i debat
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Alt det andet..

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Cafe og hygge"

 

Jeg ~>MÅ<~ ikke komme på arbejdsmarkedet.

Side 2 ud af 5 (47 indlæg) < Forrige 1 2 3 4 5 Næste >
Amino-karma 554
Tilmeldt 25. maj 11
Indlæg ialt: 147

S.H
Skrevet 24-04-2012 kl. 23:38

Det er en trist situation du er kommet i, og jeg kan sikkert ikke sætte mig ind i hvordan du har det.

Min mening er at det er for let at skyde skylden på staten og ligge hele ansvaret hos dem for at du ikke er kommet i gang. Havde du været bosat i 95% af alle andre lande havde du stået i en situation med NUL og NIKS, ingenting.  I denne tråd ser det ikke ud til du bare er en smule tilfreds over hvad du egentligt  har fået. Det jeg forstår er at du vil have at de skal hjælpe dig på dine primisser, og det du egentligt vil er at få lavet systemet bedre, og der er slet ingen tvivl om at systemet kan gøres bedre (det kan alting). Men nu når det ikke er sådan så synes jeg du skulle se om du kunne finde på noget andet. Du har alle nødvendige udirekte ressourcer til at hjælpe dig selv med. Du får løn hver måned og har dine udgifter dækket, du skal ikke fokuser på arbejde. Dvs. du har alt tid i verden du vil bruge på at gå i gang med at finde alternative muligheder, som kan hjælpe dig ud af din situation. Der bliver nok ikke meget psykolog hjælp for de 14.000/måned, men det behøver ikke være nødvendigt overhovedet. Selvom du brugte en psykolog er det jo ikke en sikkerhed at det ville hjælpe. Psykologer yder igen selv-hjælp, det er i sidste ende kun en selv der kan ændre noget. 

Efter at have læst din tråd så tror jeg helt sikkert at du kommer igennem det. 

Amino-karma 902
Fra Aalborg
Tilmeldt 4. mar 11
Indlæg ialt: 169

Simon Hoxer Bønding
Fra HoxIT
Skrevet 24-04-2012 kl. 23:44

Der er mange der har det som dig. Men det jeg fornemmer, som er specielt ved dig, er at du VIL bryde ud af problemet og viljen er det allervigtigste parameter, du skal bruge for at komme videre. Dernæst et stærkt selvværd og til sidst en god portion intelligens (som tydeligt skinner igennem dit indlæg).

Med de tre ting kan du begynde at skabe et godt psykisk "økosystem" manuelt og det behøver du ikke nødvendigvis en psykolog til. Du har nemlig allerede alle svarene, du skal bare lære at stille spørgsmålene og så i den rigtige rækkefølge. Jeg overkom mine egne psykiske strabadser ved at gennemskue mønstre af sammenhænge og begivenheder i mit liv, derefter tog jeg til psykolog og fik dem bekræftet eller "fæstnet" i virkeligheden. Behandlingen gik derfor meget stærkt.

Det lader til, at du har viljen og et godt hovede. Dit selvværd - ikke selvtillid - hvis det også er godt, så er synes jeg du skal gå i gang med et grundigt og godt forarbejde.

Amino-karma 8.944
Fra København
Tilmeldt 7. jun 09
Indlæg ialt: 1.661

Jesper
Skrevet 25-04-2012 kl. 00:26

Jeg synes det er en sjofel historie, men det overrasker mig sådan set ikke.

Løsningen er angiveligt, får man desværre også indtryk af her, at underkaste sig systemet og opgive enhver selvstændighed og værdighed. Som voksen kan man så sidde og male, lave puslespil og perler som en anden retarderet voksenbaby. Selvom jeg godt forstår dine regnestykker, så spiller prisen ingen rolle i disse størrelsesordener. Der mangler ikke penge i systemet, men du er åbenbart ikke kriminel nok og jeg går ud fra de 3.000 er en kontanthjælp for en hjemmeboende under 25?

Jeg er generelt på "du skal bare tage dig sammen"-holdet, men her er det åbenlyst du gerne ville have din egen øko-nomi i stedet for at blive forsørget af dine forældre uden udsigt til at tage kontrollen i dit eget liv. Jeg deler din indignation, men har desværre ingen gode forslag, andet end du skal nøjes med at tænke på dig selv i stedet for at inddrage 'samfundet' i dine overvejelser. Det eneste jeg kan gøre for dig er at sende en mail, så det prøver jeg.

Pøj pøj og tak for et relevant og velskrevet indlæg.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Amino-karma 14
Tilmeldt 28. mar 12
Indlæg ialt: 2

aBruhn
Skrevet 25-04-2012 kl. 01:00

Hej

Jeg må først og fremmest sige jeg græmmes over systemet. Det viser bare at velfærd handler om andet end penge, hvis pengene bruges forkert, ja så kan systemet være en byrde.

