Hej Anders,
Tak for dit indlæg. Jeg synes nu du er lidt grov! Jeg har intet sted skrevet, at jeg driver
virksomhed indenfor personalepleje, eller at jeg ønsker at sælge ydelser indenfor personalepleje. Men du gætter på det ud fra mit brugernavn, som er en e-mailadresse,
kontormassage@gmail.com.
Jeg driver endnu ikke noget firma indenfor massage, men har overvejet det i lang tid, da jeg kan lide at gøre andre mennesker bedre tilpas, og samtidig har talent for det. Siden jeg var lillle har jeg givet det meste af familien massage. Nu har jeg overvejet, at tilbyde det professionelt, som ekstraarbejde, ved siden af mit hovederhverv, som er fleksibelt nok til at dette kan lade sig gøre.
MEN inden jeg starter, så ville jeg gerne snakke med nogle POSITIVE
mennesker her på Amino, om hvilke tanker man har om personalepleje, og om man tror på, at det gør en forskel. Selvfølgelig tror jeg selv på, at det gør en forskel, og kan jeg få kontakt til nogle potentielle kunder via Amino, så ville det være dejligt, men først ville jeg gerne have debatten om, hvad virksomheder gør i dag, for at pleje sine ansatte. Jeg ønsker ikke at få hjælp til markedsføring, ej heller at opslå et tilbud til Aminoer. Hvor mener du, at vi kan debattere emnet sådan overordnet her på Amino?
Antal medarbejdere... hmmm... Nu du nævner dette, så tror jeg ikke på, at et firma, der yder personalepleje indenfor kontor- / virksomhedsmassage og har mange ansatte, er et godt firma at handle med. Hvorfor, spørger du sikkert? Fordi massage kræver talent, og hvis du er lille selvstændig, så er du i branchen fordi du er dygtig, og gerne vil hjælpe mennesker. Hvis du er et stort firma, så tiltrækker du alle de massører, som ikke er selvstændige (ofte pga. manglende evner) og som kun er der, fordi de ofte ikke gider at have et fast kundeklientel (læs: ikke kan fastholde....). Et stort firma er altså i branchen for at tjene penge, mens den selvstændige ønsker at levere kvalitet.