Jeg er på udkig efter en skabelon. Altså det er en mail man sender ud til kunden efter godt 1 uge, for at høre hvordan deres oplevelse har været hos os. Og der kan evt. stå noget med i kan skrive en anmeldelse på trustpilot om os. Er der nogen som gør sådan noget? Vil det ikke være lidt smart for at høre kundens mening om processen. Jeg har selv ikke den store skrive evne så derfor tør jeg ikke kaste mig ud i det :)
Selvfølgelig er det godt, at spørge efter kundens mening. Det er med til at gøre din webshop bedre, og hvem vil ikke gerne have forbedret sin webshop? Var det mig der havde en webshop, ville jeg helt klart gøre det. Da du - som du selv skriver - ikke har de store egenskaber mht. at skrive, kan du da sende mig en PM. Så kan vi da lige finde ud af noget :-) Jeg har et par idéer liggende på tungen mht. skabelon.
Jeg ledte selv i rigtig rigtig lang tid efter en service der kunne sende en standard mail ud til kunder efter en uge og efter lang tids søgen fandt jeg frem til dette, som endda er GRATIS de første 2000 kunder.
Jo, du har helt ret, det er en skide god idé at spørge kunderne og fortsætte dialogen med dem efter de har købt af dig første gang.
Jeg vil opfordre dig til at spørge kunderne, om de vil have nyhedsbrev eller særlige vip-tilbud eller lignende, i forbindelse med at de handler hos dig første gang. Dem der gerne vil udfylder navn og email, hvor du kan følge op med dem automatisk via en autoresponder - give dem en masse guldkorn, tips, tricks, værdifulde informationer med relevans og samtidig give dem gode tilbud, så de handler hos dig igen og igen.
Aweber er umiddelbart min foretrukne, den er brugervenlig, pålidelig, har gode instruktionsvideo og webinarer og så er den billig. http://www.aweber.com
Så har jeg selv forsøgt at lave et i må meget germe komme med ændringer osv.
Hej Xxxxx Xxxxxxxx,
Du har tidligere handlet hos www.iBixen.dk, i den anledning kunne vi godt tænke os at høre din mening om handlings processen. Vi kunne godt tænke os at høre hvad du synes om produktet/produkterne, samt hvordan vores kundeservice har været.
Hvis du har tid og lyst må du meget gerne svare tilbage på vores spørgsmål, så vi kan blive vide hvad vores kunder synes om os. Så iBixen kan blive et bedre sted at handle.
Husk at du altid kan dele din anmeldelse med andre, ved at skrive en anmeldelse inde på TrustPilot ved at klikke her.
Syntes ikke du skal skrive både fornavn og efternavn, det gør du heller ikke i et almindeligt brev. Måske skal du også lave et mini survey, og derefter give dem muligheden for at fortælle om deres oplevelse på Trustpilot.
Med et spørgeskema kan du få meget mere relevant info. Fx tjekud proces, indhentning af kontakt info mm. Dette info kan virkelig være godt for dig, for det kunne jo være folk også droppe ud af din shop før du ville have det.
Jeg ville anbefale at bruge Mailchimp til udsendelsen og Survey Gizmo til spørgeskemaet, det har jeg rigtig god erfaring med.