Det, der slår mig hårdest er dette aktiveringssted. Er det virkelig bare et sted man kommer og spilder tiden? Hvem driver det, og er der ikke nogen med en uddannelse, eller med forstand på området, der kan hjælpe og vejlede dig? Er det kommunen, der kører det, for så lyder det da ret ineffektivt? Det hele virker noget ulogisk, og kan godt forstå du er frustreret, hvis dette er vilkårene. 

Hvad skal der så ske efter de ni måneder? Får du så endelig lov at få behandling?

Mange hilsner, og hold modet oppe, det skylder du dig selv! 

Amino-karma 8.944
Fra København
Tilmeldt 7. jun 09
Indlæg ialt: 1.661

Jesper
Skrevet 25-04-2012 kl. 01:30

Og så er jeg egentlig lidt forundret.

@Louise L:

Vi har tidligere diskuteret om fjernelse af kontanthjælpsloft og starthjælp, hvor du har argumenteret for dels en højere sats til 'Fattig Carina' (på kontanthjælp i 20 år) og højere satser til arbejdsløse indvandrere. Begge satser var og er højere end dette tilfælde. Hvorfor i alverden skulle trådstarter lege med perler som en debil. Hvorfor anbefaler du så ikke en førtidspension, det havde da været lidt mere konsekvent? Jeg betvivler ikke dine motiver, men jeg kan slet ikke se hvordan du støtte højere offentlige ydelser generelt og så i et konkret tilfælde som dette svare som du gør.

@S.H:

Trådstarter har jo ikke fået en skid. Der er ganske rigtigt spildt nogle penge under dække af at hjælpe trådstarter, men pengene er gået direkte i lommerne på offentligt ansatte eller private aktører der har sugerøret i offentlige kasser. Jeg synes det er helt malplaceret at du kan forholde dig til, at en professionel behandling ikke har 100% garanti for helbredelse, men helt negligerer at hvordan pengene pt. bruges. Skal man forstå på dit svar, at da ingen kan garantere trådstarter bliver rask, så er det ligegyldigt om det er fingermaling eller psykologhjælp? Og hvad gør dig 'helt sikker på at trådstarter kommer igennem det'? Det kan jo ikke være fordi du er psykolog.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Amino-karma 554
Tilmeldt 25. maj 11
Indlæg ialt: 147

S.H
Skrevet 25-04-2012 kl. 02:07

Jesper:

@S.H:

Trådstarter har jo ikke fået en skid. 


Trådstarter har får løn uden at arbejde - og i det mindste ikke går fra hus og hjem.  Det kan godt være det ikke er ligefrem behandling men dette giver dig den nødvendige ro til at du kan se om du kan finde alternative muligheder til at komme på rette gode igen nu når systemet ikke virker. Nu diskutere jeg ikke selve systemet, men hvordan man selv kan være med at komme på rette fode igen.  
At du overhovedet kan slynge sådan et sætning ud at trådstarter ikke har fået en skid er dybt godnat. Nogen gange må man altså lige træde tilbage og kigge på det store billede. 90% af alle andre steder i verden havde han været 100% overladt til sig selv, for det første ville han ikke kunne få nogle penge. For det andet er der slet ikke samme ressourcer der kan være med til at hjælpe en som man kan finde her I Danmark. Han har ikke direkte fået en løsning ved at placere ham sådan et sted, men nu når systemet er som det er. Så kan dette sted bruges til at opsøge of finde andre muligheder. At tage det forgivet som han får, er hån mod verdensamfundet. Det er en stor problemstilling, og der kan ikke laves en blue-print løsning når det kommer til mennesker.  
"Skal man forstå på dit svar, at da ingen kan garantere trådstarter bliver rask, så er det ligegyldigt om det er fingermaling eller psykologhjælp? Og hvad gør dig 'helt sikker på at trådstarter kommer igennem det'? Det kan jo ikke være fordi du er psykolog."
Som sagt diskuterer jeg ikke systemet, da dette er en anden debat. Det der var ment mht. til at trådstarter mener han ville blive rask med sikkerhed efter 6 måneders psykolog hjælp, og det jeg mere mener er at det ikke er noget sure-fix, psykolog hjælp er stadig selv-hjælp og kræver i sidste ende at du selv arbejder med det og det findes der mange alternativer til. Bare fordi at han ikke kan få den gratis-psykolog hjælp, så skal det da ikke være den eneste grund til ikke at komme videre. Som sagt kan man jo opsøge andre muligheder, nu når systemet er som er. Denne tråd handler jo om at hjælpe trådstarter. Det nuværende system bliver jo ikke bare lige lavet om bare sådan, derfor kan han jo ikke gå og vente på at der skulle ske forandringer, for at komme videre i sit liv. 
Amino-karma 6.918
Tilmeldt 16. sep 09
Indlæg ialt: 1.399
Amino Plus
Louise Lamberth - Tekstfokus
Fra Tekstfokus
Skrevet 25-04-2012 kl. 09:29

 

Der er to ting at sige til det: For det første støtter jeg ikke "højere offentlige ydelser generelt". Det må være en misforståelse, men jeg synes ikke, det er relevant at tage den debat op igen. Jeg mindes ikke at have argumenteret for en højere sats til ”Carina.”

