Hejsa, Situation: Jeg har en virksomhed med diverse udlejningsejendomme i udlandet. Tyskland, Bulgarien, Ungarn, Rumænien. I den forbindelse køre jeg selvsagt meget i østeuropa, og tyskland. Jeg ejer i DK pt 3 biler. Porsche Cayenne på gulepladder til blandet firma og privat kørsel, BMW cab til privat, og en ekstra bil til privat også. Spørgsmål Da jeg kører meget i østeuropa, og tyskland, kunne jeg godt tænke mig at købe en bil og bruge den til når jeg skal kører dernede. Den vil blive brugt 80% af tiden dér, og kun brugt ganske lidt i DK (primært når jeg kører hjem, dvs. fra grænsen og til odense). Kan dette lade sig gøre lovligt? Er der nogen ting jeg skal være opmærksom på? Hvordan skal det laves rent praktisk?
|
Michel Moore:Kan dette lade sig gøre lovligt?
Ja. Hovedreglen i den danske færdselslov og registreringsafgiftslov er, at folk der bor i Danmark ikke må køre i Danmark med et udenlandsk indregistreret køretøj. Der er dog en EU dom som har ført til en undtagelse til hovedreglen.
Siden 2006 har det været muligt for selvstændige erhvervsdrivende,at benytte en udenlandsk firmabil. Det afgørende i denne forbindelse er, at der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet, og at køretøjet anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i udlandet (EU/EØS-land). En betingelse som du jo opfylder med din 80/20 fordeling.
Du skal til SKAT afgive en erklæring om, at bilen er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, da bilen anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse samt hvor bilen i forhold til dagskriteriet (anvendes bilen i mere end 183 dage i Danmark om året betragtes den dansk og skal indregistreres) og kilometerkriteriet (den erhvervsmæssige kørsel i udlandet skal overstige den private kørsel i DK) skal anvendes i den pågældende periode. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om din bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet.
SKAT vil efterfølgende kunne kræve dokumentation for, om betingelserne for anvendelsen af den udenlandske firmabil har været opfyldt. En måde at dokumentere den faktiske kørsel er f.eks. ved fremlæggelse af kørebog, udskrifter fra GPS, kvitteringer for kørsel over Øresundsbroen o.l. I forhold til den selvstændige erhvervsdrivende vil SKAT ligeledes kunne kræve dokumentation i form af ordrebekræftelser, salgsfakturaer, indgåede kontrakter eller andet, hvoraf det følger, hvor arbejdet er udført samt den tidsmæssige udstrækning heraf.
Så spring ud i det. Find den bil du ønsker og tag efterfølgende fat i SKAT for at tilladelsen i orden.
/Henrik Koudahl