Jeg er en fotograf der for et år siden startede for mig selv. Jeg er ved at få ret godt styr på momsreglerne og indberetningen af momsen. Er kommet til et punkt nu, hvor jeg er lidt i tvivl om SKATTE reglerne. Der kommer efterhånden flere opgaver i mit firma og jeg har brug for bestemt udstyr til at løse dem efter mine bedste intentioner. Det drejer sig om to objektiver til hhv. 10000 og 8000 kr incl moms (i runde tal). Hvordan skal jeg helt konkret føre det ind i excelarket, når jeg både har debit/kredit kolonner for "bank", "omsætning" og "små aktiver" (samt købs/salgsmoms)? Mener der er en regel der siger at lige præcis objektiver til et kamera ikke er en selvstændig ting, og derfor er afhængig af kameraet - hvilket gør at det man skal afskrive skal gøres over flere år - gir det mening?? Hvordan vil det i givet fald kunne gøres i ovennævnte excel-ark? Jeg har flere spørgsmål, men trækker lige vejret og håber på gode svar til ovenstående :) Mvh en regnskabsn00b /Mick |
Hej Mick
Jeg troede faktisk godt du måtte straksafskrive, man fandt så teksten du kan læse her; http://www.revisionscentralen.dk/8299-1_Smaaaktiverstraksafskrivning
Og hvis det er rigtigt må du ikke straksafskrive, som du også er inde på.
Det lyder som om du selv laver dit regnskab - og har det i et excel ark.
Måske var det en ide at anskaffe dig et rigtigt regnskabsprogram - som fx. SummaSummarum.
Ud over at fører indtægter og udgifter, skal du jo fx. kunne vise at dine fakturaer udskrives i en ubrudt nummerserie, hvor du kan redegøre for alle numrene.
Få hjælp af en regnskabskyndig i nogle timer fra starten, som kan hjælpe dig igang, få lavet relevante konti m.v. Herefter er det relativt let, både at udskrive korrekte fakturaer, holde styr på momsregnskab og efterfølgende lave en bogføring der til sidst resulterer i et færdigt regnskab - måske med hjælp fra en revisor ved årets slutning.
Du skal ikke indsende et regnskab med selvangivelsen - men du skal kunne leverer et, hvis de beder om det.