Selv om jeg ved Gud har fået læst en del, så er de bedste iværksætterbøger jeg nogensinde er stødt på lærebøgerne til akademimerkonom-uddannelsen!
Inden jeg som 25-årig i fritiden begyndte at læse merkonom, havde jeg nået at debutere som freelance-journalist og fotograf. Men, måske fordi jeg kom fra en familiesammenhæng, hvor der ingen businesserfaringer var (mors familie bønder, fars familie humanister), følte jeg ikke, at jeg var på forkant med begivenhedernes gang, før jeg fik en elementær erhvervsøkonomisk uddannelse.
Selv om det er surt sjov at tvinges til at læse ting man ikke tror man har brug for, så opdager man bagefter,når man sidder i suppedasen, at netop den mest kedelige viden også kan blive den mest profitable viden - i kroner og ører! Fra at nosse rundt med små freelanceprojekter bragte uddannelsen mig i nærheden af folk,der virkelig kunne noget, folk jeg kunne lære af. Og siden er det gået meget lettere business-litteraturen. Inden for personlig branding-litteraturen er jeg f.eks. mere minded for en Tom Peters og hans
Brand You 50 end en Peter Montoyas
The Brand called You. Ja, og så har jeg selv senest selv skrevet personlig branding-bogen
Berømmelsens Anatomi...
Men, kæmp dig til en elementær vidensplatform. Har du baggrunden med dig og måske tilmed et godt netværk, så er en videregående uddannelse udi business ikke nær så nødvendig. Men for mig var den virkelig et løft!