Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Når en opgave ender i konflikt!

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Fra Jammerbugt Marketing
Tilmeldt 3. May 10
Indlæg ialt: 28
Fra  Jammerbugt Marketing Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg er havnet i en kedelig konflikt jeg ikke ved hvordan jeg løser - det er et langt indlæg men håber I vi læse og råde mig.

For ca. et år siden blev jeg hyret af en fyr, for hans nyopstartede virksomhed skulle jeg lave logo, visitkort og hjemmeside.

Starten gik rigtig godt, jeg kom godt fra land i opgaven. Desværre dør min far pludseligt (jeg er 28, så det var noget et chok) jeg kontakter kunden og forklarer ham situationen og beder om mere tid, det forstår han godt og det er fint. Jeg starter arbejdet igen og han får godkendt logo og visitkort og de bliver bestilt og leveret og jeg får min betaling - så langt så godt.

Kunden begynder at sende mig mails og sms'er hvor han rykker for hans hjemmeside. Jeg arbejder på den og får løbende godkendt designet. Tiden går og vi nærmer os juletid og han giver flere gange udtryk for at der er gået lang tid og han gerne vil være færdig. Tidsforbruget ligger på begge sider, han går til en masse eksamner og der går langtid når jeg sender korrekturer og så mister jeg interessen for opgaven....  Vi aftaler at siden skal være helt færdig i begyndelsen af februar og den er færdig i februar. Han har nogle små tilrettelser som jeg laver og han godkender, får en manual til CMS systemet og jeg sender ham regningen der er delt op i to. Da Iværksætternetværket skal betale den ene del og han selv skal betale den anden del. De penge han skal betale bliver indbetalt til tiden, men dem fra Iværksætternetværket udebliver. Jeg kontakter ham og spørg til regningen, hvor han siger at han ikke er tilfreds med den måde billederne bliver vist på. Jeg siger ok og spørg og han kan vise mig et eksempel på det han havde forstillet sig.

Nu bliver han sur og siger at der er mit job at designe og om jeg ikke kan finde ud af det og videre i den dur. Og så er jeg så dum at gå med på den og siger til ham, at han havde godkendt opgaven og jeg egentlig bare ville være flink, fordi der var gået så meget tid. Der er lidt mere snak frem og tilbage men vi kommer ikke frem til noget. Jeg kontakter ham et par gange mere på mail for at få min betaling, men han svarer mig ikke.

Jeg sender ham en mail, hvor jeg skriver at jeg vil lukke hans side ned, hvis jeg ikke hører fra ham inden en uge. Jeg hører intet og lukker siden. Næste dag skriver han og er rasende, og at han har mistet troen på at siden nogensinde kommer til at køre som han ønsker og at han vi have de penge han har betalt tilbage. Jeg åbner siden igen med det samme jeg hører fra ham, så den er kun nede i ca. 24 timer.

Han fortæller mig nu at han ikke vil bruge min side og han får lavet noget andet. Jeg kan betale ham halvdelen (2500 kr) tilbage ellers vil han 'gå domstolenes vej'. Efterfølgende har han selv lukket siden og siden hen fået et andet design.

Jeg er stoppet med at svare på hans mails, ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil ikke betale ham tilbage for et stykke arbejde jeg har lavet og han har godkendt. Jeg vil heller ikke hyre en advokat for en strid om 2500 kr. Og egentlig er det jo ham der stadigvæk skylder mig penge og et eller andet sted vil jeg gerne stille hårdt mod hårdt og sende ham til inkasso, men tror ikke på at det er løsningen....

Forslag til løsning modtages gerne og har han en sag?

/Anni

Fra København
Tilmeldt 30. Oct 06
Indlæg ialt: 588
Fra  Mogenshoj.dk Skrevet kl. 14:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har 2 gange haft lignende oplevelser med kunder.

Den ene gang gik ligesom din (jeg fik halvdelen af betalingen, og han nægtede at betale resten og truede med bål og brand), den anden blev vi enige om en løsning (han slap for at betale for yderligere arbejde han havde godkendt, som han senere nægtede at have godkendt).

Min korte råd er, at tage det som en oplevelse, glemme ham, og komme videre. Det er ikke værd at gå og blive irriteret over sådan noget, især ikke når det er så relativt små beløb.

Om han har en sag er svært at vurdere, det afhænger af hvad i har aftale og hvad du har leveret. Men chancen for han gør noget ud af det er stort set nul (pga. beløbets størrelse).

Fra Århus
Tilmeldt 18. Jan 10
Indlæg ialt: 481
Fra  Billigmagento.dk Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg følger lige med her.

Fra Herning
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 226
Skrevet kl. 14:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du har det på skrift, at han har accepteret designet og hjemmeside + alt det andet... jamen så er der vel ikke mere at diskutere?

Du går jo ikke ned og køber en pakke rullepølse hvorefter du tager den med hjem, åbner den og bliver enig med dig selv om at det var hamburryg du ville have i stedet hvorefter du prøver at gå ned i fakta og få pengene retur?

