Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Administration & Finansiering

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Administration af ansatte (HR)"

 

Medarbejder # 1 - hjælp, hvilke faldgruber er der?!

Side 1 ud af 2 (11 indlæg) 1 2 Næste >
Amino-karma 5
Tilmeldt 17. okt 11
Indlæg ialt: 1


Skrevet 17-10-2011 kl. 13:30

Jeg har travlt, og det er jo dejligt! Derfor overvejer jeg at ansætte en medarbejder, evt. bare en studentermedhjælp. Men med den første medarbejder kommer der jo en hel masse hyr med feriepenge, ATP, skat osv. - eller hvad?!

Har I nogen gode erfaringer og tips at dele?

Alternativet er at lægge nogle opgaver ud til freelancere, men der er prisen jo en helt anden.

Jeg har en enkeltmandsvirksomhed inden for virksomhedsrådgivning, så jeg vil jo helst bruge min tid på at rådgive og ikke på at administrere. De opgaver jeg kunne lægge ud er bl.a. tekstproduktion, opsætning af nyhedsbreve og surveys samt interviews.

På forhånd tak.

Julie

Amino-karma 231
Tilmeldt 2. mar 10
Indlæg ialt: 57

Multidata A/S
Fra Multidata A/S
Skrevet 17-10-2011 kl. 13:45

Hej Julie

Vi leverer lige netop den løsning, du har brug for.  Så tjek lige dette link: http://www.multidata.dk/losninger/SMV/Mit-lon-og-personalekontor

Du må også gerne ringe til mig på tlf. 7227 9019.

Hilsen Jens

Amino-karma 70
Tilmeldt 22. okt 11
Indlæg ialt: 15

Hej Julie,

Du kan også anvende Danløn. Det er et meget nemt online program til lønbehandlingen. Det er billigt at bruge og så er du sikker på at a-skat og alle andre beløb bliver overført til tiden.

Husk nu at indregne medregne alle udgifter, inden du ansætter. Det er ikke kun månedslønnen, du skal indregne. Der tilkommer mange udgifter oveni; feriepenge, pension og en masse sociale afgifter. Der ud over hænger du også på sygedag. Så du skal ca. lægge 45 % oveni timelønnen, for at få den reele udgift.

Oveni det er du også bundet af en opsigelsesvarsel, så selvom du måske ikke altid har noget arbejde, som du kan viderefakturere skal du betale lønnen. Jeg går ud fra at det er funktionærarbejde, du vil ansætte til og derfor er det funktionærloven der gælder. Allerede efter ½ års ansættelse, er der 3 måneders opsigelse.

Så måske ville du alligevel stå bedre ved at hyre en freelancer ind, når du har et behov, og så slippe for alle de ting, der følger med en ansættelse. Men hvis du er sikker på at du har bunker af arbejde og bliver ved med at have det, kan du selvfølgelig have mere avance på en ansat.

Held og lykke med din virksomhed.

Amino-karma 231
Tilmeldt 2. mar 10
Indlæg ialt: 57

Multidata A/S
Fra Multidata A/S
Skrevet 24-10-2011 kl. 09:00

Hej Julie

Bare for at undgå misforståelser - Med LønAdministration får du håndteret ALT til tiden.  Du skal ikke selv stå for noget.  Vores jurister sørger desuden for gratis at hjælpe dig med at få lavet den første ansættelseskontrakt.  Vores lønkonsulenter opretter din medarbejder korrekt i lønsystemet.  Vi giver dig besked, når det er tid til lønindberetning.

Jens

Amino-karma 70
Tilmeldt 22. okt 11
Indlæg ialt: 15

Hej Jens,

Og hvad er så jeres pris for denne service ?

Efter hvad jeg ofte har erfaret er Multidata en noget bekostelig affære - men det kan selvfølgelig have ændret sig.

Danløn tager kr.: 15,- pr. lønafregning. Hvad gælder oprettelsen af medarbejderen, er det meget simpelt.

