Abonnementsgidslens frustrationer

Kender i det?
Unødvendige bindingsperioder.
Dem som der ikke skiltes med.

I ved der hvor man bliver holdt som gidsel hos et firma op til et år uden egentlig at kunne bruge serviceydelsen til noget som helst.
Ufrivilligt kundeforhold - ja, gidseltagning.

De bindingsperioder man først opdager længe efter man troede man var ude.
De bindingsperioder der giver dybe ar i sjælen og gør at man fremadrettet bliver meget forsigtig med indgåelse af abonnementslignende aftaler.

Der hvor kreditor nægter at lade sig underkue af begreber som rimelighed, anstændighed, ære m.v. - der hvor kreditor koldt og arrogant henviser til en skummel paragraf i et sæt forretningsbetingelser som man burde have læst og forstået.

Der hvor man hiver sig i håret over at man ikke var mere forsigtig da man naivt indgik en aftale med et firma i god tro om at man ville blive behandlet pænt.
Der hvor, man trods at have indset at man selv har været uagtsom, føler vreden og frustrationen ved denne uretfærdighed i maven.

Den fornemmelse at man har været her før, - og hvor man på forhånd ved man har tabt en eventuel kamp fordi man kan mærke at kreditor er rimelig rutineret i at kradse gidselpenge ind.

Jeg har været her en del gange efterhånden, - og jeg er sikker på at jeg kommer tilbage igen.

Skal man undertrykke vreden og hadet og fokusere på at være mere forsigtig fremadrettet, - eller skal man bruge den til noget andet?

Lad mig give et eksempel:

• Hvis jeg nu tegner et amino-plus medlemskab, så tager jeg et kig på fordelene ved dette.
• Jeg har en fornemmelse af amino-crewet om at de driver en rimelig forretning, så jeg tegner hurtigt et abonnement og forretningsbetingelserne bliver kun lige skimtet grundet tillidsniveauet.

Er der nogen der kan nikke genkendende til dette?

• I så fald, - er der så nogen der ville blive pissed hvis de automatisk fik en regning på et ekstra år bagefter uden at blive spurgt først, - og iøvrigt uden at have et valg ? Ændrer det på din retfærdighedsfølelse at du uagtsomt har indgået en sådan aftale, - når du har været i god tro og dermed føler dig ført bag lyset?

Lad mig lige understrege at denne tråd ikke udspringer af en dårlig oplevelse med amino - det er bare et eksempel jeg tænkte folk kan relatere til. Nu er det ikke min opfattelse at amino opererer sådan.
Denne tråd udspringer ikke engang af en aftale jeg selv har indgået, - men en aftale en eks-medarbejder har indgået for et års tid siden som jeg så modtog en regning på for 2011/2012 for en uge siden - en periode som begynder nu, på et betalingssystem. 4.000kr ud i luften.

Jeg selv er ekstremt forsigtig ved indgåelse af sådanne aftaler, - og meningen med denne tråd er simpelthen at jeg gerne vil høre hvordan I forholder Jer til frustrationerne ved at føle sig tørret af et firma på den måde.
Jeg gik hjem og drak en hel flaske whisky, men da jeg vågnede op var jeg stadig vred og følte mig forulempet i ligeså høj grad. Jeg er ellers en glad person, - og har været glad uafbrudt i måske op imod et helt år.
Nu har jeg haft en klump af vrede i maven i en uges tid, - og den vil jeg gerne af med.

Tak for dit indlæg Lars, det luner lidt med en lidelsesfælle.

Men jeg savner lidt nogle gode ideer til hvordan jeg kan bearbejde frustrationen - jeg føler mig så magtesløs.

Indtil videre har jeg sagt til dem at de skal slæbe mig i retten - og den slags kan jo tage mere end et år.

Jeg har ikke noget imod at de skal bruge et år på at kradse deres snydepenge ind fra mig, og jeg har ikke noget imod at de skal bruge lidt krudt på at få pengene ind. Jeg har heller ikke noget imod at betale rykkergebyrer, inkassogebyrer og retsafgift oveni hatten hvis en dommer pålægger mig det. For mig er det egentlig ligegyldigt om det koster 4.000 eller 8.000kr.

