Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

A- eller B-skat af momsregistreret enkeltmandsvirksomhed i forhold til SU

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har lige oprettet et firma og brugt de sidste par dage på at prøve at gøre mig klog på skattereglerne.

Firmaet yder konsulenttimer og softwareudvikling og jeg har sikret mig en aftale, hvor jeg er sikker på at tjene over den "magiske grænse" på 50.000 kr., hvilket gør at jeg selvfølgelig har momsregistreret virksomheden.

Da jeg er studerende og har et andet fast arbejde ved siden af studiet, er jeg interesseret i, at undgå at overskuddet tæller med i min personlige A-indkomst pga. SU-fribeløbet. Derfor har jeg i sinde at vælge at blive beskattet efter virksomhedsordningen, da jeg så vidt jeg kunne forstå, så kan vælge at spare op i virksomheden og derved betale en foreløbig virksomhedsskat på 25% (http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648473), således at overskuddet ikke kommer i kambolage med SU. Så langt så godt.

Her kommer så lige et par spørgsmål:

  1. Hvis jeg vil hive penge ud af firmaet, kan jeg så godt udbetale "løn/honorar" til mig selv således, at det bliver beskattet som B-indkomst og derved ikke skal modregnes SU-fribeløbet?
  2. Eller er al lønudbetaling til mig selv A-indkomst?
  3. Eller kan jeg fakturere kunden for arbejde udført af mig som privatperson (dvs. uden om mit firma) de første 50.000kr. og lade det beskatte som B-indkomst?
  4. Er det også rigtigt forstået at man skal indberette momsregnskab hvert kvartal (næste gang 10. november)?
  5. Hvis det jf. ovenstående spørgsmål er muligt at lade noget af indkomsten beskattes som B-indkomst, skal dette så indberettes 10 gange om året (hver måned, undtagen juli og december) eller er det alt indkomst, der skal indberettes 10 gange om året (jf. følgende linkhttps://www.borger.dk/Emner/oekonomi-skat-su/Skat/Sider/skat-af-egen-virksomhed-eller-selskab.aspx)?

Jeg håber, der er nogen, der kan svare på lidt af disse spørgsmål, da det ikke er nemt at finde rundt i alle disse regler. Hører med glæde også fra andre studerende, der har eget firma og stået i samme situation - hvad er jeres "setup"?

Vh.

Søren

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren,

Der er en del spørgsmål og nogle vigtige af slagsen.

Jeg har selv lige været til et iværksættermøde på Skat og det var meget informativt. MEN da jeg havde nogle specifikke spørgsmål til min situation og virksomhed, så bookede jeg også et møde med en moms og skattekonsulent ved Skat. Det kan STÆRKT anbefales! Efter 1 time blev jeg så meget klogere.

Så er du også sikker på, at dine spørgsmål bliver besvaret korrekt. Ikke at jeg tvivler på mine kloge med-Aminoer, men det er nu meget rart at blive bekræftet af en person indenfor "systemet" :O)

Fra Aarhus
Tilmeldt 30. Aug 11
Indlæg ialt: 313
Fra  Talium ApS Skrevet kl. 13:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Overskud ved selvstændig virksomhed tæller med i din egenindkomst det år, hvor du beskattes af det. Dermed vil du, som jeg ser det, ikke kunne "hive penge ud af firmaet" uden at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af din egenindkomst.

Ja, det er rigtigt forstået at du (for nuværende) skal indberette moms hvert kvartal, og at næste gang er 10. november (for perioden 1/7-30/9 2011).

Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud.
Talium ApS - Regnskab og rådgivning

Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 14:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus Fraussing Nielsen:
Overskud ved selvstændig virksomhed tæller med i din egenindkomst det år, hvor du beskattes af det. Dermed vil du, som jeg ser det, ikke kunne "hive penge ud af firmaet" uden at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af din egenindkomst.

