Bliv gratis medlem
|
Nicholas Kidd Westwood, i daglig tale ’Kidd’, har været på manges læber det seneste år. Jeg har været ekstremt interesseret i at observere udviklingen af hans karakter samt se på den kraft, hvorpå hans musik gik viralt i det danske land. Interesseret, fordi jeg dybest set er betaget af mennesker og deres handlemønstre. Det er nemlig i kernen af disse handlingsmønstre, vi finder kernen til succes og den øget bundlinje gennem sociale medier.
Jeg har hørt Kidd’s musik igen og igen med en overvejende god følelse i maven uden på noget tidspunkt, at være særligt imponeret over lyrikken, vokalen eller beatet – det samme har du måske?! Hvad dælen er det, der gør, at en ung knægt fra Nørrebro i sommers lagde DK ned, lavede musik med de største musikere herhjemme og for en måneds tid siden havde Helle Thorning Schmidt som ’opvarmer’ på et talkshow på DR1? Svaret er social proof Hemmeligheden til den egentlige succes på sociale medier skal findes i begrebet social proof. Social proof bliver defineret på følgende måde af Wikipedia, som jeg mener rammer spot on: ” Social proof, også kendt som informative social indflydelse, er et psykologisk fænomen, der opstår i flertydige sociale situationer, når folk ikke er i stand til at bestemme den passende form for adfærd. Antagelse om, at andre mennesker besidder mere viden om en given situationen gør, at vi ser andres adfærd, som mere passende eller bedre informeret.” Folk har en tendens til at følge mængden uden at vurdere de sande fordele for sig selv, især når fordelene er tvetydige. Realiteten er, at INGEN naturligt ’liker’ en side på Facebook for virksomhedens skyld! Mennesker på sociale medier forhandler konstant deres egen identitet gennem sociale medier. Det afspejler sig blandt andet i folks profilbilleder, de virksomheder de vælger at ’like’, de billeder de ’synes godt om’ og de tråde de vælger at kommentere i. Ja, sågar i det musik de vælger at lytte til gennem Spotify, så deres netværk kan se det og det musik de streamer under dynen på Youtube. Jeg antager, at du er velbevandret. Når du læser det her indlæg, antager jeg, at du er velbevandret i de sociale medier. Så du har med stor sandsynlighed stiftet bekendtskab og har accepteret nogle realiteter i de sociale mediers rum. Der er nemlig visse ting der går igen: - Blog-indlæg med masser af kommentarer får flere kommentarer. - Visse personer/virksomheder får altid lange tråde og mange likes på deres opdateringer på Facebook. - Elementer der er stærkt delt på Tumblr eller Twitter får endnu flere delinger og retweets. - Youtube kanaler der har mange abonnenter tiltrækker flere abonnenter hurtigere. - Indholdet og vurderingen er generelt set mere positiv, når det anbefales, end når det er fundet uafhængigt. Sociale medier handler dybest set om brugere, der beslutter, hvad der er værd, at stole på som et alternativ til det massemedierne eller reklamerne dikterer os. Men den virkelige udfordring for virksomhederne derude er, at brugerne ofte beslutter at give et budskab eller produkt en chance baseret på indledende indikatorer som intet har at gøre med den faktiske kvalitet af indholdet! Social proof giver os vigtige signaler om, hvordan vi bør opfører os i tvetydige sociale situationer. Men hvad er tvetydigt, når det drejer sig om sociale medier? Først og fremmest er vi i dag ikke sikre på, hvilket indhold vi skal være særligt opmærksomme omkring– det grundet den store mængde af information vi dagligt eksponeres for. Derfor kigger vi naturligvis efter hurtige signaler om kvaliteten af det, vi møder på vores vej ( i Newsfeeden, på Twitter, på Tumblr osv.). Og vi søger bevidst eller ubevidst efter, at se hvad vores netværk har tilkendegivet som værende et tegn på kvalitet. For det andet, søger vi konstant efter signaler der retfærdiggør, hvorvidt vi bør acceptere det valgte indhold eller ej. Her vil dine relationer, som typisk vil være vist ved kommentarer eller ’likes’ tage valget for dig. Hvis du derimod bliver eksponeret for indhold, der ligger inde for din ekspertise, vil du være mindre tilbøjelig til at kigge efter eksterne indikatorer. Men hvis emnet eller indholdet er nyt for dig, vil du med stor sandsynligvis blive påvirket af den rå popularitet omkring emnet samt de specifikke bemærkninger fra andre i dit netværk, der er kommet dig i forkøbet. Dette er normal