For det andet: Jeg skal ikke gøre mig klog på, om trådstarter bør have en førtidspension. Jeg synes også, det var bedst, at trådstarter fik kurset. Men det kan åbenbart ikke lade sig gøre. Så må man jo finde på noget andet. For trådstarteren er det åbenbart en udfordring i sig selv at se mennesker, og så kan det at se mennesker på et værested være en start.

Jeg går ud fra, at trådstarter har anket sagen og fået afslag.

Nej, det er ikke ideelt, men det er en start. Man kan også komme videre, selvom starten ikke er ideel.

Så snart trådstarter bliver træt af værestedet, går turen videre til større udfordringer. Hvis man ikke magter at tage tyren ved hornene, må man starte med kalven. ;)

Jeg betragter altså ikke trådstarter som debil, og det er de andre på værestedet nok heller ikke.

For at gøre det helt klart: Jeg synes også, trådstarter skulle have det kursus. Men det er nok ikke nogen mirakelkur. De findes ikke. Man kan heldigvis godt komme lidt videre også uden dem.

Amino-karma 8.944
Fra København
Tilmeldt 7. jun 09
Indlæg ialt: 1.661

Jesper
Skrevet 25-04-2012 kl. 18:20

@S.H:

Trådstarter får ikke løn, men overførselsindkomst og trådstarter er gået fra hus og hjem, da han/hun nu bor hos sin familie. Der er intet 'ro' over situationen og trådstarter bliver ikke rask af at sidde hos sine forældre og glo ud i luften. Kommunen vil så bruge penge på idiotisk aktivering i stedet for et tilsvarende beløb på behandling.

Fra dit indlæg kan man forstå, at trådstarter skal være taknemmelig for få 3.000 offentlige kroner pr. måned, selvom der formentlig bruges minimum 25.000 kroner, men hvoraf størstedelen går til at lønne offentligt ansatte der producerer for 0 kroner af værdi for trådstarter og samfundet. Hvis dette spild af penge blev rationaliseret væk og trådstarters forældre i stedet fik en skattelettelse, så ville det være en fordel for dem, til trods for de ikke er rige. De har jo i dette tilfælde intet at bruge 'systemet' til. Din sammenligning med sultende afrikanere giver vist ikke mening at diskutere. 

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Amino-karma 1.697
Fra Nærum
Tilmeldt 24. aug 11
Indlæg ialt: 331
Amino Plus
Tommy Nitz
Fra Det hemmelige rum bag ...
Skrevet 25-04-2012 kl. 18:31

S.H:
90% af alle andre steder i verden havde han været 100% overladt til sig selv, for det første ville han ikke kunne få nogle penge. For det andet er der slet ikke samme ressourcer der kan være med til at hjælpe en som man kan finde her I Danmark.

Hej S.H.

Det kan også hænge sammen med at 90% andre steder i verden, betaler de ikke for at have et sikkerhedsnet i samme grad, som vi gør her i landet.

Vi bør netop derfor tage for givet, at når vi går ned med flaget, psykisk eller fysisk, så er der nogen der kan og vil os det bedste og ikke bare sjofler os med at fejlbruge de begrænsede midler der er at gøre godt med.

For at blive i din egen retorik, er det derfor dybt godnat at lave sådan en sammenligning.

Med venlig hilsen

Tommy

 

Det hemmelige rum bag reolen

Amino-karma 436
Tilmeldt 23. dec 10
Indlæg ialt: 108

Martintb
Skrevet 25-04-2012 kl. 18:50

Min kæreste på 20år står i præcis samme situation som dig. Hun har det måske ikke i lige så høj grad, da hun godt kan tage til familiesammenkomster og se venner uden det er et problem.
Hun har ikke rigtig lavet noget lige siden folkeskolen og Kommunen har også sat hende i kategorien "ude af stand til at arbejde".

Hun kan heller ikke få hjælp til psykologhjælp.

Jeg er begyndt at fortælle hende en masse om målsætning og vi har sammen lavet et mål/plan for, at hun skal kunne løbe 5 km uden at stoppe og tabe 5kg på 10 uger. 

Jeg kan allerede nu se at de giver hende mere selvtillid, at sigte efter noget og prøve at nå det, så jeg håber at vi kan bygge videre på det og at det vil give hende krafter til at komme ud af sin angst.

Jeg vil anbefale dig at læse noget om målsætning på nettet. Måske kan det hjælpe dig.
Jeg vil ønske dig alt held og lykke fremover! :)

MVH Martin




 

Side 2 ud af 5 (47 indlæg) < Forrige 1 2 3 4 5 Næste >

RSS-feed