i debat
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Start af selvstændig virksomhed

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Alt det andet om at starte virksomhed"

 

Et socialt projekt ? Hvordan kommer jeg videre

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
Amino-karma 1.320
Fra Nyborg
Tilmeldt 11. jan 10
Indlæg ialt: 344


Skrevet 23-04-2012 kl. 10:31
Gennemsnit 4.0 stjerner givet af 1 person

Råd, vejledning og skub i den rigtige retning søges.

Det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg på Amino, men behovet for gode råd af de altid loyale amino medlemmer er svært at komme udenom.

Jeg er gået igang med et socialt gavnende projekt for min by og kommune i Nyborg på Fyn..
Jeg har nu i et godt stykke tid arbejdet på teorien bag projektet. Tænkt tankerne,  fået ideer skrevet ned og lavet markeds undersøgelser. jeg har ytret mine ideer til venner og bekendte i byen, og møder stor opbakning og lyst til at deltage. Projektet skal i bund og grund ikke give det vilde overskud, men handler i korte træk om at etablere kontakt til kommunens indbyggere, erhvervslivet, handelsskoler og gymnasier og selve kommunen. Vi går alle med små tanker og ideer, som kan gavne vores lokalsamfund på den ene eller den anden måde, eller har mangler og behov som vi ønsker der bliver lyttet til. Kort sagt ønsker jeg at starte et "netværk" eller en organisation, som kan samle folks lyst til at arbejde for at hjælpe andre og dem selv, med folks behov for hjælp, vejledning og i visse tilfælde for at blive lyttet på.

Her er det så tænkt at mit projekt, under det opfindsomme navn; Projekt-Nyborg (Projekt-Nyborg, gør byen til et bedre sted at bo -Mit slogan), skal være behjælpelig. Der er både ældre og socialt belastede som ønsker hjælp til daglige indkøb og efterspørg aktiviteter som kan hjælpe med at skabe et netværk og et "bånd" med andre folk med deres baggrund.

Ligeledes er der en masse unge mennesker som ønsker aktiviteter og events, som ikke indeholder sene nattetimer og utallige mængder alkohol. Unge som søger et sted hvor de kan bruge deres talenter og kunnen, på at skabe noget som har betydning. F.eks. deltage i udarbejdelsen af et event, som skal samle penge ind støtte af formål der gavner  byen og dens borgere. Som en sekundær tanke, kunne jeg godt tænke mig at lave en Fond i Projekt Nyborg, som skal gå til at hjælpe byens unge iværksættere, igang med deres ideer, hvis idegrundlaget er velovervejet og har potentiale. 

Jeg har delt Projektet op i 5 kategorier, som jeg vil koncentrerer mig om:

1. Erhvervsliv - Skabe grundlag for flere arbejdspladser i kommunen, hjælpe praktik- og elevpladssøgende ud på arbejdsmarkedet. 

2. Børn og unge - Aktiviteter og events, som ikke behøver indblande alkohol og fester. f.eks. koncerter, udflugter og rejsetilbud.

3. Talenter og iværksættere - Hjælpe folk igang eller videre i processen, og hjælpe folk som kan noget ekstraordinært, med at nå ud til andre.

4. Ældre og belastede - Hjælpe og sætte fokus på aktuelle problemer. Eller blot lytte på historier og videreformidle dem gennem en kommunal net avis.

5. Kultur og turisme -  Taler næsten for sig selv.

For at holde fokus har jeg opstillet 4 retningslinjer, for de projekter som Projekt-Nyborg skal involveres i:

  1. At aktiviteten er nyskabende, og at mange og forskelligartede foreninger inddrages i samarbejdet og dialogen med kommunen.

 

  1. At aktiviteten er netværks skabende og inddrager borgerne direkte i aktiviteten.

 

  1. At der kun ydes støtte til aktiviteter, der er forankret i Nyborg kommune og primært inddrager eller henvender sig til borgere, der bor i kommunen, via Projekt-Nyborg.

 

  1. At aktiviteten har et socialt sigte, et godtgørende formål og/eller et sundhedsmæssigt aspekt. Aktiviteter, der indeholder alle aspekter, prioriteres højest. 

