Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan klarer jeg det med skat?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 24. Jan 12
Indlæg ialt: 385
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino.

Jeg ved at dette emne har været oppe mange gange før, men jeg synes nu ikke at jeg kan finde det gode svar i nogle af de tråde jeg har kikket igennem nu her.

Jeg står i den lykkelige situation at jeg har nogle indtægter genereret ved hjælp af annoncer på Google Adsense og diverse affiliate-sites. Disse penge vil jeg selvfølgelig gerne have udbetalt og jeg ved at jeg skal betale skat af indtægterne. Men hvordan gør jeg det nemmest?

Jeg kan læse mig til at man kan få udbetalt pengene og angive det som B-indtægt, men hvordan gør jeg hvis jeg gerne vil trække diverse udgifter fra?

Jeg har bl.a. udgifter til domæner og hosting, som jeg jo i den ideelle verden gerne ville trække fra i skat. Kræver dette at jeg laver en virksomhed og laver regnskab?


Jeg håber nogle har været i samme situation som mig og kan give mig et hint eller to så jeg slipper for at læse alt den dokumentation som der er tilgængelig på skat.dk

På forhånd tak.

:: HDMI kabel ::

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Laust:
Kræver dette at jeg laver en virksomhed og laver regnskab?

Jeg ved ikke hvordan andre har gjort tidligere, men jeg vil foreslå, at du laver et regnskab, som viser dine indtægter og udgifter. Resultatet heraf er dit overskud, som du skal betale skat af ved at opgive det som overskud af selvstændig virksomhed på din selvangivelse.

Alt efter hvor meget det bliver i løbet af året og hvilken indtægt du i øvrigt har, så kan du hvis det er et mindre beløb vente med at gøre noget til næste års selvangivelse. Du skal dog her være opmærksom på, at eventuel restskat, skal være indbetalt inden den 31/12 for at der ikke bliver påskrevet renter af Skat.

Det kan du enten imødegå ved at frivilligt at indbetale forventet restskat i december, eller ved at du at gå ind på Skats hjemmeside nu eller på et senere tidspunkt i løbet af året, og selv ændre din forskudsopgørelse for indeværende år. Hvis du gør det sidste vil du få tilsendt op til 10 girokort til at indbetale den forventede B-skat.

Så grundlæggende er du selv ansvarlig for at få indbetalt den nødvendige B-skat, og du kan klare det på denne måde, hvis du får mindre end 50.000 kr. om året i omsætning.

Mvh.

Ole

Fra København
Tilmeldt 24. Jan 12
Indlæg ialt: 385
Skrevet kl. 15:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ole.

Tak for dit input - det er nok den tilgang jeg vælger.

Bliver det synderligt meget kompliceret såfremt jeg vælger at oprette mig med CVR-nummer?

:: HDMI kabel ::

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Laust:
Bliver det synderligt meget kompliceret såfremt jeg vælger at oprette mig med CVR-nummer?

Umiddelbart nej.

Du skal så være opmærksom på, at hvis du opretter dig med CVR-nummer, så er Skat opmærksom på, at du har selvstændig virksomhed, og du bør derfor umiddelbart efter, at du har fået CVR-nummeret, går ind på Skats hjemmeside og tilpasse din forskudsopgørelse for indeværende år. Og du har stadigvæk valget om du indledningsvis vil sætte dit forventede overskud til 0,- kr. og så tilpasse det senere på året, eller om du med det samme vil sætte det forventede overskud til et mere realistisk resultat.

Mvh.

Ole

Fra København
Tilmeldt 24. Jan 12
Indlæg ialt: 385
Skrevet kl. 08:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ole.

1000 tak for hjælpen, det lyder som om du har styr på det.

Når vi snakker udgifter, er der så nogle retningslinjer for hvad man kan trække fra før ens skat?

Jeg har direkte udgifter til hosting+domæne navne, men derudover overvejer jeg at købe noget udstyr. Kan jeg trække det fra? fx vil jeg købe en ekstern skærm til når man sidder og arbejder i længere tid - ikke noget jeg vil bruge til hver dag i privaten.

:: HDMI kabel ::

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Laust:
Når vi snakker udgifter, er der så nogle retningslinjer for hvad man kan trække fra før ens skat?

Jeg vil anbefale, at du går ind på Skats hjemmeside, hvor de har et afsnit for Iværksætter, hvor du kan læse mere.

Bl.a. står der følgende om Skattefradrag:

Du har som udgangspunkt:

  • Fuldt fradrag for udgifter, der kun vedrører din virksomhed
  • Aldrig fradrag for udgifter, der kun vedrører dit privatforbrug
  • Delvis fradrag for udgifter, der vedrører både dit privatforbrug og din virksomhed.

De vigtigste fradrag i din virksomhed er driftsomkostningerne. Det vil sige de udgifter, du har haft i årets løb, og som har været nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde din virksomheds indkomst.

Når du køber ting til brug for din virksomhed, kan du skattemæssigt normalt fratrække de fleste udgifter i det år, du køber tingene. Men udgifter til køb af bygninger, installationer og driftsmidler som fx maskiner, inventar og biler kan du skattemæssigt set ikke fratrække fuldt ud det år, hvor du køber tingene. Fradraget skal du i stedet fordele med en procentdel over en årrække (afskrive). Gem altid dine bilag. Ellers risikerer du at miste enhver mulighed for at få fradrag.

--

Så jeg vil mene, at en ekstern skærm, der står i hjemmet vil du formentlig kunne få delvis fradrag for. Du skal være opmærksom på, at Skat ved vurdering af dette lægger vægt på, at det er det, at du har muligheden for at bruge den privat, som har betydning for om du kan få fuldt eller delvist fradrag. 

Mvh.

Ole

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)