Godaften Aminoer.
Hermed offentliggøres www.seoakademiet.dk – et kursus i søgemaskineoptimering, som stadig er under udarbejdelse. SEO Akademiet forventes at åbne i efteråret 2011. Vil du have en mail, når vi åbner? Klik ind på hjemmesiden og tilmeld din mail.
Hvad er SEO Akademiet?
SEO Akademiet tilbyder et online kursus i søgemaskineoptimering.
Når du tilmelder dig kurset, får du adgang til et pensum inddelt i en række emner. Kurset indeholder grundlæggende forklaring af søgemaskiners opbygning og intern SEO – og mere avancerede emner som linkbuilding, redirects og eget linknetværk, samt hvordan man håndterer arbejdet med kunder.
Undervisningen foregår som selvstudie, og du kan tage den afsluttende eksamen, når det passer dig. Ved bestået eksamen modtager du et personligt certifikat.
Hvad er SEO Akademiet ikke?
SEO Akademiet forsøger ikke at være en officiel instans, der udnævner personer til at være SEO-eksperter efter at have taget et online kursus - ligesom du ikke er AdWords-ekspert, fordi du har taget Google Adwords certificeringen. SEO Akademiet er blot et kursus, som søger at give en bred og up-to-date viden inden for søgemaskineoptimering. Dit certifikat er din kvittering for gennemførsel af SEO Akademiets kursus.
Hvem henvender SEO Akademiet sig til?
Kurset henvender sig til alle, der ønsker en større viden om søgemaskineoptimering. Det gælder både de personer, som aldrig har arbejdet med emnet før - og dem, der vil lære de mere avancerede, tekniske aspekter inden for SEO. Virksomheder kan ligeledes anvende kurset til at videreuddanne sine medarbejdere.
Hvad koster det?
Der ligger mange timers arbejde bag SEO Akademiet, og vi arbejder endnu hårdt på projektet. Derfor vil der også være en pris på kurset. Prisen er endnu ikke fastsat, men vi snakker ikke flere tusinde kroner. Det er gratis og helt uforpligtende at tilmelde din mail på vores hjemmeside. Så modtager du blot en mail, når SEO Akademiets kursus er i luften.
Har du en idé eller et forslag?
Vi er meget åbne over for dine ideer, forslag og konstruktiv kritik. Måske mener du, at det kan gavne SEO Akademiet at samarbejde med lige netop dig. Du er i hvert fald velkommen til at skrive en kommentar herunder eller direkte til os via PM eller på info@seoakademiet.dk.
Mange hilsner
Frederik Hyldig og Caroline Bundgaard.