Hej
Jeg har tænkt på, at lave et website hvor freelancere inden for it kan byde på løsningen af it opgaver. Websitet er meget lig website som f.eks. scriptlance.com og freelancer.com.
Måden det virker på er i alt sin enkelthed:
1. en kunde skal have lavet en it-opgave udformer en projektbeskrivelse og oplyser et budget for opgaven.
2. en (forhåbentlig) masse it-udviklere (programmører, webdesignere mv.) giver deres bud på til hvilken pris de kan løse den givne opgave.
3. Kunden vælger den udvikler, som prismæssig svarer til deres budget og indbetaler det aftalte beløb til mit website via f.eks. PayPal, AlertPay, Moneybookers etc.
4. opgaven bliver løst og it-udvikleren får det aftalte beløb udbetalt fratrukket en kommission til websitet.
Mine spørgsmål går på:
1. Hvordan man opbevare de indbetalte penge fra køberne og indtil de bliver frigivet til den som har vundet projektet ? - jeg forestiller mig, at man opretter en konto i en bank hvor valutaen er i f.eks. dollars, hvis det nu er den valuta man bruger på webstedet.
2. Hvordan undgår man at hele fortjenesten bliver spist op af transaktiongebyrer ? – der vil jo være en større eller mindre pengestrøm til kontoen fra køberne og fra kontoen til it-udviklerne ?
|
Jeg kender ikke de omtalte websites du nævner, men jeg tvivler stærkt på at du får danske kunder til at betale hele beløbet for en opgave før de overhovedet har set noget som helst fra udvikleren. Så den del af din ide tror jeg ganske enkelt ikke på er realisabel.
Jeg tror mere på at den løbende fakturering af kunden går via dig og at det er via denne vej at du får din kommission. Det er nogenlunde den måde jeg f.eks. arbejder for de konsulentbureauer der skaffer mig kontrakter.