Det er jeg med på - men det ville være fedt, hvis det kunne tælle med som B-indkomst. Forstår ikke helt at borger.dk skriver: "Hvis du har en nystartet virksomhed, er det meget vigtigt, at du får ændret dit forskudsskema hurtigst muligt, da du skal betale din B-skat og arbejdsmarkedsbidrag løbende." (kilde). Er det kun hvis man ikke er momsregistreret at overskuddet skal beskattes som B-indkomst?

Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 14:08
Hvor mange stjerner giver du? :

csacsa:
Jeg har selv lige været til et iværksættermøde på Skat og det var meget informativt. MEN da jeg havde nogle specifikke spørgsmål til min situation og virksomhed, så bookede jeg også et møde med en moms og skattekonsulent ved Skat. Det kan STÆRKT anbefales! Efter 1 time blev jeg så meget klogere.

God idé! Har nu tilmeldt mig sådan et "iværksætterkursus". Der er dog et par uger til, og det ville være rart at få det basale på plads først.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46449
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Det har mig bekendt da ingen som helst betydning i forhold til modregning af SU om det er A eller B indkomst - det er jo personlig indkomst i alle fald - skatten og AM bidrag er helt det samme, og modregningen også.

Hvorfor kontakter du ikke lige SU og spørger direkte - men  i alle fald - jeg ser ingen som helst forskel i a og b skat i den sammenhæng.

A-skat får du som lønmodtager B skat som selvstændig og du skal forskudsregistrere hvis du bruger overskud i firmaet og får så girokort til indbetaling af B-skat (eller trækkes over pbs hvis tilknyttet)

Jeg mener derimod den er god nok hvis du bruger virksomhedsordningen og lader alt overskud stå - men check med SU for at være sikker, de ved det jo og der er intet fordækt i det. Der er jo også en vis indtjening tilladt mig bekendt i SU, og det kan du jo så hæve.

Vær opmærksom på at virksomhedsordningen er mere kompliceret hvad selvangivelserne angår

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 15:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det har mig bekendt da ingen som helst betydning i forhold til modregning af SU om det er A eller B indkomst - det er jo personlig indkomst i alle fald - skatten og AM bidrag er helt det samme, og modregningen også.

Hmm.. Har lige siddet og læst på SU.dk, og det lader (desværre) til du har ret. Havde bare fået det (tilsyneladende forkerte) indtryk, at det kun var a-indkomst, der spillede en rolle i forbindelse med SU. Dog burde den være god nok hvad angår virksomhedsordningen, da det jo så er virksomhedsskat. SU.dk skriver selv: "Har du et overskud fra din egen virksomhed eller en udlejningsejendom, tæller overskuddet med i din egenindkomst, hvis overskuddet beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst. "

Men må nok hellere kontakte dem for at være sikker. Tak for at pointere det :)

Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Så har jeg det sort på hvidt fra SU styrelsen. Hvis man vælger virksomhedsordningen er der ingen problemer i forhold til SU.. Har godt nok også læst om det på startvaekst.dk, men ville være helt sikker. Så her er en kopi af en mail fra SU-styrelsen:

Vi kan oplyse, at egenindkomsten defineres i SU-lovens § 23, stk. 2, som enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskatteloevns § 8 a, stk. 2.

Overskud fra egen virksomhed tæller med i den egenindkomst vi opgør til brug for indkomstkontrollen, når overskuddet indgår i den personlig indkomst eller kapitalindkomst.

Kapitalafkast og resterende overskud som selvstændig erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, ikke hæver men i stedet opsparer i virksomheden og som dermed indgår på konto for opsparet overskud, skal ikke medregnes ved den skattepligtiges indkomstopgørelse for indtjeningsåret, og vil dermed heller ikke indgå i egenindkomsten. Det opsparede overskud medregnes først i egenindkomsten, når overskuddet i et senere indkomstår "hæves" og derved medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Med venlig hilsen

[Navn på medarbejder]

Uddannelsesstyrelsen 
Afdelingen for Uddannelsesstøtte 
Vester Voldgade  123 
1552  København V.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)