Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Låneforening for iværksætter

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Vanløse
Tilmeldt 28. May 05
Indlæg ialt: 1805
Skrevet kl. 10:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg så et indlæg den anden dag med lån til u-lande private borger. Jeg kan ikke lige huske hvad der denne type lån hedder.

Vi ser tit at iværksætter ikke kan få lån til Deres projekter. Der er også nogle gange nogle som bare tror at penge er noget man får.

Jeg fandt lige via en google søgning Låneforeninger for Tjenestemænd hvor de yder lån til deres medlemmer.

Hvorfor er der ikke nogle som har lavet en "Låneforening for iværksætter"

Er dette lovligt ???

Hvis det er. Er der så nogle som synes at det er en god ide hvor de vil være med som medlem.

Kom gerne med andre ting indenfor samme emne.

Med venlig hilsen

Brian Jørgensen lobib.dk

Fra Søborg
Tilmeldt 13. Dec 10
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja der er ikke nogen specielle juridiske forhindringer i at låne penge til iværksættere. Problemet er bare at det nok bare er en dårlig forretning ellers tror jeg det var gjort. Problemet er risikoen ved at yde lån til iværksættere er ret høj. Personligt mener jeg at iværksættere der mangler penge skal søge mere egenkapital og ikke lån. Der er alt for mange iværksættere der går konkurs til at det kan betale sig at låne til dem hvilket nok er grunden til at bankerne er meget tilbageholdene på dette punkt. Hvis du skal have en god kreditværdighed kræver det at du har en stabil høj indkomst. Mange iværksættere har meget svingende indkomst. Omkring tjenestemænd så har de jo en utrolig sikker indkomst.

Prøv en gratis personlighedstest på coreprofile.com

Tilmeldt 12. Aug 11
Indlæg ialt: 372
Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er jo en række lønmodtagergrupper hvor man som långiver kan indsættes som den begunstigede i overenskomstfastsatte pensions- og forsikringsordninger, og af den vej sikre långivningen.

Problemet med iværksættere er, at de jo kvitter jobbet for at blive selvstændige og derved går en usikker fremtid i møde rent økonomisk.

Får man et afslag i banken, så bed om en begrundelse. Jeg kender mange iværksættere, og de gange jeg har fået lov at se bankernes begrundelse, så har de alle været af en lødig karakter der ikke har bundet i at banken er løbet tør for tusindekronesedler :)

Jeg er startet op med 14 andre, og her har vi skudt sparepengene og hvad vi har fået for vores biler, fladskærme og playstations samt golfkøllerne i en fælles pulje, - og så starter vi simpelthen efter tur.  

Sidste mand (det er mig) har så været et år om at kunne åbne, - til gengæld kan jeg råde over 3-4 gange min egen opsparing, og når vi alle engang har betalt tilbage til fælleskassen lader vi en lille million stå til lån omkring fælles markedsføring.

Så, tænk kreativt og behold renterne i fælleskassen istedet for at de går til gyldne håndtryk til bankdirektører.

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 11:38
Hvor mange stjerner giver du? :

At LÅNE penge ud til iværksættere er temmeligt svært at få overskud på!!!

30% af alle ny startede virksomheder går konkurs indenfor det første år. Jeg GÆTTER på at yderligere 20% er gået konkurs inden der er gået 5år. 

Hvis en investeringsforening skal tjene lidt på at låne pengene ud skal de minimum have 10% i samlet rente. Hvis de låner 100.000kr. til 10 virksomheder over 5år så skal de efter 5 år have (uden renters rente) have 500.000 i renter og 1million i tilbagebetaling - i alt 1.5million.

Da der kun er 5 virksomheder til at betale vil hver virksomhed skulle betale ca. 300000kr. tilbage hvoraf de 200.000kr. er renter. Dvs. de vil i snit skulle betale i omegnen af 40.000kr. i rente om året for at låne 100.000kr. eller ca. 40% som en fair rente (ved en reel beregning vil det nok være nærmere 30-35% der er en fair rente.

Bankerne ved godt de ikke kan tage 35% i rente, så får de ingen kunder. Derfor vælger de at sige nej til lån til de kunder som banken tror vil være dårlige til at betale tilbage, kun derved kan man få den fair rente ned i et niveau hvor der stadig er kunder.

Der er kun Een måde at gøre det til en god deal for begge parter. Det er at pengene ikke gives som lån, men at de bruges til at købe passivt medejerskab. "Udlåneren" kan måske få 20-50% ejerskab af virksomheden og derved få et højt udbytte af de overskudsgivende virksomheder hvor af 1 eller 2 sikkert vil vokse meget med stor merværdi til følge. Innovatoren kan koncentrere sig om at drive forretningen og skal ikke fokusere på at betale lån og renter tilbage, hvilket giver en bedre økonomi i starten end ved lån, til gavn for alle.

 

Fra Vanløse
Tilmeldt 28. May 05
Indlæg ialt: 1805
Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja problemet er at iværksætter at de går konkurs.

Nu vil en iværksætter forening ikke kunne udbetale 100.000 i starten.

Så min ide var microlån. Og som en har skrevet i en PM kunne det være på Max. 10.000.

Sikkerhed kunne jo være ejer andel af virksomheden. Eller pant i produktet/ideen. Og der efter have mulighed for at sælge det hvis firmaet går konkurs.

Med det antal som spørg efter kapital må der jo også være flere som har ideer til hvordan dette kan lade lade sig gøre.

Med venlig hilsen

Brian Jørgensen lobib.dk

Fra Søborg
Tilmeldt 13. Dec 10
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 00:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror ikke du løser problemet med at mange går konkurs. En løsning kunne være at finde en måde folk kunne give noget tilbage hvis de gik konkurs. Generelt er iværksættere jo mere kompetente end gennemsnittet. Dette kunne man måske udnytte ved at give folk mulighed for at stille sikkerhed i at love at lave noget arbejde hvis lånet ikke kan tilbagebetales. Dette arbejde kunne så sælges relativt billigt til andre medlemmer som så betaler lånet tilbage for låntager. (her kunne være et skattemæssigt problem). Dette ville betyde at der kan gives lån til et firmaet hvor stifteren har nogle salgbare evner. Man kunne derudover tvinge folk til at købe en aktie i firmaet for at opnå et lån som så annulleres såfremt lånet går galt. Jeg kan regne mig frem til at man under disse vilkår kan få en rente helt ned omkring 10% hvilket jo er en slik. Her ville man faktisk kunne i hvert fald i teorien lave en model hvor prisen på lån kan være neutral overfor antallet af konkurser.

Prøv en gratis personlighedstest på coreprofile.com

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 02:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Personligt kan jeg godt lide crowdfunding ideen, som bl.a. Kickstarter (www.kickstarter.com) er et eksempel på. 

Jeg kunne da godt tænke mig at være med til at låne penge til iværksættere, som har en god ide, eller et godt projekt, som de ikke kan få finansieret gennem banken. Men jeg har ikke p.t. lyst til at være eneinvestor i et projekt. Og jeg har heller ikke lyst til at lægge en stor sum i et enkelt projekt. 

Måske vi skulle få gang i Amino Crowdfunding :-)

mvh Carsten

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)