Køb et Amino Sponsorlink
Hej Alle,
Vi har en kunde (ApS) som har en udestående saldo hos os på ca. 10k. Kunden har meldt ud at denne ikke kan betale og er på vej ud i en konkurs. Saldoen er ganske gammel og der er selvfølgelig rykket for den flere gange og har været aftalt afdrag mm.
Umiddelbart kunne vi bare vente på at der blev meldt konkurs og så melde vores krav i konkursboet. Men er lidt bange for at firmaet måske aldrig kommer konkurs, men bliver tømt og overtaget af en konkurrent.
Bør vi som kreditor skubbe bagpå og sikre os at firmaet bliver meldt konkurs hurtigst muligt og vi kan anmelde vores krav der? Og hvis ja, hvordan gør man det rent praktisk? Har personligt kun erfaring med at sende kunder til inkasso - ikke til konkurs.
Synes det virker lidt for godtroende bare at acceptere at en kunde siger at de går konkurs, uden at vi selv aktivt sørger for at de så også gør det? Ellers kan man jo i princippet bare sige dette til alle kreditorer, og så bare fortsætte med nye kreditorer uden nogensinde at gå konkurs.
Hvad bør vi gøre rent praktisk?
Kenneth R.J.:Hvad bør vi gøre rent praktisk?
En ting du skal have med i dine overvejelser er, at den som begærer en anden konkurs skal stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursens behandling. Denne sikkerhed er på ca. 30.000 kr.Ønsker du at stille dem for et krav på 10.000 kr., som du måske ikke engang har udsigt til at få.Hvorfor har du ikke sendt den i fogedretten med henblik på at se om der kan gøres udlæg i eventuelle aktiver?/Henrik
Bliv medlem af Club Amarone (Water Makes you Rusty...)
Kenneth,
Du har formentlig kørt proceduren med de tre varsler om inkasso og sidste skridt fogeden er det gjort så få en kendelse som det er nævnt af Henrik. Men forud for dette er det måske bedre at få en aftale om afdrag med kreditor og hvis han ikke kan/vil så kunne du jo oplyse om at du agter at gå efter en konkurs.
En aftale er bedre end en dom selv med en dom er det ikke sikkert du får dine mønter! Gå efter en afdragsordning!
mvh
john sommer
mvh john sommer|Iværksætter med Network Marketing - JOMA Company||se: Om mig i min Amino-profil|
Afdragsordning er vist forsøgt jf. oplysning fra trådstarter.
Prøv hellere og find ud af hvordan virksomheden er stillet. Hvad viser deres sidste regnskab, har de negativ egenkapital.
Det er fint med en dom, men er selskabet på konkursens rand er den formentligt intet værd. Det skulle så kun være såfremt de har aktiver der har en friværdi udover pantsætning og udlæg.
Viser dine undersøgelser at der ikke er meget at komme efter, så forsøg evt en akkordaftale og få en del af pengene hjem. I sidste ende risikerer du at hovedparten er tabt alligevel.
Få undersøgt kundens forhold!!
Tak for alle svarene.
Vi har prøvet afdragsordning. Skyldet er fordelt på en del forskellige fakturaer som alle har kørt rykkerproceduren igennem frem til Inkasso. Der er dog IKKE sendt til inkasso, da vi istedet fandt en afdragsløsning som så ikke er blevet holdt. Det er i forbindelse med opfølgelse fra os på den misligholdte afdragsaftale at vi er gjort opmærksom på den generelt manglende evne til at betale of forvarslen på en Konkurs.
Kan høre vi ikke skal gå efter Konkursbegæringen. Der nævnes fogeden. Hvordan får man dem ind over - er det ved at gå igennem en normal inkassoproces?
Den med akkordforhandling hvor vi frafalder noget af skyldet ville være fin for os, men den har kunden allerede lukket af for. Der er intet at komme efter der.
