Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

International salg og bank.... Skattely men IKKE for at slippe for skat!

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 17. Apr 12
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har brug for lidt hjælp fra jer kloge hoveder :)

Jeg skal til at åbne en webshop der skal sælge internationalt, jeg flytter selv til et andet land inden året er omme. Jeg er på udkig efter et sted at opbevare mine penge, folk vil nok sige skattely men jeg må på det kraftigste understrege at jeg absolut IKKE gør noget for at slippe for at betale skat, jeg vil betale skat i det land jeg flytter til, ligeledes vil jeg betale skat i Danmark af de penge jeg trækker ud her i landet. Men jeg vil dog ikke betale fuld skat i Danmark af alt indkomst, da salget jo er internationalt.

Hvad kan i anbefale af ¨skattely¨ og steder man kan registrer ens webshop? Og hvis der er en der ved hvordan man gør ville det selvfølgelig være meget belejligt.

Alt godt - Suppsking

Tilmeldt 9. Feb 12
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 11:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hmm Bahrain, eller Qatar = 0% i skat var det noget?

Tilmeldt 17. Apr 12
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja bestemt, jeg skal dog nok sige at opstartsgebyr ikke skal være meget højere end 0,-

Jeg har hørt lidt om at der er et par steder i Caribien hvor man kan åbne en konto uden at skulle have penge op af lommen?

Hvordan er det i Bahrain og Qatar?

Selvfølgelig må det gerne koste noget at åbne men ingenting vil dog være at foretrække.

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kender flere der har startet op i Hong Kong. Nu har jeg ikke set hele nedenstående præsentation igennem, men Dan Andrews har lige startet op derude så han ved en ting eller to:

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 13:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 14:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Et umuligt spørgsmål at svare på, helt enkelt.

Der er tusindvis af steder du kan flytte hen men som udgangspunkt vil jeg anbefale dig at se på skattereglerne i det land du selv flytter til. Er de ok så ville jeg ikke tøve med det.

Det har flere fordele at registrere dit selskab i det land hvori du selv bor. For det første vil selskabet med stor sandsynlighed alligevel - uanset om det er indregistreret i det land - alligevel være skattepligtig hertil hvis du varetager ledelsen derfra. I så fald risikerer du at få et selskab der er dobbeltresident, dvs. fuldt skattepligtigt i to lande samidig, hvilket eo kan give problemer.

Det kan da være fint nok at registrere selskabet i Hong Kong men ledes det reelt fra DK eller et andet sted så er selskabet skattepligtigt her, og så er fidusen til at overse.

Uanset hvor dit selskab er skattepligtigt skal det kun betale skat (gælder ikke moms) i de enkelte lande hvortil produkterne leveres såfremt dit selskab har et såkaldt fast driftssted i det enkelte land, hvilket næppe er sandsynligt hvis det udelukkende er webshop-aktiviteter.

Altså kan du have et selskab der er registreret i f.eks. Luxembourg og kun betale skat der uanset hvortil du sælger dine varer.

Der er masser af lækre jurisdiktioner inden for EU.

/Banditten 

Tilmeldt 17. Apr 12
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 14:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Super fedt, jeg kigger på det.

Mange tak

Tilmeldt 17. Apr 12
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 15:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Sagen er at jeg ikke helt ved hvor jeg skal bo endnu, det bliver højst sandsynlig i Europa men det kommer helt an på webshoppens succes.

Det er ikke kun mig der arbejder i virksomheden/webshoppen, der er også folk fra andre lande i verden hvor varene er og bliver sendt fra. Derfor skal vi til at starte med, bare have et sted vi kan have vores penge. Det er helt sikkert min plan at få virksomheden og alt der hører til ¨overført¨ til min nye bopæl når tid kommer.

Det du siger med Luxembourg er et nyt problem jeg har, hvor og hvordan kan jeg opstarte en webshop i et andet land, hvordan gøres det? Sker det automatisk når man opretter en virksomhedskonto i en bank i det pågældende land?

Undskyld jeg spørger så meget, men jeg har ikke viden der kræves og jeg ønsker ikke at snyde med noget. Så jeg laver lidt a la en Master Mind ;)

Tilmeldt 13. Mar 12
Indlæg ialt: 400
Skrevet kl. 15:06
Hvor mange stjerner giver du? :

malta, kunne være en ide

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Altså, du skal jo ikke som sådan opstarte webshoppen i et andet land går jeg ud fra. Du skal vel bare have en anden juridisk skal uden på din virksomhed, f.eks. et BV eller et SARL. Dvs. overføre dine aktiviteter til et udenlandsk selskab.

Jeg går ud fra at aktiviteterne pt. er i et DK ApS eller A/S?

I så fald kan du ikke bare flytte ud af landet idet de DK fraflytterregler i så fald medfører at alle aktiver og passiver som i den forbindelse forlader dansk beskatning anses for afstået på fraflytningstidspunktet. Der er indledt en EU-traktatbrudssag imod DK i den forbindelse og vil du spille hard-ball er det bare med at bruge det loop-hole der er nu og fraflytte og så håbe på at de danske regler i givet fald underkendes (hvilket jeg formoder de vil blive). I så fald er du undsluppet dansk beskatning og de kan ikke komme efter dig.

Sørg for at få en advokat med en god ansvarsforsikring til at skrive under på den metode inden du fører det ud i livet (-:

Alternativt kan du inden for EU gennemføre en skattefri omstrukturering, dvs. evt. fusionere det danske selskab med et udenlandsk. Det har ingen umiddelbar betydning skatteretligt nu og her men sker i stedet med succession. Om det er en fordel beror på de konkrete omstændigheder.

Om det dine medarbejdere og medejere drøner rundt og laver er nok til at statuere et fast driftssted i de pågældende lande beror på en konkret vurdering. Der skal flere fakta på bordet for at det giver mening at kommentere på det.

Når du selv fraflytter skal du også være opmærksom på at du anses for at have afstået dine aktiver og passiver til handelsværdi på fraflytningstidspunktet. Som udg. pkt. skal du derfor beskattes af evt. (urealiserede) gevinster på dine aktier i selskabet. Du kan dog få henstand med betaling af skatten indtil det tidspunkt hvor du trækker penge ud af selskabet.

Malta er en oplagt mulighed inden for EU men der kan sættes utrolig mange konstruktioner op og reelt kan du få en skat tæt på 0 med lidt omtanke og planlægning.

Det blev langt - forhåbentlig kan du bruge det!! 

/Banditten

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)