Gør som tidligere svaret.. Tag det som en oplevelse :)

Hvis han endelig skulle komme med en advokat så sørg for at have de mails og sms'er til at ligge!

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 15:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg vil nødig bare spilde din tid med at sige "hvad de andre siger", men måske er det meget godt i denne her henseende at få bekræftet at der er flere der er enige :-)

Hvis sagen er forløbet som du nævner (det er svært at vide da man kun hører den fra en vinkel), men det er den nok (den lyder som noget de fleste af os har prøvet et par gange med lignende kunder), så vil jeg slå lidt koldt vand i blodet, løbe en tur eller på anden måde få fokuseret den dårlige energi ud af kroppen når du modtager en mail eller lignende fra ham.

Ligeledes synes jeg du skal indtage udgangspunktet at du mener du har leveret det aftalte og såfremt han ikke er tilfreds kan du aftale med dig selv at du er villig til at give et mindre afslag i prisen, men det kan aldrig komme på tale bare at betale hele beløbet tilbage. Det kan det ikke fordi du allerede nu har brugt en væsentlig tid på opgaven og det skal du selvfølgeiig betales for. Set i lyset af at kunden indtil videre har tilbageholdt halvdelen af betalingen, men alligevel ved at betale halvdelen har accepteret din leverance, må det opfattes som om kunden ikke har ageret rettidigt til at klage over leveringen og produktet. At han vælger at klager når du rykker for resten af pengene kan ikke ses som et argument for at beklage sig over leveringen da det må antages at man som kunde aktivt frembringer klagen og ikke nævner den passivt ved henvendelse fra leverandøren.

Din kunde vil helt sikkert ikke se det på denne måde, da det lyder til at være lige som en af de utalige små virksomhedskunder der skal købe et website m.v. for første gang og derfor ikke kende spillereglerne for at købe tilpasset designarbejde. Når man bestiller noget tilpasset mister man retten til at levere det tilbage igen mod fuld tilbagebetaling i det fleste andre situationer. Det gælder alt lige fra restaurantbesøg, til skræddersyede computerer og alle andre bestillingsvarer. De produkt er ikke meget anderledes.

Derfor kan du formodentlig forvente dig at konflikten kun eskalerer, hvis i begge ignorerer hinanden eller forsøger at argumenterer for hvorfor i hver især har ret, og du kan være sikker på at kunden har mere tid end dig at bruge på det fordi han kan spare 2500 han måske ikke har tilrådighed lige nu, hvorimod du skal overbevise ham om at du fortjener din betaling.

Jeg synes derfor du skal overveje at skrive kunden en e-mail der i et helt roligt, men forretningsmæssigt sprog forklarer hvordan du ser sagen (ligesom du har skrevet herinde), at når du spørger om han har nogen forslag til hvordan han gerne vil have billederne skulle se ud m.v. så er det normal praksis fordi det på den måde kan spore dig ind på hans ønsker og stil og tilpasse dig. Det er ikke for at han skal gøre dit arbejde. Ligeledes skal du nævne at det er normal praktisk at når man ikke betaler sine regninger så stopper de services man køber med at fungere, hvilket er årsagen til at du var tvunget til at lukke hans side. Det er selvfølgelig ikke noget du gør af ond vilje, men da han ikke svarede tilbage blev du nødt til at følge normal praksis for den slags den, hvilket du formoder at han som forretningsmand kan forstå.

Derudover ville jeg overveje at skrive at de 2500 der er som udestående og som du stadig mener at du har ret til ud fra helt normal gældende forretningspraksis, at dem vil du give ham i afslag på opgaven da i tilsyneladende er kørt fast i en kommunikationsknude og forventningerne til opgaven og hvad man kan få af service for det nævnte beløb nok har været forskellige og at du ikke mener at det er værd at bruge den yderligere tid på at forsøge at indkræve dem da det vil koste dig mere end hvad du kan tjene på at lave arbejde for andre på den samme tid.

På den måde får du forklaret ham at du ikke ønsker at optrappe konflikten og du får det selv ud af dit system for nu har du sendt det til ham og du slipper for at føle at du "bare glemmer de 2500 han skylder", som det hurtigt kan føles som hvis man ikke gør noget ved det og bare lader det stå hen til tab og opgiver kontakten. Samtidig får du fortalt ham at du ser de 2500 kr som et bagatelbeløb og at det ikke handler om det (dvs du indirekte fjerner hans argumenter om at noget er dyrt, umuligt at betale osv), men om retfærdigheden i at betale for det arbejde man har bestilt, på en indirekte og ordentlig måde. Så kan kunden selv vælge at konkludere ud fra det og ofte sker der faktisk det at de fleste kunder falder lidt ned og enten siger undskyld og betaler, eller bare siger undskyld og ikke forstyrrer dig igen.

