3F ... Udviser de ansvar for deres medlemmer?

Med den forgangne uges debat om blokade mod en restaurant i Vejle, kan jeg ikke lade være med at skrive dette indlæg om mine erfaringer med 3F.

I 2007 startede jeg et vikar bureau, men speciale i polsk arbejdskraft. Jeg ønskede en virksomhed der kunne fungere under dansk lovgivning og danske arbejdsforhold og lønninger. Dette lykkedes da også til fulde, desværre gik jeg konkurs da krisen for alvor satte ind i foråret 2009, men det er en helt anden historie :)

Da jeg ville starte, undersøgte jeg regler etc. for ansættelse af polsk arbejdskraft, og en af reglerne var bl.a. at have tiltrådt en overenskomst. Jeg valgte at melde mig ind i kristelig arbejdsgiver forening, da det umiddelbart var billigst, prisen er jo vigtig i en opstarts fase. Det jeg opldagede var til gengæld at set fra en arbejdstagers syn, var overenskomsten væsentlig bedre end fra fx. en rød overenskomst.

Mindstelønninger i min overenskomst var højere. Tillæg var højere. Overarbejde blev takseret højere. Vilkår omkring arbejdstider var bedre (for arbejdstager).

Nu sker der så det, at jeg har lejet nogle polakker ud til en tømrer, der ikke selv har overenskomst, derfor tiltrædes kontarkten som reglerne foreskriver efter min overenskomst. Denne tømrermester skal bruge mine medarbejdere i jylland. Min virksomhed har adresse i Helsingør.

På et rutine besøg på arbejdspladsen i jylland, dukker pludselig 2 3F folk op. Rent tilfældig jeg var der på samme tid. Jeg tilbyder naturligvis min tid til at snakke med dem om arbejdsforhold. løn etc. Vi sætter os ind i skurvognen.

Jeg viser dem de ansættelses kontrakter vi har med vores folk. LIgeledes kontrakten med den pågældende tømrermester. Der er intet at komme efter. Det eneste der var "galt" var at mine medarbejdere ikke var medlem af en fagforening. De ville gerne have en 3F medarbejder ud at snakke med mine folk, og spørger faktisk høfligt om min tilladelse.

Her knækker filmen så lidt! For jeg opyser at det må de meget gerne, men de skal ikke begynde at true medarbejder med til indmeldelse. Hvad jeg mente med trusler, bliver jeg spurgt. Alle deres "der sker dit og dat hvis du ikke er med i en fagforening etc.". Ligeledes var næsten alle mine folk kun på job i danmark i mindre end 3 måneder af gangen. De var der for at tjene en god slat penge med hjem, og jeg kunne (og kan stadig) ikke se hvorfor de skulle betale i tusindevis af kroner til et forbund de ikke havde brug for. Det var da bedre at tage disse penge med hjem til polen.

Ydermere, tilbyder jeg 3F folkene at de kan komme på besøg i mit kontor i Helsingør, så de kan se kopier af lønsedler, samt gennemgå timesedler og den slags, hvis de gerne ville sikre sig at ansættelses forhold var i orden i min virksomhed. Det havde de ikke lyst til, for det var jo langt væk!

HVAD!!?? Det vil sige de vil gerne have mine medarbejderes penge, men de vil ikke køre 2½ time i bil for så efterfølgende at varetage deres medlemmers interesser?? Hvad fa.... får medlemmerne så for deres penge?

Det korte og det lange er, mødet startede lidt som et "angreb" på mig og min virksomhed, men endte ud i ingenting for 3F. Den ene 3F'er sad oven i købet og begyndte at ryste fysisk, da jeg betvivlede deres hensigter med interview af mine medarbejdere, og pointerede mit synspunkt på de ikke engang gad at bruge 2½ time i bil på deres medlemmers vegne. Og de sendte aldrig en mand for at snakke med mine medarbejdere...

Så hvis du er medlem i 3F, så vid, at de gider ikke hjælpe dig hvis det bliver lidt besværligt... Men de vil gerne have du står og fryser med en kande termo kaffe (du selv har brygget hjemmefra) for at blokere en restaurantør eller hvem der nu står for skud næste gang, så du kan tjene DERES sag!

Jeg føler mig fristet til at citere en kendt kuglestøder/politiker her:

JEG BRÆKKER MIG