Men hvad gør man for at slippe af med den grimme smag i munden - hvad gør man for at komme af med hadet og vreden som ligger i maven og gør ondt? Skal man bare skynde sig at betale, og glemme det hele?

Jørgen Olsen:

Men hvad gør man for at slippe af med den grimme smag i munden - hvad gør man for at komme af med hadet og vreden som ligger i maven og gør ondt? Skal man bare skynde sig at betale, og glemme det hele?

Glem det! Jeg vil lidt utraditionelt anbefale dig at læse The Poker Mindset, da det virker som om, at du kæmper med de samme problemer. Jeg gætter på, at det ikke er første gang, at du har oplevet lignende følelser?

Gå ud og pis på en HA'ers knallert

Bindingsperioder kan være fornuftige og rimelige, naturligvis forudsat kunderne får en passende fordel ud af bindingen - altså "noget for noget". Desværre misbruges bindingsperioder alt for ofte, og grove tilfælde er langt fra usædvanlige. Det er ærgerligt og dumt at tørre kunderne på den måde. Selvfølgelig mest for dem, det går ud over, men bestemt også for leverandøren, som næsten med garanti mister kunden for evigt, og som skaber en mere eller mindre "negativ ambassadør" i markedet.

Jeg har selv oplevet det nogle gange - men allerværst forrige år, hvor jeg ønskede at opsige et måtte-abonnment i vores forretning. Leverandøren er en af landets største, kendteste og mest velrenommerede indenfor branchen, og jeg forventede ikke at opsigelsen ville give nogen større problemer, eftersom vi fik leveret standard-måtter (dvs. brugte, uden logo mv.) og betalte fuld pris.

Uheldigvis havde vores lagermedarbejder skrevet under på en samarbejdsaftale, som viste sig at være en regulær tre-årig kontrakt, hvoraf der kun var gået et. I lang tid hørte jeg ikke noget tilbage, men efter nogle måneder ankom et krav på 80% af restlejen - ca. 40.000 kr. For absolut ingenting. Jeg gik naturligvis i dialog med leverandøren, men til ingen verdens nytte. Jeg ringende endda til deres adm. direktør, som medgav, at jeg ikke havde haft nogen fordele ud af bindingen, og at de i øvrigt ikke havde tabt nogen investering i samarbejdet. Imidlertid var en aftale en aftale, og de opretholdt kravet.

Jeg synes sagen tangerede bondefangeri og åger, og da beløbet heller ikke var uvæsentligt, satte jeg min advokat på sagen. Han kom desværre frem til, at jeg hang på kravet, medmindre jeg ville stå i retten og fortælle, at min lagermedarbejder havde bestilt måtterne uden mit vidende. Det kunne jeg ikke - for jeg havde givet ham lov til at bestille måtterne - men hverken min medarbejder eller jeg havde fantasi til at forestille os, at vi ville hænge på en 3-årig bindingsperiode for et standard lejeprodukt.

Af ren nysgerrighed ringede jeg til en af leverandørens mange sælgere, og spurgte om man kunne leje standardmåtter med et kort opsigelsesvarsel på f.eks. 3 måneder. Dette var intet problem, og prisen var den samme, som jeg betalte for en 3-årig binding. Moralsk kan man sige meget om den udmelding, men uanset hvad, hang vi rent juridisk på "limpinden".

Der var stor risiko for, at jeg ville tabe sagen, og selvom 40.000 kr. ikke var småpenge, var det dog mindre end 40.000 kr. + advokatregninger + min egen tid og tankevirksomhed. Derfor endte jeg med at betale, og i øvrigt meddele mine medarbejdere, at de fremover ikke måtte skrive under på nogen som helst aftaler, uanset størrelsen.

