Du forestiller dig, at de sidder og glor ud i luften, spiller bingo eller bevidst bare ikke gider tage telefonen?
Det kunne sagtens forekomme!
I mine to første arbejdsår, var jeg ansat på kontoret i en amtskommune, og den første time hver morgen brugte kontordamerne på at snakke om hvor travlt de havde, og hvilke frygtelige forhold de var ansat under. De snakkede også om, hvordan det gik med hinandens børn, hvad de havde set i tv, og hvad der i øvrigt skete i deres liv. Det var normalt, at selvom man mødte kl. 8, så var man først i gang med arbejdet ved 9-tiden.
Hver fredag var der fælles morgenmad, og den fik man kl. 9. Så disse dage kunne man "heldigvis" gå direkte til den fælles morgenmad, og så lige bruge 1-1,5 time mere med at snakke i stedet for at arbejde.
Frokost holdte man så kl. 11:30, hvor man havde 30 min., som selvfølgelig var med fuld løn. Det var dog meget sjældent, at man kunne nå at spise sin mad (og snakke færdig) på de 30 min., så der gik ofte 45-60 min. med den skatteyderbetalte frokost.
Om eftermiddagen fik man kage, hvis der var en medarbejder, som havde fødselsdag. Da der var ca. 50 medarbejdere på kontoret, så var der i hvert fald kage én gang om ugen, og nogle gange to gange om ugen.
Så fik vi også lige brændt 30-60 minutter af på at spise kage, og snakke lidt mere...
Arbejdsdagen var på 7,5 time (inkl. frokost, pauser, mv.) så nogle dage brugte vi mere end halvdelen af dagen på at holde pause. Snakken faldt ofte på, hvor travlt vi havde, men ingen gjorde noget ved det.
Jeg var ansat som elev, og jeg kunne simpelthen ikke holde den sløve arbejdsmentalitet ud. Da min elevtid var ovre, så har det offentlige ikke set min røv for skosåler siden....