Nogen der har bygget nyt hus? - Side 4 - Amino.dk
i debat
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Alt det andet..

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Cafe og hygge"

 

Nogen der har bygget nyt hus?

Side 3 ud af 3 (28 indlæg) < Forrige 1 2 3
Amino-karma 105
Tilmeldt 10. apr 12
Indlæg ialt: 25

RGN
Skrevet 18-04-2012 kl. 10:03

For en 12 års tid siden byggede mine forældre nyt hus igennem Eurodan, oprindeligt et typehus der så blev lavet en del ændringer og tilføjelser på.

Det er lang tid siden og jeg har kun selv kendskab til denne ene sag så kan ikke snakke dårligt om dem generelt, men huset var fyldt med "småfejl". Toilettet på 1. salen var lige under vinduet, hvilket gjorde det blev alt for lavt da der ikke var plads i højden og desuden blokerede det for en stor skuffe under badeværelsesbordet som nu kun kan åbnes 10 cm.

Desuden var der en hel del stikkontakter der var placeret ret usmart i forhold til døre osv, og gulvet på førstesalen knirker ret højlydt i mellemgangen og har gjort det siden vi flyttede ind dengang.

Derudover fik de tilføjet en udestue i forlængelse med stuen - der vender loftbrædderne på langs i stedet for på tværs som på resten af huset. Ser lidt fjollet ud hvis man lige spotter det.

Og så bemærkede jeg her i vinter at gulvvarmen nok ikke ligger helt optimalt i køkkenet da der er isende koldt i det ene hjørne, ved to ydermure.

Ud over det var der også en læk i taget i carporten.

Jeg kan huske dengang der var snak om noget erstatningskrav men hvad det gik op i ved jeg ikke, jeg husker bare at det var ret nedslidende for mine forældre da Eurodan ikke ville vedkende det.

Jeg tror så ikke at det er et generelt billede af Eurodan, kender nogle andre der også har et hus fra dem og der har vidst ikke været noget, men det er bare mange "småting" på en gang i mine forældres tilfælde.

Så ikke nogen jeg selv ville overveje eller anbefale umiddelbart

Amino-karma 661
Fra Viborg
Tilmeldt 6. jun 07
Indlæg ialt: 143

AnyFellow
Skrevet 18-04-2012 kl. 10:42

Normalt vil der være en lokalplan der skal overholdes (uanset hvem i handler grund hos).

Derudover vil jeg kontrollere følgende:

  1. Er grunden kontrolleret for forurening?
  2. Er der registreret fortidsminder på det berørte areal, eller anses det for sandsynligt at der kan være det (man kan bede om udtalelse fra myndigheder omkring dette)?
  3. Hvilke tilslutningsafgifter er inkluderet, og hvilke er ikke
  4. Evt. oplysninger om grundejerforening
  5. Tinglyste servitutter på grunden
Amino-karma 75
Tilmeldt 31. aug 11
Indlæg ialt: 16

Q-Stone
Fra Q-Stone Consulting
Skrevet 18-04-2012 kl. 10:44

Hej Anders

Vi fik bygget nyt hus for tre år siden og var igennem mange overvejelser. Der var krisetider blandt flere af byggefirmaerne og skrækhistorier on halvfærdige huse som man ikke måtte arbejde videre på selv pga konkurs og erstatningssager osv var der flere af. Vi valgte derfor en af de som havde været på markedet i lang tid og det blev Lind & Risør. Det hele gik efter planen og huset blev leveret næsten fejlfrit. De små detaljer som skulle rettes blev fikset hurtig, og i løbet af de påfølgende to år har det været super service ved nogle småting som har skulle skiftes/fikses. Selv efter 2 år oplever vi en god service. Så ingen problemer med dem.

I forhold til grunden er der nogle vigtige forebehold som skal sikres, selv kom vi ud af en kontrakt på grund af dårlige grundforhold.

I forhold til byggeprocessen - tag mange billeder! Jeg har fundet frem et af de tekniske billeder en gang imellem hvis jeg skulle til at bore i en væg eller lignnende. De kan også have værdi ved et evt. salg en gang i fremtiden.

Held og lykke med processen - det er superspændende!

Bedtse hilsner

Øystein

Amino-karma 333
Fra Ringsted
Tilmeldt 3. mar 11
Indlæg ialt: 78
Amino Plus
Michael Christensen
Fra Erhvervsraadgiver.dk
Skrevet 18-04-2012 kl. 10:45

Hej Anders

Der er allerede givet en række gode råd, bl.a. omkring lokalplan, garantiordninger m.m..

Hvis du ikke kender til byggeri - og ikke kender det jura - så er det gode råd, at søge hjælp både før, under og efter byggefasen.

Inden byggeri og grundkøb hjælp til at kigge kontrakter, lokalplaner, kommunalplaner, servitutter, byggelinier osv. igennem. I forhold til byggekontrakt/entreprisekontrakt ER det muligt at få garanti. De fleste typehusfirmaer tilbyder som standard "nyhys-garanti". Denne er ikke meget bevendt og sikre dig kun i ringe omfang. Dette forhold kan forhandles hos de fleste seriøse byggefirmaer.

