Køb et Amino Sponsorlink
4 rigtige
Hej René.
Det er ganske udmærket. Som tidligere skrevet havde jeg nok selv højst fået 3 rigtige, hvis jeg havde taget testen, inden jeg satte mig ind i emnet.
Vi er pt. på 98 deltagere.
Jeg regner med, at vi krydser de 100 senest i morgen, fredag, og vil da tilbyde at besvare evt. spørgsmål, folk måtte have, ud fra den erfaring, jeg har opnået.
Lad mig dog endnu engang påpege, at jeg er IT-mand og ikke hverken kok eller ernæringsekspert.
Hvis du kan, så prøv at lade være med at røbe svarene i testen, så andre også kan have glæde af den.
Jeg antager, at mine svar delvist vil afsløre nogen af svarene, men da testen har vist sig temmeligt svær, er det vel OK. Man vinder jo ikke noget bortset fra indsigt i kostsammensætning.
Download WBlog - en gratis ASP.Net Blog engine.
Hej William, læste lige hurtigt spørgsmålene igennem og der er god grund til at mange får så mange fejl, svarene er nemlig forkerte.
For det første er der ikke 80g protein i bacon chips, hvis du har læst det et sted på din vare har det været en forkert næringsindholds-etiket.
For det andet kan man ikke stille spørgsmålet om hvor meget fedt der er i 100g leverpostej, da det varier ekstremt. Mener bare at det ligger mellem 5-30g afhængig af hvilken producent og type leverpostej det er.
Mvh Daniel.
5 rigtige, men må sige det var det rene gætværk det meste af det ;-)
@Daniel Det ville jo nok være fint, hvis du kom med en reference til din påstand om at de 80g protein ikke er korrekt. Samt det med leverpostejen: Der står jo at det er Stryhns growhakkede...
Til Daniel.
Det ærgrer mig lidt, at du skriver svaret i dit indlæg.
På den anden side har jeg netop taget spørgsmålet med, fordi det er en øjenåbner af rang, og havde nok regnet med, at det ville være det første, folk havde spørgsmål til.
Spørgsmålet om baconchips er netop formuleret som det er, da indholdet af protein i produkter m. "svinehud" varierer meget.
Netop indholdet af protein i baconchips har været diskuteret en del på motion-online.dk (og sikkert andre steder) fordi det er fristende at få sin protein fra noget som baconchips fremfor måske proteinpulver.
Baconchips er, i modsætning til flæskesvær, huden uden fedtkanten. Køb en pose Joe's baconchips i Aldi, og læs deklarationen, så er jeg sikker på, at du ihvertfald bliver overrasket: 65%.
Jeg har - vistnok i Fakta - købt en variant med 82% protein. Logikken her er, at hud åbenbart består stort set af protein. Undlader man at medtage fedtkanten som på gammeldags flæskesvær, bliver den procentuelle andel af protein i slutproduktet tilsvarende højere. Frituresteger man huden, tilfører man blot noget andet fedt, men ved ikke at friturestege eller reducere forbruget af olie opnår man altså en højere andel protein.
Jeg er ikke ernæringsekspert eller ekspert i produktion af baconchips, men du har altså uret i din påstand.
Jeg har kontaktet Fødevareinstituttet vedr. netop proteinen i baconchips, da jeg også havde svært ved at tro det. Mit spørgsmål gik nu på, om proteinen ved tilberedningen mister noget af sin værdi, men det har man åbenbart ingen mål for. Desværre er der udbredt enighed om, at baconchips ikke indeholder den type protein vi mennesker har brug for - nemlig essentielle aminosyrer, som vores krop ikke selv kan danne.
Den helt uvidenskabelige konklusion er, at er man lige meget til baconchips og kartoffelchips, vil man, ved at vælge det første, være mæt i længere tid, da selv de ikke-rigtige proteiner tager længere tid for kroppen at nedbryde end kulhydratet og fedtet i kartoffelchipsene.
Mht. leverpostej (og f. eks. medister) er sådanne sammensatte produkter nemme at reducere fedtindholdet i. Stryhns grovhakkede indeholder 10% fedt. Her vil jeg blot henvise dig til at læse på pakken, næste gang du er ude at handle. Og ja, andre typer indeholder andre mængder, men det er jo ikke dem, jeg spørger om.
Til Michael.
Du er nærmest i eliten med en 5'er, tillykke.Og tak for støtten.
Og nu er vi langt over de 100, men desværre har jeg jo afsløret to af svarene, så gennemsnittet vil vel vokse lidt fra nu af.
Sy's lige jeg vil nævne, at man stadig kan tage testen. Aktuelt deltager-antal er 118.
Jeg vil også lige påpege, at ligesom med det halvtomme/halvfulde glas, er der ingen her, der der tæller forkerte svar, men rigtige - jo færre rigtige man får, jo mere kan man da lære, så egentlig er det en win/win situation.
Håber også at folk værdsætter, at der ingen flimrende reklamer er på siden.
Til Daniel Bech: Jeg venter stadig spændt på, hvad du har at sige, når du har været en tur i Aldi.
Regnvåd fredag. Kvalitetstid foran computeren og Quiz-time.
Så jeg tillader mig lige at 'oppe' tråden en gang til.
God fornøjelse, og husk: man kan ikke vinde eller tabe noget, kun blive klogere.
Du finder testen lige her.
3 rigtige her..
PS. Hvem spiser leverpostej med mayonaise?Mystisk blanding ;-)