Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er der nogen med erfaring i FRAVALG af revision til ApS?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 29. Mar 12
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har i mit ApS haft en meget lille omsætning i 2011 og overvejer kraftigt at fravælge revision.

Er der nogle af jer andre der har erfaringer med selv at gøre det? Hvad betyder det reelt, det lille kryds i selskabets selvangivelse, der angiver man har revision?  

Jeg har selvfølgelig erfaring med både bogføring og regnskab, så det er ikke det tekniske jeg er i tvivl om. Mere hvad konsekvenser det kan have og om der overhovedet er nogle andre der gør det??

På forhånd tak, Stine

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Du kan kun fravælge revision fremadrettet.

Regnskab til Erhvervsstyrelsen skal indberettes digitalt...og det kræver, at du kender til

årsregnskabsloven mv.

Jeg vil ikke anbefale dig at gøre det selv.

Du er nok nødt til at ofre de par kroner til proff. assistance.

MvH

Peter

Fra Århus
Tilmeldt 15. Jan 08
Indlæg ialt: 262
Fra  RegnskabsSpecialisten RegnskabsSpecialisten ApS Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må erklære mig enig med Peter, dvs. få profesionel hjælp fra en fyr som Peter eller en anden revisor.

Dit regnskab går nemmere igennem nåleøjet hos det offentlige og du sender et mere seriøst signal til din bank og dine samarbejdspartnere.

Der er nogle revisorer som er begyndt at tilbyde selskaber hjælp til årsregnskabet med påtegning af en såkaldt assistance erklæring i stedet for en revisionspåtegning eller et review.

Forskellen på revision, review og en assistance erklæring ligger i graden af sikkerheden for regnskabets rigtighed (jeg kan ikke huske de nøjagtige procentsatser på stående fod, men dem kan Peter garanteret hurtigt lige tilføje).

1) Revision mest sikkert,

2) Review lidt mindre sikkert end revision og

3) assistance erklæring ikke nær så stor grad af sikkerhed for regnskabets rigtighed, som i de 2 første, men dokumenterer dog, at du har fået hjælp fra en godkendt revisor.

Både revision og review stiller begge nogle større krav til kvalitetsikring systematikken internt hos revisoren, det er tidskrævende for revisoren og derfor bliver et årsregnskab med en revisionspåtegning eller et review fremfor en assistance erklæring normalt noget dyrere.

Hvis jeg var dig ville jeg som minimum søge hjælp hos en revisor, som vil hjælpe med en assistance erklæring.

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Stine

Det vores opfattelse, at der ikke er forskel på, hvorvidt et selskabsregnskab er revideret eller ej, hvilket er en naturlig konsekvens af indførelsen af bestemmelserne om fravalg af revision for mindre selskaber.

Et revideret årsregnskab kan have sine fordele i forbindelse med andre interessegrupper, der søger oplysninger om selskaber, herunder ofte pengeinstitutter m.v. i forbindelse med långivning.

Som Peter skriver kan fravalg af revision kun ske fremadrettet på selskabets ordinære generalforsamling, hvorimod tilvalg af revision kan ske når som helst, hvis dette bliver aktuelt eller måske et krav.

Som du beskriver det her, så vil jeg anbefale dig, at revisionen fravælges for det næste regnskabsår, hvilket vil give en besparelse på minimum omkostningerne til revisionens kvalitetsstyring.

Tonny

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jens Fuglsang:
Dit regnskab går nemmere igennem nåleøjet hos det offentlige og du sender et mere seriøst signal til din bank og dine samarbejdspartnere.

Dette er så ikke vores erfaring - Hvis de offentlige myndigheder (SKAT) udtager selskabet til kontrol, så gennemføres denne uanset revision eller ej.

Jens Fuglsang:

1) Revision mest sikkert,

2) Review lidt mindre sikkert end revision og

3) assistance erklæring ikke nær så stor grad af sikkerhed for regnskabets rigtighed, som i de 2 første, men dokumenterer dog, at du har fået hjælp fra en godkendt revisor.

Det korrekte er:

1) Revision = Høj grad af sikkerhed

2) Review (Gennemgang) = Moderat grad af sikkerhed

3) Assistancen = Ingen sikkerhed

Dette kan illustreres således omkring varelager:

Revision af varelager = Fysisk kontrol på balancedagen af tilstedeværelsen samt efterfølgende kontrol af kostpriser, genanskaffelse samt andre faktorer på værdiansættelsen

Review af varelager = Kontrollerer lageropgørelsen og indirekte kontrollere værdiansættelsen ud fra bla. beregnede bruttofortjeneste (Dækningsbidrag/dækningsgrad)

Assistance af varelager = Godkender i princippet kundens opgørelse med et minimum af kontrol af oplysningerne.

