Jeg vil lige dele en historie med jer. Både hvis andre i fremtiden skulle sidde i samme situation, eller hvis der er en, som kender løsningen på problematikken. Jeg er ansat som e-handelsansvarlig for webshoppen www.coolstuff.dk. Vi bruger en del Facebook-annoncering, og bruger utrolig mange penge der. Ikke mange penge i det store billede, men alligevel mellem 50-150.000 kr. pr. måned afhængigt af sæson). Det seneste halve år har jeg arbejdet meget med annonceringen, da den ikke var lønsom for os. Langsomt er det lykkes at få lønsomt uden for sæson(som er jul). Så vi begyndte at skrue mere og mere på. I julen fungerede annoncer rigtig fint for os, og vi brugte omkring 20.000 kr om dagen på annoncerne. D. 19. december - ca. når julesalget peaker - har vi åbenbart ramt vores kreditmaksimum, og alle annoncer pauses. Det er fuldstændig min fejl at jeg ikke har været opmærksom på det. Vi har dog et kreditkort tilknyttet kontoen, og jeg tilføjer et ekstra for en sikkerheds skyld, så jeg tænker at annoncer kører videre og trækker derfra. Intet sker, og efter nogle dage bliver hele vores konto disabled. Jeg søger på Facebook og Google efter nogle kontaktoplysninger, men de gemmer dem godt. Jeg finder dog mailadresse, hvor svaret er en henvisning til en anden. Først har jeg skrevet til vores "kontaktperson". Der går 3-4 dage før jeg får svar, og de sender mig videre til andre, og jeg får ikke svar. Nu er der ca gået 10 dage, og når vi endelig får svar bliver vi sendt videre i systemet. Det er ikke så sjovt at tænke på de salg vi har mistet. Selvfølgelig kunne vi lave en ny konto, men vi havde opbygget nogle erfaringer gennem de gamle annoncer, som er meget værd for os. Hermed en advarsel: hold øje med jeres kreditgrænse hvis du har en større konto og bliver faktureret. Og selvfølgelig også en opfordring: Har du siddet med samme problem, har en fætter der arbejder hos Facebook eller lignende, så hører jeg mig gerne fra dig:-) Seneste update: I dag sendte jeg igen igen en mail til client-support-en@support.facebook.com - normalt går der 3-4 dage før svar, i dag fik jeg en automail retur med henvisning til en FAQ og besked om at mailen ikke svares:-) |
Pinligt må man sige - Fra begge parters side desværre :)
Sådan nogle ting sker jo.
Det der ikke burde ske er at der går over 1 dag før man får svar. Der burde være en alarm der går i gang når en kunde, specielt en storkunde, oplever problemer med deres konto.
Håber ikke du står til en alt for stor skideballe og at Facebook indfører bedre arbejdsvilkår samt får ansat nogle flere kompetente medarbejdere.