

Jeg er enig, det er et paradoks at bankerne sidder med alt kontrollen og vi som shopejere sidder med risikoen.

For nogle år siden havde jeg en webshop hvor vi kun solgte bærbare computere. Vi var et prime target for svindlere fordi bærbare var dyre og nemt afsættelige. Vi blev ret gode til at screene ordrer for fusk.

Troels:

Foretager betalingsformidleren et fraudcheck, eller stoler de blindt på NETS's check?

Ja i nogle tilfælde checkes der. Jeg har ihvertfald oplevet at modtage betalinger med et lille advarselsskilt, hvor betalingen ikke kunne hæves, før der var foretaget et check. Men det afhænger nok af udbyderen, om de har noget fraudcheck slået til eller ej, og hvilke parametre den er sat op til etc..

Derudover tilbyder nogle udbydere en ekstra service (mod betaling) .  Fx. tilbyder epay servicen Fraud Fighter, og der er sikkert andre lignende services hos andre udbydere.

Lige for at vende tilbage til den oprindelige tråd: så er det vigtigt at slå fast, at kunden ikke kan gøre indsigelse bare fordi en vare ikke er blevet leveret, eller der er andre problemer med ordren. I det tilfælde hvor kunden HAR handlet i webshoppen, men hvor der er sket en fejl, eller varen ikke er kommet frem til kunden, der SKAL kunden kontakte shoppen og i første omgang søge at få problemet løst i samarbejde med denne. Først når dette er forsøgt, uden held, kan kunden kontakte NETS og skal her dokumentere, at man har haft dialog med webshoppen omkring problemet. Det er en ret omstændelig sag.

Det er det derimod ikke hvis tilfældet er som i denne tråd, hvor kortholder nægter at have foretaget handlen. Dette kræver ingen dokumentation, men dog en underskrevet erklæring.