Jeg har undersøgt mulighederne og truslerne godt, og har fundet frem til en del frivillige aktører i min kommune, som arbejder intenst på at gøre byen til et bedre sted at bo, f.eks. ved at samle underskrifter ind til at kunne få en cykelsti igennem på rådhuset, på en ellers trafikeret og farlig vej. Eller folk som blot ønsker at sætte fokus på de aktuelle problemer i kommunen, gennem debat på facebook sider og andre medier. 

Jeg ønsker at skabe et netværk som kan give mig redskaber til at få hul på tankeboblen og komme igang. Jeg har gennem hele processen haft nogle retningslinjer og guidelines jeg har fulgt, for at have mulighed for at søge tilskud og økonomisk hjælp fra kommunen og organisationer som støtter op om projekter som mit. Derfor har jeg lavet 4 overordnede målsætninger, for hvilke projekter Projekt-Nyborg skal gå ind i og støtte på den ene eller den anden måde. Da jeg selv er en ung fyr med massere af drive og gåpåmod, ved jeg at der er rig mulighed for at få stablet et sådan projekt på benene. Men det kræver den rigtige start og det rigtige fundament. Jeg har købt et domæne, og arbejder på en Facebook side som skal få spredt Projekt-Nyborg til så mange som muligt. Har tænkt at når selve projektet går i gang, skal der foregå en happening.

Håber der er blot en enkel venlig sjæl som kan hjælpe mig videre.

Mvh
Steffen 

Amino-karma 55
Fra Odense
Tilmeldt 4. jan 12
Indlæg ialt: 16

Gertrud Christensen
Skrevet 23-04-2012 kl. 10:39

Hej hej Steffen

 

prøv at tage fat i ham her :-)

 

http://værdidrevet.dk/

 

Han har også skrevet en ret god bog om kapitalisme med hjerte og hvordan man bruger social iværksætteri til at skabe økonomi

 

Venlig Hilsen

Gertrud Christensen

 

Amino-karma 6.395
Fra esbjerg
Tilmeldt 29. aug 09
Indlæg ialt: 1.592

flemming.dk
Fra Optimer salget
Skrevet 23-04-2012 kl. 10:49

-Steffen

der er forskellige fonde du kan undersøge

her er et par stk:http://densocialefond.dk/(til børn og unge) http://www.densocialekapitalfond.dk/ http://www.socialfonden.dk/

Salgsbureau: Optimer salget ! ( Mødebooking, freelancesalg m.m. )

www.optimersalget.dk

Amino-karma 1.320
Fra Nyborg
Tilmeldt 11. jan 10
Indlæg ialt: 344

Steffen Petersen
Skrevet 23-04-2012 kl. 10:51

Mange tak for det hurtige svar Gertrud.
Jeg går igang med at læse med det samme :D

 

Amino-karma 1.320
Fra Nyborg
Tilmeldt 11. jan 10
Indlæg ialt: 344

Steffen Petersen
Skrevet 23-04-2012 kl. 10:53

Mange tak Flemming, har søgt længe efter fonde som dem.
Så det er en stor hjælp :) 

Amino-karma 1.320
Fra Nyborg
Tilmeldt 11. jan 10
Indlæg ialt: 344

Steffen Petersen
Skrevet 23-04-2012 kl. 11:38

Kunne godt bruge noget feedback og kritik, samt gode råd og erfaringer

Amino-karma 55
Fra Odense
Tilmeldt 4. jan 12
Indlæg ialt: 16

Gertrud Christensen
Skrevet 24-04-2012 kl. 12:46

hej Steffen

Nu hvor du ikke bor så langt væk :-)

Jeg holder et lille foredrag om den slags ;-)

http://www.udviklingfyn.dk/TopMenu/Arrangementer/Ivaerksaettercafe.aspx

Amino-karma 1.320
Fra Nyborg
Tilmeldt 11. jan 10
Indlæg ialt: 344

Steffen Petersen
Skrevet 25-04-2012 kl. 11:05

Det lyder spændene Gertrud.
Jeg går ind og tilmelder mig med det samme.
Mange tak :) 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)

RSS-feed