Amino-karma 231
Tilmeldt 2. mar 10
Indlæg ialt: 57

Multidata A/S
Fra Multidata A/S
Skrevet 24-10-2011 kl. 10:11

Hej Tornby

Du kan se hele programmet for Løn og Personaleadministration her:  http://www.multidata.dk/losninger/SMV/Mit-lon-og-personalekontor

Men for at give dig et svar her og nu:  Det koster ikke noget at blive oprettet. Der er intet abonnement. Der er gratis adgang til at tale med vores lønkonsulenter. Der er gratis adgang til vores jurister.  Det koster 142 kr. pr. lønafregning og du betaler kun, hvis der gennemføres en kørsel.  Dette er løsningen for virksomheder, som ikke selv vil sidde med opgaven at lave løn og som gerne vil trække på vores mere end 40 års erfaring.

Der er jo også stadig mulighed for at bruge DataLøn og LønService, hvis man selv vil have opgaven.

Jens

Amino-karma 10.328
Fra Slagelse
Tilmeldt 9. okt 06
Indlæg ialt: 2.407

Enig, bruger også Danløn.

Eneste minus er manglende support, men der er heldigvis også flere Aminoér der selv bruger Danløn, så lidt hjælp er der også at hente her på Amino på den front.

Tømrer og snedker firmaet Koluda byg

Amino-karma 70
Tilmeldt 22. okt 11
Indlæg ialt: 15

Der er support på Danløn.

Den er godt nok kun på mail, men man får svar indenfor 4 timer.

Amino-karma 1.811
Fra Hørsholm
Tilmeldt 19. okt 05
Indlæg ialt: 426
Amino Plus
Tim (NoTanShop)
Skrevet 24-10-2011 kl. 12:06

Hej Julie,

Mange glemmer nogle af de vigtige ekstra udgifter der kommer, f.eks. de lovpligtige forsikringer. Som jeg husker det, er der Arbejdsskadeforsikring og Erhvervssygdomssikring.

Tim 

Amino-karma 31.281
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. apr 05
Indlæg ialt: 6.226
Amino Plus Amino Ekspert
Hans Stokholm Kjer
Skrevet 24-10-2011 kl. 12:15

I din situation ville jeg lægge administrative opgaver ud til freelancere.
Der findes et væld af dygtigt, sutlne bogholdere "derude", og prisen er helt fair.
Tænk på, at du kan lave fakturerbart arbejde i den tid, du sparer - og en erfaren bogholder arbejder sikkert mindst dobbelt så hurtigt som du selv - det er i hvert fald min erfaring. Samtidig kan du formentlig fakturere mere pr. time end du betaler en freelance bogholder.
Jeg bruger selv www.contabilia.dk og har brugt dem i årevis. Det fungerer bare.

Mht. tekster vil jeg gerne drøfte dit behov med dig, så du kan få et indblik i, hvad det vil koste at få dækket dit behov.

Fordelen ved at ansætte er, at den viden, der produceres, bliver i virksomheden.
Ulempen er, at du får en fast udgift - uanset om du kan opretholde de samme indtægter - og det er kun dig selv, der kan gå ned i løn... (også her taler jeg af bitter erfaring :-/)

Venlig hilsen

Hans

BEDRE BILLIGE TEKSTER
Jeg råder over Danmarks bedste hold af freelanceskribenter, som står klar til at levere billige tekster i ordentlig kvalitet.
1/3 af skribenterne er studerende med topkarakter i skriftlig dansk. 2/3 er voksne med akademisk uddannelse og masser af erfaring.
Alle har bestået en testopgave og arbejder under min professionelle supervision. Ring og hør nærmere - 2814 8403.
3500 km rundt om Danmark i kajak - SPONSORER SØGES!

Side 1 ud af 2 (11 indlæg) 1 2 Næste >

RSS-feed