Under byggeriet til at holde håndværkerne i ørene og sikre, at du ikke betaler for mere end du har fået. Dette er ekstremt vigtigt! Byggefirmaet kan gå konkurs midt i byggeriet og har du betalt for mere end du har fået, så bliver det en meget dyr omgang for jer. Sker dette skal du antage et nyt byggefirma til færdiggørelse - og det vil koste ekstra!

Og efter byggeriet til at tjekke hele huset efter i sømmene. Der vil være fejl - ligegyldigt hvilket firma du antager (uundgåeligt). Det vigtigste i den forbindelse er at få ordentlige aftaler om udbedring af disse fejl. Dvs. tidsfrist - og hvordan.

Ansæt en uafhængig rådgiver til at hjælpe jer igennem det hele. Omkostningerne tjener du let ind i form af bedre aftaler, bedre byggeri og et bedre slutprodukt.

Michael C 

Amino-karma 7.172
Fra Lyngå, Hadsten
Tilmeldt 5. nov 06
Indlæg ialt: 1.639

Anders Helbo
Fra Helbo Media
Skrevet 28-04-2012 kl. 19:32

Hej alle sammen.

Så er jeg tilbage igen, og ville lige opdatere tråden lidt, med de ting som vi har fundet frem tid indtil videre.

Er nu i den situation, at vi også godt kunne tænke os at se på træhuse. Er der nogen som kender virksomheder som bygger disse, eller kender personer som har fået bygget træhus?

Anders Helbo Sørensen
E-blæk.dk - Billige originale blækpatroner

Amino-karma 81
Fra Hundested
Tilmeldt 13. feb 11
Indlæg ialt: 21

Søren
Skrevet 28-04-2012 kl. 21:43

hej anders som udgangspunkt kan man jo aldrig stole 100% på nogen.

det der er med de store firmaer som hus compagniet eurodanhuse lind & risør og hvad de ellers hedder er at det er en flok direktører i jakkesæt som tænker omsætning og overskud og ik ved hvad det vil sige at stikke en skovl i jorden.

jeg synes personligt man skal finde en mindre entreprenør som man måske har hørt om igennem venner og bekente til at bygge sit hus de har mange gange en masse "venner" som er elektrikker murer tømmer osv til at hjælpe med en hoved entreprise. og så ligger de som udgangspunkt mere stolthed i deres arbejde.

Er selv udlært struktør på dansk jord og betoner og har haft eget firma i 5 år om man bruger mere tid på sådan nogle opgaver end da man var ansat 37 timer.

personligt ville jeg heller ik vælge et type hus det bor alle andre jo os i.

håber du fik lidt svar på dit spørgsmål ellers skriver du bare

mvh Søren Kristoffersen

Amino-karma 147
Tilmeldt 26. jan 10
Indlæg ialt: 45

jmbyg
Skrevet 29-04-2012 kl. 00:08

Hej Anders.

Jeg driver et mindre hus firma hvor vi fokusere på lavenergi og huse helt uden varme regning.

Nu skriver du at du kunne tænke dig et træhus, jeg er ved at ligge sidste hånd på et træhus i birkerød, som vi skal bruge som fremvisningshus, dette er du meget velkommen til at komme op og få en rundvisning i.

jeg mener du burde over veje at bygge lavenergi, da dette har mange fordelle, som indeklima, lav eller slet ingen varme regning, beregninger viser faktisk at man over 30år, som man jo typisk låner pengene over, kan spare over 900.000, kr på varme ved at bygge sådan et hus og de penge man man jo bruge på noget meget mere spændene end varme!

Hos os for du ikke et "type hus" men et hus tegnet helt som du gerne vil have det.

Se mere på www.jmbyg-montage.dk

Vi er igang med at skifte navn til møllerhuse og har lige fået vores ny hjemme side op at køre, se den på www.mollerhuse.dk

Venligst

Jesper møller

tlf 22 32 11 81

Amino-karma 1.266
Fra Viborg
Tilmeldt 22. feb 08
Indlæg ialt: 232

larsholmgaard.dk
Fra larsholmgaard.dk
Skrevet 29-04-2012 kl. 09:29

Du kan også prøve at kontakte min svigerfar hos BTH Tegnestuen. Han laver arkitektbistand og totalrådgivning og er uddannet tømrer, kloakmester og bygningskonstruktør så han har både de teoretiske og praktiske evner i orden. Personligt ville jeg aldrig selv påtage mig rollen som bygherre og skulle holde styr på håndværkere og 1000 andre ting ud fra vores egen erfaring med totalrenovering af vores eget hus gennem de senere år, men det er selvfølgeligt forskelligt fra person til person.

Side 3 ud af 3 (28 indlæg) < Forrige 1 2 3

RSS-feed