Tvangsopløsning af firma

Johathan..stadig tråden handler om tvangsopløsning af et selskab.

Om det nu er et ApS, A/S, P/S eller SMBA er da fuldstændig ligegyldigt.

Tråden lægger ikke op til diskussion af lyssky virksomhed eller andet, som ligesåvel kan

foregå i et ApS som i et SMBA.

Det er jo ikke selskabsformen, der afgør dette, men personerne bagved og deres seriøsitet.

MvH

Peter

Jonathan Løw:

Nu er jeg ikke revisor, men i min bog lukkes SMBA selskaber på samme måde som anpartsselskaber eller efter aktieselskabslovens § 14.

Det er jeg heller ikke. Men henvisningen til aktieselskabsloven (som iøvrigt er ophævet) og § 14 mente du vel kapital 14 som alene omhandler likvidition. (Lovgivningen om dette er flyttet til selskabslovens §§ 216-221, § 222, stk. 1, § 223-230, § 231, stk. 2 og 3, og §§ 232-235).

Ellers findes reglerne om opløsning i Lov om erhvervsdrivende virksomheder  i §20a og § 21.

Finder som Peter dine kommentaer om lødigheden af SMBA komplet ligegyldig i denne sammenhæng. Tankegangen og lovgivningen omkring SMBA har dybe rødder i den danske andelsbevægelse, hvor selskabsformen er særdeles udbredt.

Som efterhånden skrevet mange gange her på Amino. Der er intet farligt i et SMBA - det der kan gøre det farligt er personerne bag.

/Henrik

Hej Peter,

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Mvh

Krisitan

Jonathan Løw:

Jeg kender mest til iværksætter- og vækstmiljøerne, og her står SMBA absolut ikke øverst på ønskelisten.

Det er ganske simpelt fordi folk ikke ved bedre - det er jo de færreste der sætter sig seriøst ind i tingene - da de forskellige selskabsformer hver især har deres styrker og svagheder.

Men uanset selskabsform, så kan det altid udnyttes til at snyde andre.

Jeg vil nu mene, at folk som færdes i vækstmiljøerne (entreprenører, business angels, venture folk, vækstfonde etc.) sætter sig ind i firmakonstruktionerne - men nok herom :-) Jeg er enig i din pointe med, at der kan være styrker og svagheder ved de forskellige selskabsformer. Blot ville jeg aldrig foreslå en iværksætter med seriøse intentioner og en stærk idé at etablere projektet som et SMBA. 

@Henrik: Jeg kan berolige dig med, at væksthusene og deres rådgivere ikke er kategoriske eller énsporede i deres rådgivning. Jeg kan jo godt give nogle inputs i denne debat uden, at jeg dermed til enhver tid vil rådgive en iværksætter til ikke at etablere et SMBA - for sådan har jeg det bestemt ikke. Men jeg skrev konkret i forhold til investeringer, og der er virkeligheden sådan, at kommer man som et SMBA, så får man ingen finansiering i størstedelen af tilfældene.

Det er hårde ord fra din side, at rådgiverne er dårlige og fordomsfulde. Hvad baserer du det på?

Jeg er helt enig med dig i, at der kan være tilfælde, hvor et SMBA kan være en løsning. Eksempelvis er der jo fordele i forhold til indskud, hæftelse og ingen krav om årsregnskab... så det kan naturligvis være godt, hvis man f.eks. går med et projekt eller en ide, man vil prøve af. Jeg ville egentlig blot pointere, at SMBA også rummer en række ting, man skal passe på - herunder bl.a. at det forudsætter flere deltagere, har fri ind- og udtræden samt at kreditorer som oftest vil forlange personlig kaution.

Hej kristian, 

Dit SMBA selskab er truet med tvangsopløsning fordi selskabet ikke har afleveret regnskab til styrelsen til tiden. Hvis du ikke gør noget som helst, bliver selskabet oversendt til skifteretten og opløst. Hvis du er interesseret i at redde selskabet fra døden, skal du indenfor angivne frister aflevere et regnskab. 

Konsekvensen af tvangsopløsning er, at selskabet dør. Konsekvenser er endvidere at man i cvr registeret kan se, at du efterlader et selskab bag dig, der er tvangsopløst. 

Du kan selv se din tilknytning til selskabet på dette link:

http://www.cvr.dk/Site/Forms/CompanySearch/PersonSearch.aspx

Dette fingeraftryk i CVR på din person vil man kunne se i de næste 20 år.

Hvis selskabet ikke har aktiver, men har en gæld fx. en momsgæld, kan man selvfølgelig IKKE som Peter har redegjort for afgive en betalingserklæring. Denne forudsætter, at man erklærer at selskabet har betalt al gæld. Dette er ikke tilfældet i eksempelt, hvorfor erklæringen vil være noget sludder.

Så skal selkabet i hvert fald først betale den gæld selskabet har. Afgiver man alligevel erklæringen, og bliver det siden opdaget at selskabet har gæld, så hæfter du og din partner herefter for gælden. Det er I nok næppe interesseret i.

Likvidation er ikke en mulighed i eksemplet, fordi selskabet i eksemplet ikke er solvent. Gælden overstiger ligesom de ikkeeksisterende aktiver. Derfor er selskabet insolvent. Det betyder, at selskabet i forbindelse med en opløsning bliver erklæret konkurs.

Hvis man eliminerede gælden, og gjorde selskabet solvent med 1 krone, kunne man måske likvidere selskabet. Likvidationen forudsætter dog, at regnskabet er afleveret, og spørgsmålet er i realiteten, om du har lyst til at anvende de 10.000 dertil, for derefter at anvende mellem 10.000 - 25.000 på en likvidation.

ps. når du vælger rådgivere, advokater eller revisorer, så husk at tjekke om de er det ene eller andet. advokater kan du se på www.advokatnoeglen.dk, revisorer kan du se på følgende link. husk betegnelsen revisor er IKKE en bskyttet titel 

http://www.cvr.dk/Site/Forms/CMS/DisplayPage.aspx?pageid=27

Fremkommer der ikke noget resultat på søgningen, er vedkommende ikke registreret eller statsautoriseret revisor.