Hej Kenneth
Mit råd er: Glem det!
Med mindre kunden overlever får du aldrig dine penge.
SCORM2004 learning management system LMS
Hej Kenneth,
Beløbet var 10tkr. og du skriver at du har haft en afdragsaftale - blev der betalt noget?- og så er rest måske ikke 10 tkr. men mindre ?
Kan det betale sigf at gøre mer?Foged sker efter en inkassosag har medført at der ikke betales så indkaldes kreditor til et retsmøde hvor der meddeles udlæg via foged!
john somer
Kenneth R.J.: Hvad bør vi gøre rent praktisk?
Konkurs er en meget dyr proces (set i forhold til 10.000 kr.), og jeg benytter lige lejligheden til at aflive en myte: En konkurs koster ikke 30.000 kr.! Omkostningerne til en konkurs skal afholdes af konkursboet, og hvis der ikke er penge i konkursboet, skal rekvirenten (altså ham der sendte begæringen) betale!!!
Det kan altså blive væsentligt mere end 30.000!!!!
De 30.000 er typisk den sikkerhedsstillelse, som kræves af skifteretten (med undtagelse af, når konkursen begæres af lønmodtager), men det står ingen steder, at beløbet skal være 30.000 - Det kan både være mere eller mindre.
Du bør i stedet enten vælge at forholde dig afventende og anmelde kravet i konkursboet, og hvis du er heldig, kan du måske få en 10 % dividende om 3-4 år. (Eller 1-2 år, hvis det var mig, der behandlede konkursboet).
Hvis du gerne vil være proaktiv vil jeg anbefale dig at sende kravet i fogedretten. Med lidt held har din kunde et varelager eller driftsinventar, som kan stilles til sikkerhed for dine 10k, og så må du håbe, at der ikke kommer en konkursbegæring mod selskabet inden for 3 måneder. Dit udlæg kan nemlig omstødes, og så har dit arbejde med at sende sagen i fogedretten været spildt arbejde.
Du kan selv gå i fogedretten. På domstol.dk kan du finde kan du finde vejledning og relevant blanket under "selvbetjening - blanketter - inkasso". Jeg vil selvfølgelig anbefale dig at få advokatbistand, fordi der er rigtig mange ting du skal være opmærksom på. F.eks. hvordan håndterer du et eventuelt virksomhedspant? Hvad hvis "selskabet" ikke møder op i fogedretten? osv.
Så 1) det er "gratis" at være afventende, men du får nok ikke så meget ud af det, 2) du har en chance for at få dækket dit krav, hvis du er proaktiv, men du risikerer, at det er skønne spildte kræfter.
Men sig til, hvad du vælger. Jeg vil gerne høre, hvordan du oplever de danske domstole, hvis du prøver at gøre noget for at redde dine 10k.
Jesper --> Det er også det jeg hælder mest til. Men tænker bare det ikke kan være det korrekte at gøre? Så kunne jeg jo også bare ringe til alle mine kreditorer og sige at jeg går konkurs og ikke kan/vil betale. Og så ellers bare fortsætte eller gøre hvad jeg nu vil uden at der er nogen af dem som følger op på om det rent faktisk er rigtigt eller hvad jeg har gang i.
John --> De 10tkr er den færdige saldo. Der blev aldrig betalt noget på afdrag.
OK. Så vil vi nok overveje at tage den den vej. Var også min umiddelbare idé da det jo er sådan vi normalt håndterer ikke-betalende kunder. Så vi ville bare glemme det kunden har sagt omkring konkurs og så kigge på det faktum at en aftale ikke er overholdt og derfor ryger til inkasso. At denne så formentlig hurtigt udvikler sig til en fogedsag er så en anden ting. Jeg vil bare være sikker på vi gør det "korrekte" eller "ansvarlige" som kreditor - selvfølgelig uden at gå fuldstændig overbord da det jo ikke er et invaliderende beløb.