Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Copyright på firmanavn contra domænenavn?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Copenhagen
Tilmeldt 31. Oct 07
Indlæg ialt: 3545
Fra  Volt & Volume Skrevet kl. 20:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino'er med forstand på copyright:

Jeg skal forsøge at gøre det så kort som overhovedet muligt.

Som overskriften siger, så er jeg kommet alvorligt i tvivl, hvad angår copyright på firmanavn og domænenævn. Hvis en virksomhed har købt et domæne til deres virksomhedsnavn - lad os eksempelvis sige, at der er tale om firmanavnet divorceattorney - og at de hermed har købt domænenavnet divorceattorney.com!

Og her kommer jeg så og ønsker domænenavnet divorceattorney.com, som er optaget. Derfor vælger jeg divorce-attorney.com i stedet for, fordi dette domæne er ledigt. Og det er så her, at jeg har et spørgsmål! Hvordan kan det lade sig gøre? Mit website hedder jo stadig det samme som det andet - der er bare en bindestreg til forskel. Og det betyder, at der er to virksomheder, der hedder det samme?

Kort sagt: Kan man ikke få juridiske problemer som følge af dette, selvom det pågældende domænenavn står noteret som ledigt? Skal man sørge for at tjekke om den anden virksomheds navn har copyright? Eller hvad?

Dbh

Thomas

Tekstforfatter - Jeg har 16 års erfaring fra reklamebureauer og som selvstændig. Ring: 2252 3381.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 11. Feb 11
Indlæg ialt: 315
Fra  1264 Skrevet kl. 22:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Thomas

Jeg var på et kursus som blev holdt af en fra Patent- og Varemærkestyrelsen, og man skal være opmærksom på følgende (jeg skriver lige af fra det materiale, som vi modtog på kurset):

Køb af et domænenavn er kun en teknisk adresseangivelse.

Man opnår ikke en varemærke-ret til navnet ved at købe domænenavnet.

Man opnår ikke en varemærke-ret til navnet ved at få et CVR-nummeret registreret med navnet.

Beskyttelsen går begge veje: En indehaver af et selskabsnavn kan forhindre, at andre får registreret navnet - eller hovedbestanddele af det - som varemærke. Men indehaveren af virksomhedsnavnet skal være opmærksom på, om navnet krænker en andens varemærke.

Et varemærke kan være andet end blot et navn: Det kan være en form, en figur, en duft, en lyd, et billede med eller uden ord.

Man kan købe varemærke: Nationalt, under EU eller internationalt. Det koster forskellige beløb - men det kan du se på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside http://www.dkpto.dk/ (se også fanebladet Søg i registre).

Hvis du fx har købt domænenavnet i 2007, og du i 2011 vil varemærkeregistrere det, og så finder ud af, at der er nogen som har varemærkeregistreret det i 2009, så kan det faktisk godt ende med at det er dig som ender med at få varemærke-retten. HVIS du vel at mærke kan bevise at du har haft aktiv brug af navnet, dvs. fra reklamer, fakturaer, annoncer osv. Det er derfor vigtigt altid at gemme dokumentation for at man har haft brugt et bestemt navn aktivt siden en eller anden dato.

Men - det kommer også meget an på om det er i ensartede brancher, så brancherne er konkurrence eller ej. Og også hvor varemærket er registreret. Hvis der fx er en bager i USA som har købt sit varemærke KUN i USA, og du er slagter her i Danmark og køber det samme varemærke kun her i Danmark, så er der ingen konflikt.

Jeg vil derfor anbefale dig at gå ind på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside og tjekke både den danske, EU og den internationale varemærkeregistrering, om der skulle være nogen som har varemærkeregistreret navnet. Man kan nemlig risikere at få frataget rettigheden til at bruge navnet, hvis man krænker en andens varemærke.

Håber at du kan bruge det til noget,

Susan :o)

 

 

Fra Copenhagen
Tilmeldt 31. Oct 07
Indlæg ialt: 3545
Fra  Volt & Volume Skrevet kl. 10:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Susan.

Mange tak for et meget fint og uddybende svar på mit spørgsmål, dét sætter jeg stor pris på.

Det anede mig, at det er en kompliceret størrelse, jeg har med at gøre her. Nu vil jeg bruge noget tid på at finde et godt navn til et Amerikansk website, jeg er ifærd med at skabe og så undersøge nærmere, hvad mine muligheder er.

God weekend!

Dbh

Thomas

Tekstforfatter - Jeg har 16 års erfaring fra reklamebureauer og som selvstændig. Ring: 2252 3381.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)