Sagen er så dum som den kan være - vi havde haft et glimrende samarbejde med leverandøren igennem en årrække (flere kontrakter havde afløst hinanden), produktet og leveringen var fin, og eneste årsag til at vi ville stoppe leveringen af måtter var såmænd blot, at vi havde skiftet gulvbelægning, og ikke længere havde brug for måtter. Havde de blot givet mig et normalt og rimeligt opsigelsesvarsel, var jeg givetvis kommet igen næste gang, jeg havde et behov. Nu er jeg afskrækket for tid og evighed.

Moralen? At leverandøren er et r.....? Tjaa - fejlen er dybest set min egen. Jeg burde have haft bedre styr på, hvilke aftaler mine medarbejdere indgik. I dette tilfælde havde vi imidlertid så stor tillid til leverandøren, at vi ikke havde tillagt samarbejdsaftalen nogen større betydning. Dette blev groft udnyttet, og kostede os en pæn sum penge, som vi midt under finanskrisen sagtens kunne have brugt på noget bedre. I det lys virker alle leverandørens fine visioner, værdier og kundeløfter en anelse hule.

-

Jeg bryder mig ikke om at blive behandlet på den måde, og af samme årsag går jeg langt for ikke at udsætte mine kunder for noget lignende. Vi sælger en række abonnementer på bl.a. grafiske magasiner og billeder, men systemet er altid sådan, at abonnementet kun fornys, hvis kunden betaler sin regning, ellers stopper det automatisk. Det er et meget enkelt og fair system, som selvfølgelig koster os lidt på den korte bane, men samtidigt sikrer, at vi ikke bliver opfattet som nogle urimelige bondefangere. Kunderne skal blive i butikken af lyst, ikke som følge af juridiske håndjern. Det tror jeg, er den bedste forretning i længden. 

På samme måde har vi heller ikke nogen udløb på vores gavekort (til min revisors irritation). Gavekortet er et tilgodebevis, og jeg vil ikke bryde mig om et firma, som "snuppede" mine penge (som de havde lånt rentefrit), blot fordi jeg ikke var hurtig nok til at bruge dem. De firmaer der har udsat mig for den politik, har jeg ikke været særlig motiveret for at handle med efterfølgende.

Der skal selvfølgelig være grænser for alting, men til syvende og sidst drejer enhver forretning sig om godt købmandskab, og det giver ingen mening at bruge en masse penge på markedsføring med den ene hånd, hvis man tørrer eksisterende kunder med den anden. Fejl, garantisager, ændrede behov, opsigelser osv. er en del af livet, og man har som leverandør i den forbindelse en enestående chance for at vise format. Det er min oplevelse, at dette værdsættes og belønnes af kunderne.

Det tog mig lang tid at lære det, men uanset hvad man bliver udsat for af skuffelser, er det for ens egen skyld meget vigtigt at lære af sin fejl, at komme hurtigt videre og bruge sin energi på noget konstruktivt. Det er slemt nok at blive taget ved næsen, men netop derfor er der ingen grund til at gøre situationen endnu værre med frustration, ærgrelser, vrede, sure e-mails, tilsvininger, brok, bekymringer mv. Dette selvpineri er udbredt, men fuldstændig unødvendigt og helt enkelt ikke i ens interesse. Som en klog mand har sagt, det er kun i orden at være negativ, hvis det hjælper på situationen. Det er i verdenshistorien endnu ikke sket :-)

Nogle gange kan det være nok at sende en fyr med et bat.

Forstår dig udemærket godt, og nu man tænker over det, så er det faktisk generelt de ting der er lang bindingsperiode på, at man netop på et tidspunkt enten ikke har brug for, eller gerne vil komme ud af, derfor takker jeg generelt nej tak til ting med længere bindingsperiode.

Det er også kendt at det er mindre ærligt virksomheder som gerne benytter disse lange bindinger, da de ellers ikke ville kunne holde på deres kunder, speciel i forbindelse med erhvervs abb. er det jo urimeligt lange bindingsperioder, og lige så urimeligt opsigelses frister.