Kære Aminoer Jeg har igennem de seneste måneder arbejdet for en virksomhed med fotografi og webopsætning. Jeg er ikke momsregistreret og har en aftale med virksomheden om at få udbetalt over B-indkomst. Jeg har skrevet en faktura på mit arbejde på noget der ligner 25.000 og har under arbejdet benyttet mit eget udstyr og lejet mig til andet, der gør min reelle indtjening noget lavere. Mit spørgsmål går derfor på om jeg kan lave et regnskab og trække udgifterne fra indtægterne før der skal betales skat, og hvordan jeg i praksis gør dette? Hvilken skatterubrik skal det under og skal regnskabet sendes til skat? Hvis jeg har brugt eget udstyr, kan jeg da skrive "slid" eller "udstyrsleje" på et evt. regnskab? glæder mig til at høre fra jer, for jeg har snakket med forskellige og mange er lidt uenige om forholdene.. mvh Bille |
Hej Bille
Det kan du godt. Du skal opstille et regnskab med dine indtægter og du kan trække dine udgifter fra leje af udstyr fra, hvis du har bilag på det. Hvis du vil trække slid på dit eget udstyr fra, så skal du lave en opgørelse over, hvor meget dette beløber sig til.
Dit resultat af din personlige virksomhed skal du indtaste i rubrik 111. Regnskabet skal dog ikke indsendes til skat.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis din omsætning over en 12 måneders periode overstiger 50.000 kr., så skal du momsregistreres.
Håber det var svar nok og ellers vil vi gerne være dig behjælpelig med at opgøre dit regnskab her ved Deloitte.
Mvh. Anne Hillersborg Madsen
Tlf. 89 25 25 25