I få tilfælde er kunderne så ophissede og har et temperament der er så vanskelig at tale/skrive ned at uanset hvad du gør så vil de altid rende rundt med en lille sur trold i maven. Du kan så trøste dig selv lidt med at der er intet du kunne have gjort anderledes fordi den type mennesker er der nogen af og vi render alle ind i dem en gang imellem, som nogen af de bump der er på livets landevej og nogen gange er vi det selv fordi vi har en dårlig periode, er stresset eller lignende og bruger vreden til at flygte fra at håndtere vores virkelige problemer.

Det er vigtigt at du i mailen hvor du foreslår ham at give de 2500 i afslag på opgaven også nævner at du anser opgaven/sagen som afsluttet uanset hvad han vælger og håber at han har fundet en ny og god løsning der passer til hans behov.

Det korte og det lange er at man som forurettet kan have utrolig vanskelig ved at opgive sin "retfærdighedsfølelse" når man støder på den slags typer, men hvis du sørger for at få forklaret din version af sagen, uden at lægge op til en masse argumenter og modargumenter, så er det meget nemmere at acceptere det økonomiske tab du nok må indstille dig på.

Forretningslivet er en gang sådan at der spildes arbejde og penge nogen gange pga uenigheder og forskellige forventninger til opgaverne, men det er ofte lærepenge som gør at du næste gang er opmærksom på lignende signaler i god tid før det eskalerer. Samtidig plejer det at give folk en god fornemmelse i maven hvis man er den der "lukker sagen" og hvis det koster dig 2500 i tab at lukke sagen officielt, så er det en billig pris for at slippe for at gå rundt og være frustreret og have ondt i maven over det i flere uger hvis der kommer endnu en sur mail fra kunden eller lignende.

Jeg håber det lykkes for dig at få afsluttet så du kan bruge din energi på nye opgaver i stedet for gamle :-) Pøj pøj med det.

Fra Jammerbugt Marketing
Tilmeldt 3. May 10
Indlæg ialt: 28
Fra  Jammerbugt Marketing Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dig indlæg. Vedr. økonomien så har han betalt 5000 kr og så skylder han mig godt 5000 kr stadigvæk. Det er af de 5000 kr han har betalt, han vil have halvdelen tilbage for at lukke sagen.

Fra Jammerbugt Marketing
Tilmeldt 3. May 10
Indlæg ialt: 28
Fra  Jammerbugt Marketing Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Fra Hobro
Tilmeldt 6. Feb 10
Indlæg ialt: 30
Fra  Handest EL-Teknik Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Min første indskydelse involverer noget med rockere, men det er nok bedst bare at lade det ligge når beløbet ikke er større.

Der bliver aldrig en sag ud af så lidt.

Tab er frustrerende.

Hilsen Jacob

(Der selv har knap 80.000 tilgode fra en kunde der er ved at krakke)

Jacob Viberg Nielsen

https://www.kontorel.dk  - Salg af stikdåser, kabler og adapterer.

Fra Jammerbugt Marketing
Tilmeldt 3. May 10
Indlæg ialt: 28
Fra  Jammerbugt Marketing Skrevet kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Og tak for de andre indlæg også...

Jeg er enig i af glemme det og tage oplevelsen med videre. Jeg er også villig til at tage tabet på den regning der ikke er blevet betalt, men jeg er ikke villig til at betale ham tilbage for arbejde han har godkendt.

Jeg vil forslå ham at lade det ligge her, jeg ser bort for den regning han ikke har betalt og så er det det.

Tilmeldt 19. May 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 15:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er vist mere eller mindre hvad de andre også har sagt;

 

Han har ikke skyggen af en sag, når siden har været oppe og igang og godkendt, kan han ikke få pengene tilbage, så han er velkommen til at gå rettens vej det kommer han ingen vegne med I promise.

Du kan så gøre op med dig selv om du vil bruge den energi de kræver at få de sidste 5000kr, det tror jeg ikke jeg ville gide, men det er jo op til dig. Der findens forskellige "no cure no pay" advokater og inkasso folk på nettet, jeg har aldrig brugt dem så jeg kender ikke så meget til dem (men de er ikke nødvendigvis guds bedste børn :-) ) Hvis du har forløbet på skrift vil jeg tro du kan få den til at kradse pengene ind mod at de får ca. det halve så for du da 2500kr og ikke mere bøvl, men når det er så lille et beløb ved jeg ikke om det er besværet værd for nogen af jer.

Uanset hvad synes jeg tilgengæld du skal stramme alvorligt op på din forretnigns procedure, her kan du ihvertfald lære noget. Selvom du har retten på din side (og det mener jeg du har) så er det altså temmelig sløvt at du i slutningen af juni skal til at finde ud af hvad du skulle have gjort ved en sag du afleverede i februar...

når vi laver sites er det typisk halvdelen opfront og så den anden halvdel når vi er færdige, ddet afhænger selvfølgelig af opgavens størrelse, men du har altså være lige lovlig passiv her.

Så overvej om du vil lade ham slippe med halvpris eller du vil gå efter det hele, betale tilbage er der ihvertfald ingen grund til.

 

S

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)