Hejsa Jeg har en større internetløsning under opbygning, som jeg regner med at kunne få solgt til en del virksomheder.
Derfor frygter jeg lidt at hvis jeg eksempelvis skal fremlægge ideen for en af de større spillere på det danske marked (Mine forhåbentlige fremtidige kunder), vi kunne eksempelvis sige Coop, at de i stedet for at købe ideen vælger at sige "Hov, det var dælme smart, det laver vi da bare selv". Prisen for servicen vil være, i mine øjne, meget billig, jeg forventer 40kr/ugen (Pr. Tilmeldt butik) - Og tanken er at give mulighed for en gratis og uforpligtende periode på 3-6 måneder. Den næste del er udlandet, der er forventninger om at ideen ret hurtigt vil kunne udvides udover Danmarks små grænser og alt er forberedt til at få al verdens eksotiske sprog og finurligheder ind.
Til de som reelt har ville læse det igennem, kan jeg gøre noget mht. At sikre ideen når jeg fremlægger den for en mulig kunde? Jeg kan vel (Og vil) ikke forlange at de, før de får den fremlagt, giver garanti for at de ikke selv laver en løsning efter samme ide. |
Hej
Jeg har nok ikke den endelige løsning til dig, men alligevel,
Prøv at se på Amino. Der er jo i grunden ikke noget i vejen for, at alle kan lave dette. Især den første hjemmeside var ikke så unik at andre ikke kunne lave det samme. Jeg tror mere det handler om at komme først, og (Meget vigtigt) at komme med et færdigt, velfungerende produkt fra dag 1. Herved vil du helt sikkert have et fortrin frem for andre. Det kan da godt være andre synes at de selv kan lave det, men hvis valget er imellem at købe et færdigt, velfungerende produkt eller at kaste sig ud i et nyt udviklingsprojekt, vil mange nok vælge den sikre vej. Husk at for en stor kunde vil der skulle sættes et stort apparat igang for at lave dette. De skal være forberedt på at det koster mange penge.
Med venlig hilsen
Viggo Poulsen