Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kundekonkurs - fup og bedrag eller .....

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Feb 10
Indlæg ialt: 139
Fra  MTC Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Vi har modtaget et brev fra et advokatfirma om at Skifteretten har taget en af vores faste kunder gennem mange år under konkursbehandlingen efter at kunden selv havde indgivet konkursbegæring 8 dage forinden.

Vi er i den uheldige situation at have pæn én femcifret faktura til gode hos kunden. Det er selvfølgelig ærgeligt for kunden og os at de går konkurs, men da vi ikke kender til juraen omkring konkursforhold så føler vi os pt. faktisk snydt af en fast ”solid” kunde.

Forløbet er som følger - Datoerne er fiktive men tidsintervallerne korrekte:

12.08: Kunden leverer emner til behandling som sædvanligt. Kunden får at vide at vi ikke kan nå at få emnerne klar på en uge som er sædvane og de får at vide skal bruge to uger.

18.08: Kunden begærer sig selv konkurs i retten

25.08: Vi korresponderer med kunden om afhentning af emnerne dagen efter (Kunden står for afhentning)

26.08: Skifteretten afsiger konkursdekret

26.08: Kunden lader emner afhente og de køres direkte til deres udenlandske kunde

31.08: Kunden anmoder om fremsendelse af materiale til anden kunde i anden sag.

02.09: Vi modtager konkursskrivelse fra advokaten dateret 2 dage tidligere. Først her bliver vi vidende om at kunde er konkurs.

Vi føler os snydt idet kunden må have vidst at de ikke ville komme til at betale vores faktura som blev udskrevet og dateret på selve dagen for Skifteretten melder konkursdekretet (Betaling 10 dage netto). De burde have meddelt os at stoppe vores arbejde.

At varerne så afhentes om eftermiddagen på dagen hvor Skifteretten afsiger dekretet gør bare sagen endnu mere frustrerende.

Vi har forelagt sagen for en advokat som dog ikke er decideret specialist indenfor konkursret og fået et svar. Jeg kunne godt tænke mig en second opinion på sagen og har derfor følgende spørgsmål til juristerne og revisorerne herinde på Amino:

Hvad legalt og ikke legalt for kunden at foretage sig i den periode på 8 dage mellem kunden indgiver konkursbegæringen og Skifteretten afsiger konkursdekretet? Tænker især på omforholdet ond vs. god tro. og om man må forsætte sin drift normalt når man selv har indgivet konkursbegæring?

Vi har forsøgt at komme i tale med kunden (Direktøren) men dette er ikke lykkedes indtil nu. Ad omveje har vi hørt at op til 6 dage efter dekretet blev afsagt var der fuld produktion i virksomheden.

Har det noget formål at kontakte kurator?

Fra Aarhus
Tilmeldt 30. Aug 11
Indlæg ialt: 313
Fra  Talium ApS Skrevet kl. 23:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville klart tage kontakt til kurator. Under alle omstændigheder har I vel også et krav at anmelde i boet!?

Har I evt. mulighed for at sælge varen ("købe" den af konkursboet og sælge den videre) og derved hjælpe kurator med at realisere boets aktiver til glæde og gavn for alle kreditorerne, og måske også derved sikre jer selv, så kunne det være en mulighed at foreslå kurator dette.

Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud.
Talium ApS - Regnskab og rådgivning

Fra Odense
Tilmeldt 11. Aug 10
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 08:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg vurderer umiddelbart, at I får svært ved at få jeres varer tilbage, hvis I ikke har taget gyldigt ejendomsforbehold inden levering af varerne.

I har et krav på betaling fra konkursboet, men jeres krav er et såkaldt simpelt krav, dvs. at omkostningerne ved konkursen, eventuelle forsøg på rekonstruktion og lønmodtagerkrav skal først betales, før I kan få dækning, og selv hvis der er penge til de simple krav, vil I formentlig kun modtage en dividende af jeres faktiske tilgodehavende.

Men ud fra den beskrivelse du giver, kunne I overveje at rejse et erstatningskrav imod kundens direktør, som - i hvert fald på det tidspunkt, hvor I leverer varerne - må have været bekendt med, at selskabet var/ville komme under konkurs.

Jeg synes bestemt, at I skal forfølge kravet yderligere.

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 09:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 1 person

Claus Fraussing Nielsen:

Har I evt. mulighed for at sælge varen ("købe" den af konkursboet og sælge den videre) og derved hjælpe kurator med at realisere boets aktiver til glæde og gavn for alle kreditorerne, og måske også derved sikre jer selv, så kunne det være en mulighed at foreslå kurator dette.

Som jeg læser det, så er varen allerede solgt og leveret til 3. part.

Duffy:

Har det noget formål at kontakte kurator?

Hvis der er tale om, at jeres konkursramte kunde er et større selskab, så er det ikke sikkert, at de medarbejdere, som I har kommunikeret med har haft kendskab til konkursen. Så det er ikke sikkert, at forløbet har været en bevidst handling, for at snyde jer.

I bør, som Claus skriver, tage kontakt til kurator for at anmelde jeres krav, og beskriv det reelle forløb i forbinbdelse med jeres krav. Hvis pengene ikke findes i selskabet, så er det svært at få udbetalt noget som helst - lige meget, hvor meget I eventuelt har retten på jeres side.

 

Tilmeldt 11. Feb 10
Indlæg ialt: 139
Fra  MTC Skrevet kl. 09:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for alle input indtil videre.

Vi vil kontakte kurator helt sikkert nu.

Jeg har researchet de seneste dage og fundet frem til at de varer vi har behandlet er lagt på kommisionslager hos den udenlandske kunde som jeg også har identiteten på.

Det må formodes at man derved forsøger vinde tid og dække leveringssikker for den pågældende kunde noget tid. Det kunne indikere at der er en rekonstrution på vej.

Vi vil selvfølgelig anmelde vores krav hos kurator, men har ikke det store håb for at vi nogensinde får betaling for vores arbejde.

 

Tilmeldt 11. Feb 10
Indlæg ialt: 139
Fra  MTC Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er utroligt hvad der er muligt i Danmark bare man har kender de rette advokater.

Mandagen efter selskabet blev dømt konkurs om fredagen, blev der dannet et nyt A/S uden at produktionen nåede at stoppe og medarbejderne sendt hjem.

Det nye selskab har kontant overtaget bygninger og varelager. Banken og FIH bliver fuldt dækkeind, mens alle os usikrede kreditorer får en lang næse.

Hvordan kan man finde frem til hvem der ejer et nyt selskab og eller har oprettet det? 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)