Mange tak for jeres svar
Cookie: Vil det sige at hvis hun laver lidt arbejde for mig hver måned, så vil hun blive betragtet som ansat, til trods for at hun har fuldtidsjob og laver arbejdet for mig hjemmefra?
Ja det er en risiko i alle fald. Man kan sagtens ha fast arbejde for flere som lønmodtager - det er ikke spor usædvanligt. Der er en masse "regler" hvor den vigtigste nok er om din freelancer virkeligt er En selvstændig erhvervsdrivende der arbejder for egen regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte - eller en der for penge arbejder for en arbejdsgiver efter dennes instruktion/kontrol og for arbejdsgiverens regning. Er du - ud over personens faste arbejde - hendes eneste kunde - eller har hun mange tilsvarende er også en faktor?
Har freelanceren en virksomhed hvor hun/han tager en risiko eller kommer hun og laver det du beder hende om til en aftalt løn/timepris eller andet? Annoncerer den pågældende med sin virksomhed - er det arbejde der gentager sig eller et stand alone tilfælde? Du kan google efter selvstændig, honorar eller lønmodtager og læse en masse forskellige om de mange vejledende regler.
Ingen af reglerne tager 100% stilling til, om freelancere er lønmodtagere eller selvstændige. Når de forskellige myndigheder skal tage stilling til, om du er det ene eller det andet, ser de derfor på, hvordan du tilrettelægger dit freelancearbejde, altså f.eks. arbejder for en arbejdsgiver eller arbejder for egen regning og risiko. Desværre er myndighederne ikke altid enige.
A kasser og myndigheder ser også forskelligt på det. Du er langt mere på den sikre side, ved at aftale en fast løn per gang eller time, og køre A-skat via bikort - med feriepenge, end ved at vælge B-skat og ingen feriepenge. Sidstnævnte løsning kan koste sidenhen
Det er ret nyt, at skat ser så tungt på de mange B-skatte lønnede
Her en lidt længere sag om det samme fra Deloitte revisorerne - mange begår idag den fejl at tro, at bare de beder om faktura, er den hellige grav velforvaret - ingen a-skat - atp - feriepenge osv, og den ansatte tror det er OK bare at fakturere løs (her gælder alm. moms regler 50.000) De skriver:
Mange virksomheder og foreninger får - til trods for den
gode vilje - ikke altid indberettet honorarer og godtgørelser
til ikke-ansatte og frivillige medhjælpere korrekt. Nedenfor
har vi ridset reglerne op inden for de specifikke områder,
hvor vi oftest ser fejl i indberetningerne.
Der er flere faktorer, der skal tages stilling til, når det skal vurderes, om der
skal ske indberetning eller ej. Det afgørende er, om der for eksempel udbeta-
les honorar på baggrund af en faktura, om fakturaen er med eller uden
moms, og om personen kan anses for ansat eller ej.
Er person ansat eller ikke-ansat?
Manglende indberetning til SKAT opstår i særdeleshed i de tilfælde, hvor en
person fakturerer for arbejdsydelser, selv om der reelt er tale om et ansættel-
sesforhold.
Hvis køberen af ydelserne eksempelvis er personens eneste kunde, er det
overvejende sandsynligt, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold, og der
vil således ikke være tale om køb af arbejdsydelser fra en selvstændig er-
hvervsdrivende. Køberen af arbejdsydelserne vil dermed have pligt til at be-
handle personen som en ansat med deraf følgende pligt til lønindberetning,
indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt beregning af feriepenge m.v.
Personen, dvs. sælgeren af arbejdsydelserne, har i denne situation ikke ret til
at udstede fakturaer eller få fradrag for arbejdsrelaterede udgifter i sin ind-
komst. I disse tilfælde er der tale om et ansættelsesforhold, hvor udbetalinger
skal indberettes og beskattes som almindelig løn; A-indkomst.
Når der er tale om et ansættelsesforhold med indeholdelse af A-skat (uden
mulighed for udstedelse af fakturaer), er der ingen momsmæssige relationer
mellem disse to parter.
Når en person udfører en arbejdsydelse, er der kun pligt til at udstede en
faktura, hvis den pågældende driver selvstændig økonomisk virksomhed i
forhold til den, der køber ydelsen. Dvs. at den pågældende driver virksomhed
for egen regning og risiko, typisk har en bredere kundekreds og at den på-
gældende ikke er i et ansættelsesforhold i forhold til den, der køber ydelsen.
I denne situation skal der typisk være opkrævet moms på den udstedte faktu-
ra. Der er dog visse krav til momsopkrævningen og fakturaens indhold, der
skal være opfyldt.