menneskelig adfærd, så du kan ikke forvente at sociale medier vil fungere anderledes. Kvalitet og stærke brands vil derfor tit blive belønnet på de sociale medier. Belønningen bliver tydelig, når nye folk deltager i ’bevægelsen’ og begynder, at give dig opmærksomhed uden, at du har brugt ressourcer på at tale til disse folk – Det er den egentlige ROI på sociale medier! Ja ja Casper.. Men Kidd var i manges øjne ikke lig med kvalitetsmusik, men alligevel blev han en succes ? Kidd var fra start differentieret fra mængden - rå, ærlig og unik i sin performance. Det alene udelukker en neutral stillingstagen til karakteren. Langt størstedelen af de folk, der hørte Kidd første gang blev tvunget til at forholde sig til ham, da de hørte ham gennem deres venner og netværk på sociale medier. Det gjorde det en del nemmere at acceptere, da situationen var tvetydig - Kidd var noget helt nyt og tanken ’andre må have langt bedre forstand på det her område end mig’ har trådt i karakter. Kidd, som et viralt fænomen, bevægede sig i forskellige stadier, som et stærkt produkt også bevæger sig - nemlig i et livscyklus forløb med tilhørende differentieret adoptionsfaser. Da jeg så Kidd’s første video ’Kysset med Jamel’, havde videoen under 1.000 visninger. Jeg var undrende og lidt skeptisk de første par gange jeg så ham poppe op i min indbakke på Facebook og i Newsfeeden blandt mine venner. Størstedelen havde i starten bare et stort smil på læben knyttet til og det var helt tydeligt, at Kidd i en tidlig fase blev trukket af innovatørerne og de early adopters, der i fællesskab havde accepteret karakteren Kidd til sommerens Distortion og Roskildefestival. Kidd gav dem noget identitetsskabende, da han var ny, rå og tilmed blev et samlingspunkt for en god oplevelse. Hvis du vil have succes på sociale medier, så skal du forstå følgende Forbrugerne har magten i dag– specielt innovatørerne og early adopters spiller en afgørende rolle i balancen mellem succes og fiasko på sociale medier. De transaktionsomkostninger, der førhen var forbundet ved at organisere mennesker på tværs af postnumre, er i dag brudt ned i takt med, at de sociale medier har vundet terræn. Ydermere er de to grupper så stærke i en identitetsskabende proces – dels for dem selv, men i ligeså høj grad for de personer, der er med i faserne lige efter. I de faser er der nemlig stadigvæk en masse ’værdi’ at hente for den enkelte i en identitetsskabende proces. Værdien påføres det enkelte individ, når individet deler og anbefaler indhold til venner, der bliver liket, kommenteret på og accepteret som ’godt indhold’. Værdien kaldes social kapital og det er den kapital, der i dag bestemmer, om du er populær i klasselokalet. Det er den kapital, der skiller succesfulde forretningsmænd fra dem der blot er dygtige – og det er den kapital, der sikre dit produkt forspringet næste gang en forbruger står i supermarkedet og skal vælge imellem to konkurrerende produkter. Danmark accepterede Kidd, der samtidige startede et ’movement’ – dels fordi Kidd var karakterstærk og unik i sin form, men først og fremmest fordi, at en hurtig stillingstagen var påkrævet. Hurtig stillingstagen fordi Kidd blev serveret for os gennem vores relationer, og da vi konstant vedligeholde vores relationer gennem sociale medier skulle der vælges ’side’ ( Du lader ikke bare dine identitet skabende relationer hænge, uden liv, i newsfeeden). Produktet Kidd var tvetydigt og dermed utrolig svært at bedømme, men den rå popularitet og venners anbefalinger gjorde vores adoptionsproces nem. Lad os lige prøve, at vende Kidd på hovedet. Ville du tro på et ’Kidd movement’, hvis du havde hørt Kidd alene, uden mulighed for, at kunne se antal visninger og kommentarer på Youtube eller ’falde’ over hans musik gennem vores venner ? Spørgsmålet er selvfølgelig en smule søgt grundet et ønske om, at iscenesætte social proof. Afkastet af social proof hedder social kapital – og social kapital veksles dagligt til finansiel kapital. Hvor længe tør du egentlig vente med, at få genereret dit social proof? |
Hvis du synes indlægget er godt, men ingen kommentar har til det , så ville jeg sætte stor pris på du gad skrive læst.
Jeg mener oprigtigt, at mange danske virksomheder bør lære af ovenstående indlæg og da jeg ikke selv vil spamme, håber jeg du vil bidrage til vidensdelingen!
God søndag.
Opret bruger