Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bogføring - spørgsmål ang bogføring af faktura i forbindelse med momsregnskab.

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Frederiksberg
Tilmeldt 11. Feb 11
Indlæg ialt: 315
Fra  1264 Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Annika

Det er korrekt hvad de fleste skriver her, nemlig at:

Tidspunktet for modtagelsen af varen/tjenesteydelsen (som oftest fakturadatoen) er også den dato, hvor momsen hører hjemme ... uanset tidspunktet hvornår betalingen foretages i banken.

Som en anden skriver, så gælder det også den anden vej rundt: Når du fx sælger en vare i dag den 17. juni og kunden først indbetaler den 30. juli, så hører dit salg - og dermed din moms - hjemme i juni måned (og dermed 2. kvartals momsregnskab).

Eksempel på et køb af en pakke papir, hvor du modtager varen og en faktura dateret den 25. juni med betalingsdato den 8. juli. Bogføring er således:

Dato 25. juni:

Debet ... kontoen for papir (kontorhold, eller hvad du kalder den)

Debet ... kontoen for indgående moms (købsmoms) (hvis du vel at mærke er momsregistreret)

Kredit ... enten kontoen for kortfristet gæld eller (hvis du benytter kreditormodul i økonomisystemet) kreditorkortet

(Dvs. pr. 25. juni har du en udgift til papir, et tilgodehavende momsbeløg og en leverandør du skylder penge)

----

Dato 8. juli (når pengene trækkes på bankkontoen):

Kredit ... bankkontoen

Debet ... enten kontoen for kortfristet gæld eller (hvis du benytter kreditormodul i økonomisystemet) kreditorkortet

(Dvs. den 8. juli har du et træk på din bankkonto og du skylder ikke længere din leverandør penge)

----

Jeg er helt uforstående overfor den ene her i tråden, som har fået at vide af sit revisionsselskab, at det er lettest at bogføre udgiften med betalingsdatoen. Det er ikke den korrekte måde at føre regnskab på. (som SKAT selv skriver i deres folder "Moms - fakturering og regnskab": Du kan trække moms fra i den momsperiode, hvori fakturaen er dateret - også selvom du ikke har betalt fakturaen. Derfor: En revisor som giver sådan et "råd" ville jeg gå i en lang bue udenom :o)

Susan :o)

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)