Håber dette giver bare lidt mening..

Tonny

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Stine:
Jeg har selvfølgelig erfaring med både bogføring og regnskab, så det er ikke det tekniske jeg er i tvivl om. Mere hvad konsekvenser det kan have og om der overhovedet er nogle andre der gør det??

Jeg fravælger det hvert år, og det går skam fint :)

Jeg har heller ikke den store omsætning og mit regnskab er altså ikke særligt komplekst. Så skal jeg være helt ærlig, ser jeg det som spild af penge!.
Når det er sagt, så arbejder jeg da hårdt på at udvikle min virksomhed til at behov for en revisor, både til regnskab og økonomisk rådgivning. Men så længe min virksomhed er så lille, klarer jeg det fint selv.

Fra Århus
Tilmeldt 15. Jan 08
Indlæg ialt: 262
Fra  RegnskabsSpecialisten RegnskabsSpecialisten ApS Skrevet kl. 17:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Tonny Skov Pedersen:

Det korrekte er:

1) Revision = Høj grad af sikkerhed

2) Review (Gennemgang) = Moderat grad af sikkerhed

3) Assistancen = Ingen sikkerhed

Hej Tonny

Tak for korrektionen.

/

Mvh Jens

Fra Århus
Tilmeldt 15. Jan 08
Indlæg ialt: 262
Fra  RegnskabsSpecialisten RegnskabsSpecialisten ApS Skrevet kl. 17:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tonny Skov Pedersen:
Et revideret årsregnskab kan have sine fordele i forbindelse med andre interessegrupper, der søger oplysninger om selskaber, herunder ofte pengeinstitutter m.v. i forbindelse med långivning.

Nemlig

og dette synes jeg man bør have i mente.

Det kan være en bank der vil se et revideret regnskab, men det kan bestemt også være en potentiel kunde, leverandør eller samarbejdspartner, som trækker dit regnskab med henblik på bedre at kunne vurdere dit foretagne før de indlader sig på for meget...

Jeg er blot bogholder, dvs. jeg er ikke registreret eller statsautoriseret revisor, derfor kan jeg ikke tilbyde at hjælpe med et revideret regnskab. Det vil sige årsagen til at jeg er fortaler for revision af selskabers regnskab er ikke at jeg selv kan tjene penge på det, men derimod blot fordi jeg synes det er en god ide primært af de ovennævnte grunde.

MEN jeg vil også tilføje at jeg sagtens kan forstå og se fornuften i, at nogle selskaber ikke får revideret årsregnskabet, dog kun forudsat de nedenstående 2 kriterier er opfyldt.

1) Man skal enten internt eller eksternt have tilknyttet en dygtig regnskabsfører og rådgiver, der som Tonni har kompetencerne til at kunne hjælpe med at lave et urevideret årsregnskab, som lever op til kravene i årsregnskabsloven mv.

2) Man skal stå i en situation, hvor de ovenover nævnte argumenter for at få udarbejdet et revideret årsregnskab ikke er væsentlige. En sådan situation er der vel nok alligevel en del mindre selskaber, som befinder sig i.

Det vil sige min konklusion må være, at jeg selvom er fortaler for revision også synes, at reglerne om muligheden for fravalg af revision i mindre selskaber har sin berettigelse og aktualitet i nogle tilfælde.

/

Mvh

Jens

Tilmeldt 26. Feb 11
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad koster det at få revideret et regnskab i et ApS af en revisor hvis man selv søger for at få lavet alt bogrøring og udkast til årsrapport?

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 22:12
Hvor mange stjerner giver du? :

henrik.andersen86:

Hvad koster det at få revideret et regnskab i et ApS af en revisor hvis man selv søger for at få lavet alt bogrøring og udkast til årsrapport?

Det er faktisk ikke muligt at give et fornuftigt bud på, når man ikke kender omfanget af selskabets aktiviteter.

Hvis du vil have et tilbud eller et overslag over revisionshonoraret, så vil jeg anbefale dig at indhente tilbud på opgaven, brug evt. Amino Freelancer til at finde din revisor.

Tonny

 

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)